Store Tingsten

Kæmpesten Store Tingsten

Tingstenene ligger i den østlige ende af et hævet rev, der eksisterede for 4.500 år siden. Dronning Margrethe den Første skulle ifølge overleveringen have holdt tale der, efter hun var strandet med sit skib syd for Læsø og siden reddet til Byrum. Store Tingsten er overgroet med lav og mos, men man aner dog en rød granit under vegetationsdækket.

Store Tingsten er helt overgroet med lav, så det er svært at iagttage mineraler og bestemme bjergart. Man aner dog en rød mellemkornet granit domineret af kalifeldspat.

Hvis du letter lidt på græstørven og vasker med vand, vil du se en mellemkornet og enskornet granit med 2 feldspatter: Rød kalifeldspat og hvid plagioklas, hvor den hvide plagioklas viser tendens til at danne ringe om de røde kalifeldspatkorn. Derudover ser du glasklar kvarts og sort biotit, hvor biotitkornene afslører svag foliation, da de har fælles orientering.

  • Feldspat (rød + hvid): 65 %
  • Kvarts: 25 %
  • Biotit: 10 %

Bjergarten klassificeres som en biotit granit.

Tingstenene ligger i østre ende af et gammelt hævet stenrev, kaldet Bakken, der strækker sig fra Udsigtstårnet og videre under Byrum Kirke til Tørkerivejen. Stenrevets sten stammer fra et bakkeland, der lå syd for Byrum, og som havet åd. Fra stenrevets nordside strækker sig flere strandvolde, der ender i karakteristiske stokkehåndtag, også kaldet krumodder. Strandvoldene byggede nordpå for 4.500 til 3.500 år siden. Byrums hævede stenrev og de nordrettede odder hører til Læsøs ældste landskaber. Den lille ø var beboet af et stenalderfolk, der drev jagt på sæler. Så det er ikke umuligt, at der på et tidspunkt har siddet en stenaldermand på Tingstedets største sten og holdt udkig efter aftensmaden over det daværende Stenalderhav mod syd.

Sagn

Myten fortæller, at Dronning Margrethe den Første var ombord på et skib, der strandede på Rønnerne. Hun blev heldigvis reddet og bragt til Klitgård i Byrum, hvor hun tilbragte sit ufrivillige ophold. På Tingstedet skal hun have talt til sine undersåtter. Det er da oplagt, at talen blev holdt fra eller foran den største af Tingstedets store sten. Som tak for redning og husly skænkede hun Læsøkvindernes nationaldragt.

Stenens størrelse

Store Tingsten måler 3,3 x 4,1 m, og den når 1,5 m op over terræn. Den udvider sig tilsyneladende under terræn, så der må gemme sig en del under overfladen. Omkreds er 13 m målt ved terrænoverfladen.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Tekst og foto: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2019): Kæmpesten i Vendsyssel og på Læsø, Feltrapport fra besigtigelse og petrografisk undersøgelse, Maj 2019, Upubliceret feltrapport, GEUS. 11 sider.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 78

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 28-29 og 34-36.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 78.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 81.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 13 og 34.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 170.

Andersen, S. & Sjørring, S. (1992): Geologisk Set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 7 Læsø, side 60-67.

Christensen, B. (1987): Læsø – som du var engang. S.A.L. Forlaget, 142 sider. Side 19-22.

Kæmpesten Store Tingsten - tæt på

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Store Tingsten

Tingstenene ved Byrum er fredet jævnfør Fund og Fortidsminder

Det Gamle Tingsted er fredet jævnfør Det fredelige Danmarkskort

Der gror både laver og mosser på Store Tingsten. Stenen er ganske levende, og arterne burde bestemmes af en kyndig.

Navnet ”Store Tingsten” er opfundet til lejligheden for at skelne den fra de øvrige store sten på Tingstedet.

Besøg Store Tingsten

Store Tingsten ligger i Byrum, Byrum Sogn, Læsø. Byrum ligger midt på Læsø, og Det gamle Tingsted ligger i den østlige ende af byen. Hvor Byrum Hovedgade svinger mod nord, stikker Stoklundvejen mod øst ved Læsø Bio. 100 m ude af Stoklundvejen ligger Tingstedet syd for vejen i en indhegning. 

Det gamle Tingsted og Tingstenene ved Byrum er fredet, men der er ikke tinglyst offentlig adgang i fredningen. Du bør spørge ejer af det lille græsklædte areal om lov, før du begiver dig ind mellem de mange store mosklædte sten.