Saltstenen

Kæmpesten Saltstenen

Omtrent midtvejs mellem Kringelrøn og Hornfiskrøn i Hornfiskrøns Flod ligger Saltstenen i fladvandet som en vejviser og et pejlemærke på Ebbevejen. Er du heldig, kan du grave inddampet salt ud af en hulning i stenen. Det er denne finurlighed, der har givet stenen sit navn.
I Saltstenen ser du granit med to slags glimmer og pegmatitårer, hvor rosa kalifeldspatkrystaller helt op til 5 cm store lyser op sammen med lys grå kvarts.

Rønnernes uendeligt mange sten stammer fra Yoldia-leret, der blev aflejret i et ishav, der bredte sig foran indlandsisen i slutningen af sidste istid. Stenene kom sejlende indefrosne i isbjerge fra Vestsverige og Sydnorge og dumpede ned i den lerede havbund, når de smeltede fri.

Saltstenen ligger tilsyneladende oven på det postglaciale sandlag. Hvis den ikke hviler på Yoldialeret, som den er aflejret sammen med, må den på et tidspunkt være løftet fri af havis og isskruninger i lighed med Uglestenen på Fjærerne ude øst for Hornfiskrøn.

Saltstenen består af mellemkornet granit, der er svagt porfyrisk med korn op til 10 mm. Den rosa kalifeldspat dominerer og giver stenen et rødbrunt udseende. Plagioklas er semitransparent og karakteristisk stribet med tvillinglameller. Bjergarten veksler lidt i indhold af mørke mineraler. Hvor indholdet af sorte mineraler er størst, har stenen en grå fremtoning. I bjergarten ses to glimmermineraler: Den sorte biotit er fremtrædende, men du kan også finde den lyse muskovit. I pegmatitgange ses flotudviklede røde kalifeldspat krystaller op til 5 cm store sammen med lys grå kvarts.

Bjergarten minder meget om Bohuslen-granit, der findes som fast fjeld på svenskekysten lidt syd for grænsen til Norge. Da Larvikit fra Larvik på den modsatte side af Oslotragten er en almindelig forekommende strandsten på Læsø, tyder det på, at en del af Læsøs mange sten er kommet fra nord. Dermed er det ikke usandsynligt, at Saltstenen er kommet fra Bohuslen.

Saltstenen er temmelig kantet af en istransporteret sten at være. Parallelle sprækker skærer stenen med omtrent 45 graders hældning mod syd.

Stenens navn

Navnet kommer sig af den lille lavning, hvor der ind i mellem dannes salt, hvis havvand finder derop og siden fordamper.

Stenens størrelse

Saltstenen måler 4,4 x 3,6 m, og den er 1,6 m høj. Omkredsen måler 12,5 m. Sætter du de tal ind i formlen for en omdrejningsellipsoide, får du en volumen på 13 m3 og en vægt på 36 tons, idet granit vejer 2,7 tons pr kubikmeter.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Tekst og foto: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Bohuslän-Granit.

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2019): Kæmpesten i Vendsyssel og på Læsø, Feltrapport fra besigtigelse og petrografisk undersøgelse, Maj 2019, Upubliceret feltrapport, GEUS. 11 sider.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 34.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 15-16.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 34.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 39.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 13 og 34-36.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 170.

Andersen, S. & Sjørring, S. (1992): Geologisk Set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 7 Læsø, side 60-67.

Christensen, B. (1987): Læsø – som du var engang. S.A.L. Forlaget, 142 sider. Side 68.

Kæmpesten Saltstenen - tæt på

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Saltstenen

Navnet komme sig af den lille lavning, hvor der ind i mellem dannes salt, hvis havvand finder derop og siden fordamper.

Besøg Saltstenen

Saltstenen ligger i Hornfiskrøns Flod, Byrum Sogn, LæsøFra Hovedgaden i Byrum følges skiltene mod Saltsydehytten og Rønnerne mod syd ad bl.a. Storhavevej, Kokvadgårdsvej og Hornfiskrønvej, til du kommer til Læsø Saltsyderi med stor P-plads. P-pladsen er udgangspunkt for gåtur ud over Rønnerne eller cykeltur på Hornfiskrønvej. Saltstenen ligger i Hornfiskrøns Flod lidt øst for Hornfiskrønvej, hvor denne bliver til en ebbevej mellem Kringelrøn og Hornfiskrøn. Turen fra Saltsydehytten til Saltstenen er 2,6 km lang.

Rønnerne ejes dels af staten og dels af private lodsejere. Arealerne fletter ind i hinanden men kan dog betragtes som et hele i forhold til adgang. Der er offentlig adgang til fods over hele området dog med den vigtige undtagelse at i fuglenes yngletid 1. maj til 15. juli, er der ikke adgang til arealerne vest for Hornfiskrønvej. Der kan desuden være jagt på de private arealer, som du skal være opmærksom på.

I vintermånederne er turen svær eller umulig, da Rønnerne på den årstid ofte er overskyllet af havet. Vandstanden i Hornfiskrøns Flod kan være over bæltestedet.

Du må cykle og ride på Hornfiskrønvej. Hunde må ikke medbringes – hverken i eller uden snor.