Pesticider i grundvandet

I anden halvdel af 1980’erne tog DGU’s langvarige indsats med at kortlægge det danske grundvand en ny drejning.

I stadig flere lande begyndte man at finde bekæmpelsesmidler, der havde været anvendt i landbruget, kommuner og private haver, i grundvandet. Med den intensive dyrkning var der ingen grund til at tro, at situationen skulle være bedre i Danmark. Tilmed var situationen særlig prekær, fordi den danske forsyning med drikkevand er så godt som fuldstændigt baseret på grundvand.

I 1986 vedtog Folketinget en pesticidhandlingsplan. Den vigtigste virkning var, at man nu skulle overvåge grundvandet bedre.

I 1990 kunne DGU præsentere den første datagennemgang, som viste, at der var pesticider eller nedbrydningsprodukter i syv procent af de undersøgte boringer.

Rapporten blev angrebet hårdt især fra landbruget og bekæmpelsesmiddelindustrien. Der kunne simpelthen ikke være pesticider i grundvandet, mente man, fordi det tager mange år for produkterne at nå ­ fra jordoverfladen til grundvandet, og undervejs ville de være nedbrudt af mikrobiologiske og biokemiske processer.

Desuden hæftede man sig ved, at størsteparten af fundene var af produkter, som i mellemtiden var blevet forbudt. Derfor overdrev rapporten problemerne, lød argumentet.

Læs også Udsigt til øretæver