Naturligvis er der sket mange revisioner af basen siden oprettelsen, hvad angår indhold, adgang, hardware og software. Men fortsat er det frugterne af den satsning, som DGU gennemførte med start i slutningen af 1970’erne, som bliver høstet.
For eksempel kan et vandværk eller en brøndgraver, der oplever problemer under en ny boring, gå ind i basen og få overblik over alle de øvrige boringer, som er foretaget i samme område gennem årene. Ofte vil det give et godt fingerpeg om, hvad der kan være årsagen til problemet.
Fire amter holdt fast i, at de selv ville stå for kortlægningen, sådan som det var lovens ånd. Det var Sønderjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Storstrøms Amt, og Århus Amt. De tre første amter gav dog op et efter et og tilsluttede sig DGU’s løsning, men ikke Århus Amt, som i mange år kørte sit eget borearkiv med tilhørende database.
Med til historien hører, at Århus Amt sammen med geofysikerne på Aarhus Universitet var primus motor i udviklingen af en række banebrydende geofysiske metoder, som hævede kortlægningens kvalitet i Århus Amt til langt over den almindelige standard, og som grundvandskortlægningen i hele landet efterhånden fik glæde af.
Læs også Naturen som kloak