Håb om mere af ‘det hvide guld’

Den Systematiske Geologiske Undersøgelse af Grønland sendte sin første ekspedition af sted til Vestgrønland i 1946.

Her delte man sig i et Nordhold anført af Alfred Rosenkrantz, som fokuserede på sedimentområderne og den vulkanske basalt omkring halvøen Nuussuaq nord for Disko, mens Sydholdet under ledelse af Arne Noe-Nyegaard begyndte på kortlægningen af det gamle grundfjeld i Vestgrønland plus et område omkring Qaqortoq i Sydgrønland.

Billede: A. Rozenkrants

Alfred Rosenkrantz  (1898 – 1974)

Var professor ved først Den Polytekniske Læreanstalt (1931–1953) og senere Mineralogisk Museum (1953­–1968). 

Rosenkrantz udforskede især halvøen Nuussuaq i Vestgrønland.

Foto: GEUS arkiv.

Målet var, at de nye geologiske kort skulle afgrænse de forskellige bjergarters udbredelse, og samtidig ville man indlede undersøgelser af interessante mineralforekomster med specielle grundstoffer.

Netop ønsket om at finde værdifulde råstoffer var årsagen til, at GGU i 1950’erne kortlagde regionen omkring ’Ivigtut Kryolitbrud’, som på det tidspunkt var Vestgrønlands eneste producerende mine – et indbringende halvstatsligt foretagende, som i lange perioder havde betalt koloniadministrationen og mere til.

Billede af Arne Noe-Nygaard

Arne Noe-Nygaard (1908–1991)

Dansk geolog, professor og modstands-
mand, medlem af Frihedsrådet.

Han medvirkede til oprettelsen af Grønlands Geologiske Undersøgelse og populari-
seringen af faget geologi.

Foto: GEUS arkiv.

Kortlægningen skulle bane vej for Kryolitselskabets egen målrettede prospektering, men desværre fandt man ingen nye forekomster af det hvide guld, som gennem tiderne er blevet brugt til at fremstilling af soda og til udsmeltning af aluminium.

Til gengæld lærte geologerne en masse om, hvordan man tilrettelægger en systematisk geologisk kortlægning af uudforskede landområder.

Læs også En spartansk diæt