Et håndbor er forsynet med en rille, der indsamler en prøve af den jordart, der findes i ca. en meters dybde.
Desuden registrerede geologen sin fornemmelse af, hvordan boret var gledet ned.
Var det gået let eller vanskeligt, ensartet eller varieret?
Endelig tog man bestik af landskabets form og af plantelivet.
Til sidst kombinerede geologen indtrykkene med sin baggrundsviden om området og traf en konklusion om, hvilken jordtype der var tale om:
Moræneler, Smeltevandsler, Hedeslettesand, Tørv og så videre.
Hver jordtype havde sit eget geologiske symbol, som fortsat bruges i dag. Dog blev de oprindelige kun 10 symboler efterhånden udvidet til 35.
Allerede i forberedelserne til lovforslaget var der en diskussion om, i hvilken målestok resultaterne skulle præsenteres. Ud fra en videnskabelig synsvinkel var det ønskeligt med en høj grad af detaljering. Men samtidig var det klart, at jo mere detaljeret kortlægningen skulle være, jo dyrere ville den blive, og jo længere tid ville den tage.
Valget faldt på en model, som også var anbefalet af professor Johnstrup. Under feltarbejdet anvendte man efter forholdene enten målestokken 1:20.000 eller 1:40.000, men når resultaterne blev offentliggjort, skete det i den noget grovere målestok 1:100.000. På denne måde kunne hele Danmark dækkes med 35 kortblade, og Johnstrup vurderede, at det kunne klares på ca. 20 år.
Igen virker det sandsynligt, at professoren har haft en god forståelse for, hvilken tidshorisont politikerne kunne acceptere.
Læs også To geologer til et helt land.