Spændinger mellem geologerne

DGU’s to første geologer, Kristian Rørdam og Knud J. V. Steenstrup, begyndte deres undersøgelser nærmest fra hver sin ende af landet. Rørdam tog fat på det nordligste Nordsjælland, mens Steenstrup valgte Vendsyssel som arbejdsfelt.

Kristian Rørdam nåede først i mål med det første danske geologiske kortblad i målestokken 1:100.000, nemlig Hillerød-bladet, der den dag i dag har tallet 1. Han stoppede ikke her. På blot syv år lykkedes det Rørdam at kortlægge 2/3 af Sjælland.

Portræt af K. Rørdam

Kristian Rørdam (1860-1939)

Kan betegnes som DGU´s første geolog, og han var med fra første dag i 1888 og spillede i nogle år en rolle som førstemanden, der passede DGU´s regnskaber og den daglige ”småadministration”.

Han synes imidlertid at være af en anden natur og ikke helt på bølgelængde med sin kolleger. Som geolog var Rørdam absolut dygtig.

Foto: GEUS Arkiv.

Knud Steenstrup kunne derimod ikke levere varen. Afleveringen af det første kortblad fra Nordjylland trak ud, og korrespondance mellem ham og DGU’s formelle leder, professor Johnstrup, vidner om et tiltagende anspændt forhold.

Imidlertid døde Johnstrup nytårsaften 1894. På initiativ af hans afløser i stillingen som professor i mineralogi ved Københavns Universitet, Niels Viggo Ussing, blev der oprettet en komité bestående af tre medlemmer, som ikke selv var tilknyttet DGU, til at fungere som organisationens bestyrelse.

Portræt K.J.V. Steenstrup

K.J.V. Steenstrup (1842-1913)

Steenstrup var den anden af DGU´s geologer fra de første år. Han var uddannet farmaceut, men havde geologi som sit arbejdsfelt. Han blev ansat på Mineralogisk Museum og gennemførte på i alt ni rejser et intenst feltarbejde i Grønland.

Han var autodidakt, og systematik og planlægning var ikke hans stærkeste side. Arbejdet med kontante resultater lå ikke for ham, hvilket resulterede i hans afskedigelse fra institutionen i 1897.

Foto: Geologisk Museum.

Ussing, der i en periode selv havde arbejdet i DGU som assistent for Kristian Rørdam, var klar over, at der bestod spændinger mellem geologerne.

Problemerne bundede ikke kun i personlige modsætninger, men også i forskellig tilgang til faget. Komitéen kunne skære igennem, så de forskellige dele af landet blev kortlagt efter den samme systematik.

Ussing formulerede det således:

Det måtte blive Komitéens Opgave at tilvejebringe og gennemføre bestemte, efter de vundne Erfaringer afpassede Regler for Arbejdets Ordning i det hele, at fastsætte, efter forhandlinger med Geologerne, saadanne Principper for Optagelsen og Udarbejdelsen af de geologiske Kaart, og dette Arbejde kan ventes gennemført med den tilstrækkelige Ensartethed for hele Landet (…)

Ud over at ensarte metodevalget i kortlægningen blev den nye komité også udførende for den uundgåelige afskedigelse af Knud Steenstrup, som måtte forlade DGU uden at have fået sit første kortblad gjort færdig. Komitéens formand var oberst Louis le Maire, der i det daglige var chef for den topografiske afdeling ved Hærens generalstab.

Den 11. februar 1897 mødte le Maire, som i DGU blev kaldt ‘generalen’, op på Steenstrups arbejdsværelse.

Ifølge mundtlige overleveringer skulle obersten have været iført uniform og sabel til lejligheden, og DGU-geolog Vilhelm Milthers skriver i sine erindringer: 

Det forløb ikke lydløst for mig, hvis værelse var ved siden af retterstedet. Skældsordene var Steenstrups (…).

Læs også De traver landet tyndt.