Velkommen på forsiden

I forbindelse med mediernes stigende interesse for pesticidsagerne, indså man, at institutionens almindelige kommunikationsstrategi, der gik ud på at leve stille og lade ministeriets styrelser tage skraldet, ville blive umulig at opretholde.

Dertil var der simpelthen for meget fokus på pesticider, og journalisterne ville tale med fagfolk, ikke med embedsmænd. Det gjaldt især Walter Brüsch, som allerede var blevet et kendt ansigt i medierne.

Fund af sprøjtemidler i 1994

Der blev i 1994 gjort fund af seks sværtnedbrydelige sprøjtemidler under DSB's baneterræn i Ejstrupholm. Nogle af borerørerne ligger stadig på stedet. Fundet skabte en veritabel mediestorm.     
Foto: Scanpix/Klaus Fisker

Et af de mest ubehagelige højdepunkter indtraf i 1994, da man fandt sprøjtegiften atrazin i grundvandet ved Ejstrupholm i Midtjylland. Giften var blevet brugt til at bekæmpe ukrudt langs en jernbanestrækning.

For det første var fundet stærkt bekymrende, fordi der var tale om en relativt ‘ung’ sprøjtegift, som var vandret hurtigt ned gennem områdets sandlag til grundvandet.

For det andet var der konstateret en øget forekomst af børn med medfødte misdannelser i området.

Det er aldrig bevist, at misdannelserne havde noget med atrazin at gøre, men alene mistanken var nok til at gøre sagen til forsidestof i længere tid.

Ejstrupholm-sagen skulle blive en afgørende test af den nye linje i DGU’s og senere GEUS’ kommunikation, hvor man på den ene side forholdt sig til mediernes dagsorden, og på den anden side hele tiden sikrede sig, at der var solid faglig dækning for enhver udtalelse.

Læs også Ung civilingeniør i spidsen