Vokseværk i Borearkivet

I Borearkivet var der høj aktivitet. Efterhånden havde man fået indberetninger fra over 100.000 vandboringer. De oplysninger, som brøndgravere og vandværksfolk indberettede, var imidlertid ofte upræcise eller mangelfulde.

Derfor gennemførte DGU flere kampagner, hvor arkivets medarbejdere drog ud i landet for at fastslå den præcise beliggenhed af boringerne og i det hele taget indhente yderligere oplysninger.

Desuden var man i 1949 begyndt at oprette målestationer på udvalgte steder rundt omkring i landet for at følge variationer i grundvandsstanden, og i 1952 kom også såkaldte geoelektriske undersøgelser til.

Der er stor forskel på jordens elektriske ledningsevne afhængigt af, om jorden er tør eller våd. Ved at sende strøm gennem jorden kan man derfor bestemme dybden til grundvandet og finde ud af, om der er vandførende lag.

Alle de mange informationer blev opbevaret i Borearkivet, som efterhånden var vokset betydeligt i medarbejderstab. I 1961 havde arkivet lige så mange geologer som resten af DGU.

Villaen "Taffelbay", Hellerup

Villaen 'Taffelbay' på Tranegårdsvej i Hellerup. 
Her flyttede Brunkulsafdelingen og Borearkivet til i marts 1958. Resten af DGU forblev i 'Slottet' på Rådhusvej 36 i Charlottenlund frem til 1969, hvor hele institutionen blev samlet på den nye adresse
Thoravej 29-33. Foto: Westergaard, GEUS.

Vokseværket havde også ført til, at arkivet var blevet delt op i to afdelinger med hver sin adresse. Den ene afdeling, som tog sig af prøver og data fra især vandforsyningsboringer, blev på det gamle rådhus i Charlottenlund. Den anden afdeling, som omfattede olieboringerne, var i 1956 flyttet til villaen ‘Taffelbay’ på Tranegårdsvej i Hellerup.

Gamle rådhus, Charlottenlund

'Slottet', det gamle Rådhus i Charlottenlund, var DGU's hjem fra 1938 til 1969.

I det hele taget havde den forøgede videnskabelige aktivitet udløst af de mange nye data fra olieefterforskningen og indberetningerne om vandboringer kombineret med de nye udredningsopgaver betydet, at DGU var blevet større.

Læs også Med ved bordet ude i verden

Flere geologer

Umiddelbart efter 2. verdenskrig var antallet af geologer i DGU, som havde ligget stabilt på syv-otte lige siden 1898, blevet udvidet, så der var 17 i 1948. Væksten fortsatte, så man nåede op på 29 geologer i 1958.

Samtidig blev staben af øvrige typer medarbejdere – sekretærer, laboranter og andre – udvidet kraftigt. Tilbage i 1918 havde der blot været tre ikke-geologer ansat, i 1948 var der seks og i 1958 hele 24.