Uglestenen

Kæmpesten Uglestenen

Uglestenen er kun for de vade-glade. 1,5 km nordøst for Hornfiskrøn og 1,7 km sydøst for fastlands Læsø ligger den ene og alene på den nøgne sandflade, vi kalder Fjærerne. Den må være Danmarks ensomste sten uden andet besøg end havvand, der kommer og går, og en måge i ny og næ, der sætter sig og lægger en klat.
Den ensomme kæmpe består af to slags granit. Den stammer oprindelig fra det skandinaviske grundfjeld og kom med indlandsisen. Men sin nutidige placering fik den, da den indefrossen i havis blev trukket ind på sandfladen. Det skete for nylig, for plovfuren, den trak, kan stadig ses på nutidige luftfotografier.

Filmen ”Danmarks ensomste sten”.

Uglestenen ligger ensomt på Fjærerne. Den hviler tilsyneladende oven på den postglaciale sandflade i modsætning til Rønnernes store sten, der stadig hviler på den lerede yoldiaflade, men titter op gennem det tynde sandlag. Uglestenen må være skubbet på plads en ekstra kold vinter, hvor havis har dækket sandfladen og været så tyk, at opdriften har været stor nok til at løfte kæmpen. På et luftfoto (et såkaldte orthofoto fra 2005) ses det spor, stenen har pløjet. Det kan følges 800 m i østlig retning. Et stigende tidevand eller vandstuvning i Kattegat må have løftet isflagen med den indefrosne sten og bragt den med til, hvor den ligger i dag.

Fjærerne hedder den 90 km2 store sandflade syd for Læsø. Fladen er den endnu ikke tilvoksede del af det abrasionsflak, som også Rønnerne ligger på. Det er ikke en tidevandsflade, og kan ikke sammenlignes med vadehavet, hvor ebbe og flod skifter to gange i døgnet. Fjærerne ligger tørlagte i op til en måned af gangen. Langvarige tørlægninger sker ofte i forårsmånederne. Og kan være vanddækket i endnu længere tidsrum, hvilket ikke er ualmindeligt i vinter halvåret. Fjærerne er i praksis en ørken, hvor få dyr eller planter kan leve. Uglestenen er i sandhed en ensom fætter.

På stenens vestside ses en mellemkornet granit med to feldspatter: Rødlig kalifeldspat og lys til glasklar plagioklas sammen kvarts og det sorte glimmermineral biotit. Stenen er stærkt magnetisk og må indeholde magnetit. Kornstørrelsen ligger fra 3 til 5 mm, men granitten er porfyrisk med kalifeldspatkorn op til 2 x 1 cm. Plagioklaskorn ses omvokset af kalifeldspat.

  •          35% alkalifeldspat
  •          30% plagioklas
  •          20% kvarts
  •          15% mafiske mineraler

På stenens østside ses to granittyper: Den mellemkornede granit som den på vestsiden og en grovkornet granit.  Kontakten mellem den grovkornede del og den mellemkornede del er tydelig, idet den markeres af et forhøjet biotit-indhold i grænsezonen.

Den grovkornede granit består af kalifeldspatkorn 5-10 mm store, der ofte ses som rektangulære krystaller med karlsbad-tvillinger. Lys hvidlig plagioklas ses opvokset af den rødlige kalifeldspat. Desuden ser du semitransparent kvarts og sort biotit. Bjergarten er svagt magnetisk.

  •          50 % alkalifeldspat
  •          20% plagioklas
  •          25 % kvarts
  •          5% mørke mineraler

Stenen er pænt afrundet efter rejsen med indlandsisen. Men den har tre ridser, som ifølge sagnet er kommet, fordi en ugle har siddet på den.

Filmen ”Thomas fortæller om Uglestenens bjergarter”

Bjergarten minder meget om Bohuslen-granit, der findes som fast fjeld på svenskekysten lidt syd for grænsen til Norge. Da Larvikit fra Larvik på den modsatte side af Oslotragten er en almindelig forekommende strandsten på Læsø, tyder det på, at en del af Læsøs mange sten er kommet fra nord. Dermed er det ikke usandsynligt, at Uglestenen er kommet fra Bohuslen.

Stenens navn

På Videnskabernes Selskabs kort fra 1786 står Ugelsteen. I bogen ”Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen” fra 1933 står der Øgelstenen med forfatterens kommentar: ”Øgel er vel identisk med Øgle”.  Det er blevet til Øglestenen i forskellige nyere turistbrochurer og infotavler.

Ugelsteen betyder Uglestenen ifølge en Læsøbo. Navnet har den fået, fordi den har tre tydelige kradsemærker på vestsiden, som den fik, da en ugle sad på den.

Kastet af jætte

Øgelstenen (Uglestenen) øst for Hornfiskrøn, Båndstenen (Banstenen) på Nordkysten og Halfarstenen i Bovet er ifølge sagnet alle tre kastet af en jætte i Skåne mod Hals Kirke. Jætten blev vred, da kirken blev bygget. Øgelstenen kom for langt. Båndstenen for kort. Man siger, at 60 fod fra Øgelstenen ligger en skat nedgravet. Historien melder desværre intet om i hvilken retning.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Tekst, foto og film: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Thomas f. Kokfelt, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Bohuslän-Granit.

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2019): Kæmpesten i Vendsyssel og på Læsø, Feltrapport fra besigtigelse og petrografisk undersøgelse, Maj 2019, Upubliceret feltrapport, GEUS. 11 sider.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 15-16 og 67.

Scankort (2005): Orthofoto.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 13, 34-36 og 44.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 168.

Andersen, S. & Sjørring, S. (1992): Geologisk Set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 7 Læsø, side 60-67.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 229.

Ellium, J. (1786): Kort over Øen Lessøe, Under det Kongelige Viidenskabers Societets direction optaget af J. Ellium, Aar 1786.

Kæmpesten Uglestenen - tæt på

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Uglestenen

Uglestenen er tilsyneladende ikke fredet, jævnfør Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og fortidsminder. Det kan undre, da den deler sagn med Halvfarstenen og Banstenen, som netop er fredet på grund af sagnet om dem.

Uglestenen måler 4,5 x 3,5 m, og den er 2 m høj. Omkredsen er målt til 12 m omkreds. Beregnet som en omdrejningsellipsoide giver det en volumen på 16 m3 og en vægt på 44 tons, idet granit vejer 2,7 tons per kubikmeter.

Besøg Uglestenen

Uglestenen ligger på Fjærerne, øst for Hornfiskrøn, Læsø. Fra Hovedgaden i Byrum følges skiltene mod Saltsydehytten og Rønnerne mod syd ad bl.a. Storhavevej, Kokvadgårdsvej og Hornfiskrønvej til du kommer til Læsø Saltsyderi med stor P-plads. P-pladsen er udgangspunkt for gåtur ud over Rønnerne eller cykeltur på Hornfiskrønvej.

Den mest tørskoede tur går over Kringelrøn og videre rundt langs vestsiden og siden sydsiden af Hornfiskrøn. Følger du den rute, kommer du forbi Pigestenene, Saltstenen og de store sten ved Engelskmandens Grav. Fra Hornfiskrøns østligste strandvold går turen videre direkte øst over sandvaden, til du når den ensomt liggende kæmpesten.

Ved lavvande er det muligt at gå nord om Hornfiskrøn gennem Hornfiskrøns Flod mellem Kringelrøn og Hornfiskrøn.

Filmen ”Kun for de vade-villige!”.

Ruten til Uglestenen går over Rønnerne. Rønnerne ejes dels af staten og dels af private lodsejere. Arealerne fletter ind i hinanden men kan dog betragtes som et hele i forhold til adgang. Der er offentlig adgang til fods over hele området dog med den vigtige undtagelse at i fuglenes yngletid 1. maj til 15. juli, er der ikke adgang til arealerne vest for Hornfiskrønvej. Der kan desuden være jagt på de private arealer, som du skal være opmærksom på. I vintermånederne er turen svær eller umulig, da Rønnerne og Fjærerne på den årstid ofte er overskyllet af havet. Du må cykle og ride på Hornfiskrønvej. Hunde må ikke medbringes – hverken i eller uden snor.

Størst chance for at nå tørskoet eller næsten tørskoet til Uglestenen gives i foråret, hvor Fjærerne kan ligge tørlagte i op til en måned af gangen. I vinterhalvåret kan Fjærerne derimod ligge vanddækket i månedsvis.