Opgøret startede efter publikationen i 1935 af Kochs afhandling Geologie von Grönland, og striden spidsede til, da de 11 geologer på en ekstraordinær generalforsamling i Dansk Geologisk Forening forsøgte at få ekskluderet Lauge Koch.
Anklagerne gik på, at Koch havde givet en ukorrekt fremstilling af sit kartografiske arbejdes omfang, at han havde taget æren for andres indsats og brugt kollegers upublicerede data uden tilladelse.
Kritikken var ikke grebet ud af den blå luft. Set med nutidens øjne havde Lauge Koch vitterligt taget æren for medarbejdernes indsats i et omfang, som i dag ville være helt uacceptabelt, men dengang var en sådan praksis helt almindelig.
Det ualmindelige var, at universitetets patent på sandheden blev brudt. Kort sagt var universitetsprofessorerne og DGU’s direktør stødt over, at en mand uden for deres kreds kunne finde på at publicere uden deres forudgående godkendelse.