Svantestenen

I dag kalder vi Klinteskovens kæmpe for Svantestenen. Men den har tidligere heddet både Svantsestenen og Svantevitstenen. Svantevit var en vendisk gud, og Svantevit rimer som bekendt på rød granit, hvilket er den bjergart, som stenen består af.
Den ligger som prikken over I’et nær toppen af Aborrebjerg og ikke langt fra Danmarks nok mest spektakulære kystklint og geologiske seværdighed – Møns Klint. En gåtur mellem Klinteskovens bøge kan bringer dig forbi både kystklint, havudsigt og kæmpesten.

Svantestenen består af rød mellemkornet granit. Indlejret i granitten ses xenolither af en mørk finkornet bjergart lidt som rosiner i en bolledej. Xenolither er indeslutninger af ældre bjergart, som den opsmeltede granit optog i sig, da den lå som et magmakammer dybt i jordskorpen.
De to stejle trekantede ”gavle” på stenen er udtryk for en fremherskende orientering af sprækker i granitten. I takt med at bjergkæden, som Svantestenen var en del af, forvitrede og smuldrede gennem millioner af år, kom granitlegemet tættere og tættere på overfladen. Trykaflastningen betød, at den hårde granit sprækkede op.
Til sidst lå Svantestenen øverst i den nedtærede bjergkæde klar til at plukke op af indlandsisen, som tog den med til Møn og Aborrebjerg i Klinteskoven.

Bakkerne i Klinteskoven og de stejltstillede kridtflager i Møns Klint er presset op af et isfremstød fra syd-sydøst. Det skete under det yngste isfremstød over Danmark for 17.000 til 16.000 år siden, hvor isranden stod langs nuværende Falsters og Møns syd- og østvendte kystlinjer. Aborrebjerg er med en top 143 meter over havniveau den højeste af de parallelle rygge, som karakteriserer landskabet i Klinteskoven.

Stenens navn

I dag kalder vi Klinteskovens kæmpesten for Svantestenen. Men den har haft forskellige navne gennem tiden. I en efterretning fra 1757 står der, at bønderne kaldte den Svanestenen, fordi den mod øst er ”højest og rejser sig i Vejret med en Spids som en Svanehals.” Svantese Stenen kaldes den i Puggaards ”Møens Geologie” fra 1851. Ifølge et sagn fordi stenen skulle være kastet af en heks ved navn Svantese fra Skåne mod Magleby Kirke. Senere i 1913 fremhæves det ”at folk med boglig Dannelse sagde Svantevitstenen” medens andre sagde Svantsestenen. Svantevit var en vendisk gud, og venderne havde Sydhavsøerne til tider tæt forbindelse med.

Foto: Henrik J. Granat

Kæmpestenskast

Sagnene om Svantestenen er mange, men fælles for dem er, at kæmpestenen er kastet til Aborrebjerg. En svensk, rygisk eller bornholmsk heks skal have slynget den i sit strømpebånd over søen efter Magleby Kirketårn. Det kan også have været en trold fra Sverige eller Rygen, som blev så gal, da kirken skulle bygges, at han kylede en stor sten efter den. I andre sagn lykkes det at slå spiret af kirken. I et lidt anderledes sagn er to søstre – vist jættekvinder – blevet uvenner. Den ene byggede Magleby Kirke. Den anden boede på Rygen og kastede derfra Svantestenen, som faldt på Aborrebjerget.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Heinberg, C. (2017): Lokalitet 175a, Høje Møn – Møns Klint. I Gravesen, P. m.fl. (2017): Geologisk Set, Sjælland og Øerne, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 175a Høje Møn – Møns Klint. side 63-72.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschriebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Stein nr. 52.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 70.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, side 113.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten, side 164-166 og foto side 163.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

Puggaard, C. (1851): Møens Geologie. Side 178, tegning side 175.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Svantestenen

Svantestenen er trekantet og har form som et skævt hustag. Den har en stejl klatreside og en mindre stejl rutsjeside og to næsten lodrette sider, der svarer til hustagets gavle. Højeste højde og største bredde på hustagets gavl er hhv. 2,4 og 3,5 meter. Hustagets længde er 3,0 m. Det giver en volumen på 12,6 m2 og en vægt på 34 tons, hvis du regner med en vægtfylde for granit på 2,7 tons/m2. Omkreds er 11 m målt i terræn.

Besøg Svantestenen

Svantestenen ligger på Møn i Klinteskoven i Magleby Sogn, Vordingborg Kommune. Svantestenen står i Klinteskoven, der ligger på Østmøn. Fra Stege følges Klintevej med nummer 287 mod øst, til du når skoven, hvor vejbelægningen skifter til grus. Efter 800 m i skoven findes Havrelukke P-plads på venstre hånd, hvor grusvejen slår et sving. Herfra følges den gul-mærkede vandrerute nummer 3 venstre om cirka 1 km, til du når Svantestenen mellem bøgetræer. Et kort fra Naturstyrelsen med vandreruter viser vej. Den nationale cykelrute 8 – Østersøruten - passerer gennem Klinteskoven og forbi Havrelukke P-plads.

Klinteskoven er statsskov og hører under Naturstyrelsen Storstrøm. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier. Læs mere om adgang til offentlige skove.