Vindumstenen

Vindumstenen

Lidt som Gandalf den Grå bliver til Gandalf den Hvide undervejs i fortællingen om Ringenes Herre, er Lindumstenens overflade forvitret hvid, mens den underliggende uforvitrede bjergart består af lys grå larvikit. Kæmpestenen består af centimeter store hvide feldspatkrystaller i mosaik med sorte prikker af mørke mineraler. Bjergarten indeholder ikke kvarts.
Den er trekantet og afrundet og god at rutche på. Den ligger på en mark og er en oplagt afstikker fra en gåtur i Vindum Skov ud i det åbne landbrugslandskab.

Vindumstenen er helt dækket af lav på nær nogle pletter hist og her, hvor en lys grå eller næsten hvid bjergart med sorte pletter titter igennem. Bjergarten er grovkornet. Mange af mineralkornene er aflange typisk 1 cm brede og 2 cm lange. Imellem det hvide sidder sorte 2 til 5 mm store mineralhobe. Det lyse mineral er ternær feldspat. Ternær betyder, at det hverken er alkalifeldspat eller plagioklas, men noget midt i mellem, idet både Calcium, Kalium og Natrium indgår i mineralopbygningen. De sorte mineralhobe kan være biotit, hornblende eller augit – mest sandsynligt pyroxenmineralet augit. Kvarts ser du intet af.

Fordelingen er omtrent 90% feldspat og 10% mørke mineraler. Bjergarten klassificeres som en larvikit, men den mangler larvikittens labradoriserende effekt, som betyder, at enkeltmineraler lyser op med et blåt skær ved forskelligt lysindfald. Larvikit, der være sig lys som  mørk, klassificeres i den nyeste litteratur som bjergarten monzonit i den overordnede klassifikation af magmatiske bjergarter.

Larvikit findes i Osloområdet, ligesom rhombeporfyr gør. Derfor er det oplagt, at Vindumstenen kom med Nordøstisen, der flød henover Osloområdet til Vendsyssel og Himmerland i slutningen af Weichsel Istiden for 23.000 til 20.000 år siden.

Vil du se klassisk larvikit, der labadoriserer, så besøg Dynen i Frederikshavn eller Gråstenen ved Rold Skov.

Vindumstenen er dækket af mos og laver

Foto: Henrik J. Granat

Laver og mosser

Vindumstenen er dækket af grå og olivengrøn lav. Bjergarten, som stenen består af, er blottet i pletter rundt omkring. Mos ses hovedsagelig på nord og nordøstsiden tæt ved jordoverfladen.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.:  www.skan-kristalin.de: Norwegen – Gesteinsliste - Larvikit

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 47.

Naturstyrelsen (2011): Vindum Skov, Bjerringbro, Vandreture nr. 46. Miljøministeriet, Natyrstyrelsen.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschriebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Stein nr. 47.

Børresen, A.K. og Heldal, T. (2009): Larvikitt, Unik, vakker og eksklusiv, Norges nasjonalstein. Geopublishing AS, Norsk Geologisk Forening. 152 sider. Side 20-39.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 13.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 202.

Bjergarten af Vindumstenen klassificeres som en larvikit

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Vindumstenen

Stenen har navn efter byen Vindum, i hvis nærhed den ligger.

Vindumstenen er 4.7 m lang, 3.8 m bred og 1.5 m høj i nordende.

Kæmpestenen har nogle ridser nederst på vestsiden. Disse stammer fra en harve, der kom for tæt på.

Der kendes ingen sagn om Vindumstenen.

Besøg Vindumstenen

Vindumstenen ligger i Vindum Sogn, Viborg Kommune. Vindum Skov ligger mellem Viborg og Bjerringbro i Midtjylland. Søndre Rind Vej går gennem skoven. Ved vejen findes flere små P-pladser. Den østligste ligger tættest ved Vindumstenen, og derfra viser skilte vej til stenen, der ligger på en mark syd for skoven. Fra skovdiget følges en trampestien langs et levende hegn. Vandretursfolder nr. 46 om Vindum Skov, Bjerringbro viser vej.

Vindum Skov er statsskov og hører under Naturstyrelsen Kronjylland. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier. Selve stenen ligger på privat mark. Gå derfor kun på trampestien langs det levende hegn og tag særlig hensyn, når der er afgrøde på marken. Læs mere om adgang til offentlige skove.