Populære diagrammer over vandboringer

I 1971 havde Danmark fået verdens første ministerium for ‘forurenings-
bekæmpelse’, som i 1973 blev til Miljøministeriet. Det betød også ny lovgivning. Ud over en række ændringer af råstofloven og vand-
forsyningsloven fik planloven stor betydning for DGU.

Planloven pålagde de daværende amter at udarbejde planer for forsyningen med geologiske råstoffer som grus, sand og ler – og ikke mindst for forsyningen med rent drikkevand baseret på udvinding af grundvand.

I 1965 havde DGU skilt hydrogeologien ud i en selvstændig afdeling. Fundamentet for afdelingen var det fortsatte arbejde med at forstå det danske grundvand endnu bedre på baggrund af især det enestående materiale fra brøndboringer, som Borearkivet rådede over. En af ildsjælene var geolog Lars Jørgen Andersen (Fyn), der senere blev leder af hydrogeologisk afdeling.

I perioden frem til 1973 udviklede han en ny metode, hvor en række data for hver boring blev afbildet i et såkaldt cirkeldiagram. Et diagram giver fagfolk et hurtigt overblik over den vigtigste information om en vandboring.

For eksempel, hvor dybe boringerne var, og hvordan de geologiske lag på stedet var inddelt.

Lars Jørgen Andersen var ikke blot en dygtig hydrogeolog. Han ville også bestemme. For direktør Ole Berthelsen blev ‘Fyns’ patriar­kalske form for meget, da planlovgivningen på vandområdet skulle gennemføres i samarbejde med amterne. Berthelsen opdelte derfor den efterhånden store hydrogeologiske afdeling i to.

Den nye afdeling, Planlægningsafdelingen, der skulle stå for samarbejde og koordination med amterne, fik den mere joviale geolog Niels Viggo Jessen som chef, mens ‘Fyns afdeling’ tog sig af forskning og konkrete projekter for bl.a. vandværkerne.

I årene efter 1975 udgav DGU ca. 70 cirkelkort (med det formelle navn ‘hydrogeo-
logiske basisdatakort’) over hele landet, hvoraf geologerne Peter Gravesen, Jens Stockmarr, Knud Binzer og Johnny Fredericia stod for hovedparten. Metoden kom snart i høj kurs og er fortsat væsentlig for branchen.

Læs også Den store kortlægning af grundvandet

Færdiggørelse af den geologiske kortlægning af Danmark 

Geolog Stig Schack Pedersen forestod udgivelsen af et landsdækkende jordartskort, så man ikke mere skulle høre på spørgsmålet "Hvornår bliver I færdige med den geologiske kortlægning af Danmark"?

Dette landsdækkende kort, som pryder mange vægge og undervisningslokaler, var i det væsentligste baseret på den almindelige jordartskortlægning, der i 1888 begrundede oprettelsen af DGU. For de ca. 20 procent af landets jordbund, der endnu ikke var detaljeret kortlagt, byggede kortet på oplysningerne i Borearkivet.