Der er lavet en petrografisk beskrivelse af en udboret kerne fra 'Sjælland'. Beskrivelsen med billeder af tyndslib ses i tidsskriftet Geologi, Nyt fra GEUS, 2/2000. 'Sjælland' består af disse mineraler:
- Kalifeldspat (mikroklin) – 36 %
- Kvarts – 34 %
- Plagioklas – 25 %
- Biotit – 4 %
- Muskovit, titanit, zirkon, apatit, allanit, magnetit?, granat og flusspat tilsammen – 1%
De dominerende mineraler kalifeldspat og plagioklas ses som 0,1-1 mm store korn, og bjergarten betegnes derfor som fin- til mellemkornet. Kvarts og plagioklas giver bjergarten sin grå farve isprængt lyserøde partier fra kalifeldspatten mikroklin, der ses spredt som op til 5 mm store korn.
'Sjællands' sammensætning er granitisk med omtrent lige dele kalifeldspat, plagioklas og kvarts, men da bjergarten har tydelig lineation, klassificeres den som en granitisk gnejs. Bjergarten er deformeret og omkrystalliseret. Lineationen ses tydeligst på kvartskornene, der er strakt ud til små cigarer op til 15 mm lange. Kvartskornenes aflange form fremhæves af sorte biotitkorn, der omkranser kvartskornene. Feldspatkornene derimod er knust ned under deformationen til korn mindre end 1 mm.
Sjællands oprindelse
'Sjælland' blev fundet i moræneaflejringer afsat under Hovedfremstødet, der kom fra nordøst. Nordøst for Øresund ligger Sydsverige. Da granitisk gnejs findes i store dele af det sydsvenske grundfjeldsområde, kommer vi det ikke nærmere end, at 'Sjælland' stammer fra et sted i Sydsverige.