Ståsten

Skovens kæmpe! 6 m lang og mere end 2 m høj. Ståsten ligner tårnet på en ubåd, der skyder genvej gennem halvøen As Hoved fra As Vig i nord med kurs mod Sandbjerg Vig i syd. At Ståsten ligger (eller står), hvor den gør, skyldes ifølge sagnene et ønske om hævn og mistanke om utroskab. Den består af granit fra Småland og er bragt med indlandsisen til Østjylland, før den blev kastesten i et jalousidrama.

Ståsten består af grovkornet granit med store røde kalifeldspatkorn og mindre korn af blålig kvarts. Lignende granitter findes i Småland. Der er muligvis tale om en Virbo-Granit fra den smålandske østkyst. Stenen ligger på en moræneflade dannet under det Ungbaltiske Isfremstød. Indlandsisen, der nåede den Østjyske Israndslinje, bevægede sig fra Østersøen og henover Sydsverige og Bornholm. Det er oplagt at søge efter granittens oprindelsessted i det sydsvenske grundfjeld.

Det Ungbaltiske Isfremstød

Kosmogen eksponeringsdatering fortæller, at Ståsten har ligget eksponeret for stråling fra himmelrummet i godt 15.000 år. For 15.000 år siden så den altså dagens lys igen efter rejsen indkapslet i indlandsisen. Den aktive is fra det Ungbaltiske Isfremstød forlod Østjylland for ca. 19.000 år siden. Herefter gik der andre 4.000 år, før Ståsten var smeltet fri af dødis, eller dækkende sediment var skyllet af. Alt i mens tog det Østjyske istidslandskab langsomt form.

Kulturspor

At stenen er forsøgt sprængt vidner to huller til dynamit i en revne om. Revner kan følges oven på stenen og ned af siden. Toppen er sprængt af, og sprængstykker ligger i skovbunden.

As Hoved

Klinten på spidsen af As Hoved er også et besøg værd for den geologisk interesserede. I den 10 m høje kystklint ses aflejringer fra tre istider: Elster Istid, Saale Istid og Weichsel Istid. Af samme grund er klinten udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Jætten og Palsgard

Ståsten er ifølge sagnet kastet af en jætte på Endelave, som ville ødelægge Palsgård, fordi han havde fået afslag af fruen på gården, da han engang bejlede til hende. Et lignende sagn fortæller, at en jættepige på Endelave var forelsket i jætten på Palsgård, men da hun troede ham utro, blev hun så forbitret, at hun løste sit strømpebånd, gjorde en slynge og slyngede en stor sten efter jætten. Stenen blev liggende en mil fra Palsgård i As Hoved Skov.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 20.

Wilske, H.: www.skan-kristalin.de

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein 20.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 43.

Larsen, G. og Kronborg, C. (Red.) (1994): Geologisk Set, Det mellemste Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 92, As Hoved. Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Side 255-257.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, side 230.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten, side 296-297.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), ders registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

Madsen V. (1900): Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1:100.000), Kortbladet Bogense. Danm. Geol. Unders. 1. rk. nr. 7, side 31-32.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Ståstenen

Ståstenen er 15,5 m i omkreds. Stenen er desuden 6 m lang, 3,7 m bred og 2,3 m høj. Beregnet som ellipsoide vejer den 70 ton.

Navnet skyldes givetvis en forveksling af stå og stor. Såsten burde måske retteligen hedden Storsten.

Grøn ulden mos og grå tætsidden de lav.

Besøg Ståstenen

Du finder Ståstenen i As Hoved Skov, As Sogn, Hedensted Kommune. As Hoved Skov er privat. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet. Læs mere om adgang til private skove her.

Ståsten ligger midt i As Hoved Skov på halvøen As Hoved mellem Horsens Fjord og Vejle Fjord. Følg Palsgaardvej og sving mod øst på rund plads ned mellem industribygninger mod nord og de gamle restaurerede gule bygninger til Palsgaard Gods syd for vejen. P-plads ligger ved Gudrun Schous Have og Friluftsscene. Fra P-pladsen er der adgang til skoven til fods eller på cykel og kun i dagtimerne. Godt 2,5 km fra P-pladsen ligger Ståstenen ca. 50 m vest for skovvejen under eg og bøg. Det er en god ide med cykel og besøg også kystklinten på spidsen af As Hoved.