Udforsk Danmarks Kæmpesten

Boelstenen
Boelstenen. Foto: Henrik J. Granat.

Fordyb dig i kæmpestenenes fortællinger og bliv klogere på de store stens ophav i Danmark.

Kæmpestenenes geologi

I de følgende to sektioner kan du dykke ned i kæmpestenenes geologi. Sektionerne handler om bjergartsbestemmelse hos de mest almindelige bjergarter blandt kæmpestenene, og om hvor kæmpestenene kom fra, da indlandsisen tog dem med fra forskellige Skandinaviske grundfjeldsområder. Desuden findes en sektion om beregning af kæmpestenenes størrelse og vægt, samt en sektion om laver og mosser, der i mange tilfælde helt dækker stenene.

Geologer opdeler bjergarter i tre hovedgrupper efter måden, de er dannet på:

  • Sedimentære bjergarter – er dannet efter aflejring af løse sedimenter, der efterfølgende kan være hærdet eller cementeret. Kalksten og sandsten er eksempler.
  • Magmatiske bjergarter – er størknet fra flydende, smeltet stenmasse kaldet magma. Granit er et godt eksempel.
  • Metamorfe bjergarter – er omdannet fra andre bjergarter som følge af højt tryk og/eller temperatur. Metamorfose betyder omdannelse. Gnejs og skifer er eksempler.

Blandt Danmarks kæmpesten dominerer granit og gnejs. Der er ingen sedimentære bjergarter imellem. At granit og gnejs dominerer, hænger sammen med, at det i mange tilfælde er tætte og hårde bjergarter bestående af mineraler, der forvitrer langsomt. Og at det Skandinaviske grundfjeld, hvorfra stenene er kommet, i store områder består af netop granit og gnejs. Granitter er homogene, men kan dog godt bestå af mineralkorn i forskellig størrelse. Granit opbygges af mineralerne kvarts, kalifeldspat og plagioklas samt et større eller mindre indhold af mørke mineraler. Mineralerne i gnejs er ofte de samme som granitten, men gnejs er på grund af trykpåvirkningen altid stribet med orienterede mineralkorn, og nogen gange er striberne foldet.

Granit med mineralkorn af samme størrelse. Stenen består af Bohuslen-granit fra vestkysten af Sverige, ikke så langt fra den norske grænse. Store Pigesten, Læsø Kommune.

Granit med mineralkorn af samme størrelse. Stenen består af Bohuslen-granit fra vestkysten af Sverige, ikke så langt fra den norske grænse. Store Pigesten, Læsø Kommune. Foto: Henrik J. Granat.

Granit med store røde feldspatkorn omgivet af mindre mineralkorn. Gubstenen i Kalundborg Kommune.

Granit med store røde feldspatkorn omgivet af mindre mineralkorn. Gubstenen i Kalundborg Kommune. Foto: Henrik J. Granat.

Ledeblokke, kalder vi sten, vi ved, hvorfra kommer. Vi kender altså stedet, hvor stenen findes som fast fjeld. Rombeporfyren er et af de bedste eksempler på en ledeblok. Bjergarten findes faststående ved Oslofjorden, så når vi finder den på en Nordjysk strand, må den have rejst med indlandsisen fra Oslofjorden til Nordjylland. Der er ingen rombeporfyrer blandt Danmarks kæmpesten. Derimod består en håndfuld kæmpesten i Nordjylland af Larvikit, der findes som fast fjeld ved Larvik ikke så langt fra Oslofjorden.

Få gnejser kan bruges som ledeblokke. Gnejs kan dog opdeles i hovedtyperne øjegnejs, båndet gnejs, sliregnejs, åregnejs og migmatit. Indimellem findes granatførende gnejser f.eks. Bolundstenen og Odsstenen begge ved Roskilde Fjord.

Derimod kan en lang række af Skandinaviens granitter bruges som ledeblokke. Men det kræver, at du er meget præcis i din beskrivelse af kæmpestenens bjergartsmæssige kendetegn, og at du har overblik over det Skandinaviske grundfjelds mange bjergarter. De vigtigste parametre i observationerne er, hvilke mineraler bjergarten består af, og hvordan er mængdeforholdet mellem dem. Hvilke kornstørrelser optræder de forskellige mineraler i, og hvordan fordeler mineralerne sig i forhold til hinanden.

Bjergartsbestemmelse er et stort, svært og kompliceret emne. Der henvises til populær litteratur om sten i farver og bestemmelse af strandsten.

Blandt de 101 kæmpesten i denne samling er indtil videre kun få beskrevet så nøje, at det kan afgøres med sikkerhed, om der er tale om ledeblokke og i givet fald hvorfra de stammer. Lereltestenen i Allerød er en af dem.

Topstenen på Læså Rønner er en migmatitisk gnejs. Gnejs fordi stenen viser udpræget foliation. Migmatitisk fordi bjergarten er en blandingsbjergart, idet de lyse årer er opstået under delvis opsmeltning af gnejsen.

Topstenen på Læså Rønner er en migmatitisk gnejs. Gnejs fordi stenen viser udpræget foliation, altså stribning hvor mineralerne er blevet ensrettet under indflydelse af højt tryk dybt i jordskorpen. Migmatitisk fordi bjergarten er en blandingsbjergart, idet de lyse årer er opstået under delvis opsmeltning af gnejsen. Temperaturen blev på et tidspunkt akkurat så høj, at kvarts og feldspat smeltede og krystalliserede igen i centimeter brede årer. Foto: Henrik J. Granat.

I detektivarbejdet med at finde frem til en stens oprindelsessted, tjener kendskab til indlandsisens bevægelser som et vigtigt redskab til at afgrænse områder, hvor det er mest oplagt, at stenen blev samlet op af den overskridende indlandsis.

Danmarks kæmpesten ligger i overfladen, og det er dermed mest sandsynligt, at de er kommet med det yngste isfremstød over området (se videoen Istiden - Danmark i de seneste 140.000 år). Det yngste isfremstød over Sjælland, Fyn og Østjylland kom fra Østersøegnene og gik hen over Sydsverige. Så Ålandsøerne, Sydsverige og Bornholm er mest sandsynlige kildeområder for kæmpesten i Østdanmark. Lereltestenen kom fra Blekinge og kæmpestenen på Knudshoved Odde var oprindelig bornholmer. Det yngste isfremstød over Nordjylland og Himmerland kom fra Oslotragten og området i Sverige omkring Vänern og Vättern. Dynen i Frederikshavn, Vindumstenen ved Bjerringbro og Nøvlingstenen lidt syd for Aalborg er alle larvikitter, der bekræfter, at isen, der har bragt dem med, må være kommet fra nord og nordøst.

Dammestenen. Foto: Henrik J. Granat

Dammestenen på Fyn er Danmarks største kendte sten. Den er dobbelt så stor som de næststørste sten, som er Mørupstenen i Midtjylland, Elverhøj på Bornholm og Høvængestenen på Lolland. Men allerede her opstår problemer med at afgøre rangordenen, idet størstedelen af både Mørupstenen og Høvængestenen ligger under terræn. I Mørupstenens tilfælde blev der taget avancerede geofysiske målinger i brug for at afgøre, at den højest kunne indtage en andenplads blandt Danmarks kæmper - til stor skuffelse for den daværende borgmester i Herning. Og i Høvængestenens tilfælde ved vi ikke med sikkerhed, hvor dybt den stikker ned deraf følgende usikkerhed om volumen og vægt. Elverhøj er blot målt med målebånd med den usikkerhed, det giver, når volumen skal vurderes på en amøbeformet kæmpe.

Kæmpestenenes størrelse angives i denne samling ved deres ydre mål. Det vil sige længden, der er stenens største omtrent vandrette mål. Bredden måles også vandret men vinkelret på længden. Højden måles lodret, hvilket selvfølgelig må bero på et gæt ved delvist begravede sten. De ydre mål er i enkelte tilfælde suppleret med en omkreds. Med L x B x H får du målene på den mindste kasse, stenen ville kunne være i. Stenene er ofte afrundede men dog sjældent kuglerunde. Til at estimere volumen er der i de fleste tilfælde brugt formlen for en ellipsoide:

4/3 x π x L/2 x B/2 x H/2 = 0,523 x L x B x H

Langt de fleste af Danmarks kæmpesten består af granit og gnejs samt en håndfuld larvikitter i Nordjylland.

Vægtfylden for granit er typisk 2,7 g/cm3

2,7 g/cm3 bliver til 2,7 ton/m3. Konstanten 2,7 er brugt konsekvent til at omregne fra volumen til vægt. Danmarks 101 største sten spænder fra omkring 10 m3 og knap 30 tons til Dammestenens anslåede 370 m3 granit, der vejer ca. 1000 ton.

Mange af kæmpestenene har ligget eksponeret i flere tusind år. Det stabile miljø betyder, de er blevet voksested for laver og mos. Laver er dobbeltorganismer, der består af svampe, som lever i symbiose med grønalger eller cyanobakterier. Fra Danmark kendes godt 1000 arter. Over halvdelen vurderes som truede eller sårbare.

Lavsamfund på sten afhænger i høj grad af stenens surhedsgrad, lysindfald og hvilke ydre påvirkninger, stenen har været udsat for. Danmarks kæmpesten består mestendels af granit og gnejs, der begge er kalkfattige stentyper. De har en markant anderledes lavflora end kalkholdige sten.

Laver og mos på kæmpestenene er et studiefelt for sig, som indtil videre ikke er behandlet efter fortjeneste. Flere laver er dog bestemt til art på Odssten ved Roskilde Fjord, på Havrum Søsten ved Hedensted i Østjylland og på Mørupstenen i Midtjylland.

Odsstenen er begroet med laver i forskellig farve

Odsstenen er begroet med laver i forskellig farve: Hvid, grå, gul og noget krøllet olivengrønt. Krøllet grønt øverst til højre er Ramalina polymorpha – Kornet Grenlav. Gul øverst til venstre er antagelig Xanthoria aureola der hedder Kyst-Væggelav på dansk. Det kan også være den meget udbredte Xanthoria parietina – Alm. Væggelav. Hvid i centrum er sandsynligvis Lecanora rupicola med det danske navn Stengærde-Kantskivelav. Artsbestemmelse: A.N. Jensen. Foto: Henrik J. Granat.

Stenenes sagn og myter

Sagn om sten opstår ikke af ingenting. Et eller andet sted i fortiden er forestillingen eller historien opstået og givet videre i generationer. Og her har kæmpestenene i kraft af deres størrelse tiltrukket sig særlig opmærksomhed og behov for forklaring. Hvor langt den historie, vi fortæller i dag, er fra oprindelsen, kan vi kun gætte på. Som med alle gode historier er der givetvis broderet videre, lagt til og trukket fra gennem tiderne.

Udgangspunkt for sagndannelse om sten falder i nogle forskellige grupper, som du kan læse om her.

Odssten

Odssten. Foto: Henrik J. Granat

Stenfordybninger blev ofte forklaret som fodspor eller håndaftryk. Når kæmpehænder eller Fanden selv kastede en stor sten, kom der naturligt nok mærker efter det. Egelundstenen ved Esrum Sø fik ifølge sagnet sine fire fordybninger efter Fandens fingre.

Båndmærker i form af aflange fordybninger eller ridser ses i mange sten. Geologen forklarer det ofte som opløsning af de mest forvitringsvillige mineraler i båndet gnejs eller skurestriber fra rejsen med indlandsisen. Men i sagnenes verden er de ofte opstået ved, at kæmpekvinder har brugt hårbånd eller hosebånd til at slynge stenen til sin nuværende plads.

Odssten ved Roskilde Fjord har tydelige furer, der ifølge sagnet er opstået efter det hårbånd en troldkvinde brugte, da hun kastede stenen efter Gundsømagle Kirke.

Udseende – form og farve - har givet ophav til sagndannelse. Adskillige af vores kæmpesten har fået navn og sagn, fordi de ligner forstenede dyr, trolde eller mennesker. Gubstenens navn kommer antagelig af gubbe eller troldgubbe. Sortensten i vandet ved Asnæs blev ifølge overleveringen sort i det øjeblik, unge Prins Valdemar døde. Dyr og farver indgår også i stennavnene Den Grå Ko og Den Røde Galt.

Ifølge sagnet skulle liget af den hellige Lene være kommet sejlende på en sten fra Sverige, hvor hun var blevet myrdet. I stenen skulle være mærker efter hår, lår, hænder og fødder som bevis. Bakken revnede, for at liget kunne føres igennem og kilderne sprang, hvor liget blev lagt et øjeblik. Deraf udsprang de naturforklarende sagn om St. Helens Sten, St. Helens Kilde og Kildeskåret.

Ifølge sagnet skulle liget af den hellige Lene være kommet sejlende på en sten fra Sverige, hvor hun var blevet myrdet. I stenen skulle være mærker efter hår, lår, hænder og fødder som bevis. Bakken revnede, for at liget kunne føres igennem og kilderne sprang, hvor liget blev lagt et øjeblik. Deraf udsprang de naturforklarende sagn om St. Helens Sten, St. Helens Kilde og Kildeskåret. Foto: Henrik J. Granat.

Bolundstenen

Bolundstenen. Foto: Henrik J. Granat

Historiske personer og begivenheder har været anledning til, at sagn om dem er blevet knyttet til sten. Harald Blåtand rejste som bekendt Jellingstenene. Det har givet anledning til, at den historie fortælles om flere store sten i omegnen, at Harald Blåtand skulle have befalet dem slæbt til Jelling. Tirslundstenen og Hamborggårdsstenen skulle ifølge sagnene have været Jellingsten i stedet for Jellingestenene.

Dronning Margrethe den første blev døbt og begravet i Roskilde Domkirke. Flere sten og steder i omegnen har tilknyttet sagn, hvori Margrethe nævnes. Således skulle Bolundstenen ved Roskilde Fjord være kastet af Dronningen mod Domkirken. Men hvorfor hun blev så gal på kirken, melder historien intet om.

Forklarende sagn var datiden bedste bud på, hvorfor kæmpestenene lå, hvor de lå. På asetroens tid var kæmper, jætter og trolde en virkelighed på lige fod med, at jorden selvfølgelig var flad.

Kirkekastesagn

Langt de fleste kæmpesten er ifølge sagnene kastet af kæmper, trolde eller jætter efter en kirke. I kirkekastesagnene ligger en alder, idet de må være opstået efter kristendommens ankomst til landet. Der findes dog også en række kastesagn, der sandsynligvis er ældre, hvor kæmpevæsener ikke kaster efter kirker, men hvor stenkast indgår i kæmpernes kampe, lege, drillerier, pralerier, væddemål og som udslag af kærlighed og skinsyge. De var faktisk ret menneskelige de væsener med overmenneskelige kræfter!
I kirkekastesagnene ligger den selvmodsigelse, at stenene lå på deres plads, da kirkerne blev bygget. Forklaringen er nok, at få generationer efter kirkens opførelse har det været almen opfattelse, at kirken har ligget der altid – ligesom stenene.
Samlet set i de sagn, vi kender, er flest sten kastet af kæmper med trolde på andenpladsen. Men sjovt nok optræder trold i sprogbrugen oftere på Sjælland end i Jylland, medens kæmperne er langt i overtal som stenkastere i de jyske sagn.

I Øgelstenen på sandvaden syd for Læsø ses tre aflange fordybninger. Mærkerne skulle ifølge en lokal læsøbo være ophavet til navnet, der oprindelig var Uglesten, fordi mærkerne skulle være kommet fra en ugle, der har siddet på den ensomme sten. I dag kaldes stenen ind i mellem Øglestenen, hvilket drejer fantasien i en helt anden retning. Historien er således et eksempel på, hvordan sagn og navne udvikler og ændrer sig hele tiden.

I Øgelstenen på sandvaden syd for Læsø ses tre aflange fordybninger. Mærkerne skulle ifølge en lokal læsøbo være ophavet til navnet, der oprindelig var Uglesten, fordi mærkerne skulle være kommet fra en ugle, der har siddet på den ensomme sten. I dag kaldes stenen ind i mellem Øglestenen, hvilket drejer fantasien i en helt anden retning. Historien er således et eksempel på, hvordan sagn og navne udvikler og ændrer sig hele tiden. Foto: Henrik J. Granat.

Offersten, børnesten og vendesten er der en del af blandt kæmpestenene. Om flere sten fortælles, at ”børn kommer fra store sten” og ”stenen vender sig, når den lugter nybagt brød”. Det er paradoksale talemåder i lighed med ”Her er så stille, at jeg kan høre græsset gro”. De to nævnte talemåder om store sten har med frugtbarhedsdyrkelse at gøre. Man kan forstille sig, at de er blevet sagt af voksne – måske i spøg – til børn, for at forklare frugtbarhedsofringer. Og så har store sten givetvis været stedet for stævnemøder. Det kan der også komme børn ud af!

Mange kæmpesten har navn efter det sted de nu engang ligger: Skæringstenen, Skyumstenen, Dybbølstenen og Grønmarksstenen for nu at nævne nogle. I Snekkerstenens tilfælde forholder det sig omvendt: Stenen har givet navn til byen. En del sten har flere navne: Svanholmstenen på Hornsherred hedder også Ferslevstenen eller Grødsøstenen. Hvor sten har flere navne er brugt det navn, som optræder i Schmidts ”Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen”, ligesom stavemåden er overtaget derfra, når flere stavemåder optræder. En del sten er uden navn. De er i denne samling blot kaldt kæmpesten og tilføjet sognets navn: Kæmpesten Hedensted, Kæmpesten Roskilde og Kæmpesten Felsted er eksempler.

Musestenen har fået sit navn, fordi den ligner en mus - der dog kun har øre på den ene side og slet ingen hale

Musestenen har fået sit navn, fordi den ligner en mus - der dog kun har øre på den ene side og slet ingen hale. Foto: Henrik J. Granat.

Skåltegn er den mest udbredte helleristning i Danmark. Det er runde fordybninger 5-10 cm i diameter, der ofte findes indhugget i dæksten på stendysser og som også ses på en hel af del af Danmarks største sten. Tænk på brætspillet Kalaha, så får du nemt øje på skåltegn på store sten, hvis de er der.

De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen og menes at have indgået i den tids religion og har muligvis været brugt til ofringer. Det antyder navne som Blodstenen og Offerstenen, hvori der findes talrige skåltegn/skålgruber. I Blodstenen ved Sorø findes 131 skålgruber indhugget i dens flade overside.

Fra nyere tid findes mærkedage og ejerforhold indmejslet i store sten. På Roskildes kæmpesten står ”1. AUGUST 1959” indmejslet i granitten til minde om indvielsen af Roskilde Kongrescenter.

Adgang til kæmpesten

I private skove må du færdes fra kl. 6 til solnedgang. Du må ikke færdes på skovbunden, men du må gå på alle veje og stier og cykle på veje og stier, der egner sig til almindelige cykler.

I offentligtejede skove, det vil sige skove forvaltet af Naturstyrelsen og skove ejet af offentlige stiftelser, kommuner, folkekirken og andre statsinstitutioner, må du færdes døgnet rundt. Er du til fods, må du færdes på veje og stier og på skovbunden udenfor veje og stier. Er du på cykel, skal du holde dig til veje og stier.

På næsten alle Danmarks strande må du færdes til fods døgnet rundt.

Mange kæmpesten ligger på privatdyrket mark. Her skal du spørge ejeren om lov, før du går ind eller ind over hans eller hendes mark.

Læs hele regelsættet for adgang til skov, mark og strand på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Har du spørgsmål?

Kontakt Henrik Jønsson Granat

E-mail: hjg@geus.dk
Telefon: 40340727