Kæmpestenen i det hvide sand består af blegrøde kalifeldspatkorn, hvor de største er knap en centimeter store. De røde feldspatkorn ligger i en finere matrix af hvid feldspat og kvarts, hvori mørke mineraler ses som hobe eller streger 5 mm store eller lange. De mørke mineraler er hovedsagelig biotit, der får guldskær ved forvitring.

Bjergarten udviser svag foliation (stribning), idet de største af de røde feldspatkorn ser ud til at ligge på række som kæder henover stenens overflade, og fordi de mørke mineraler indimellem danner striber.
Mineralindholdet klassificerer bjergarten som en granit. Den antydede foliation tyder på, at granitten har været udsat for et tryk netop stærkt nok til at give nogle af mineralerne en fælles orientering. Bjergarten kan kaldes en svagt gnejsificeret granit eller en granitisk gnejs.

Bornholmsk gnejs

Den bornholmske gnejs varierer temmelig meget fra mørk grå til blegt rød. Og udvise tydelig foliation til foliation, der er svær at erkende. Bornholmsk gnejs dækker størstedelen af Bornholms grundfjeldsareal og ligger desuden nordvest og vest for Blykobbe Plantage præcis der, hvor indlandsisen kom fra. Rosmannegårdstenen består mest sandsynligt af bornholmsk gnejs ligesom Elverhøj/Troldstenen, Munken og Stenrøret.

Set fra syd ligner Rosmannegårdstenen vel mest et formbrød, hvorfra der er skåret et par skiver. Nordfra flader den mere ud. Den afrundede form skyldes exfoliation. Stenen skaller af i tynde lag, og det er med til afrunde stenen. Exfoliation skyldes solvarme, der får granitten til at udvide sig en smule i overfladen.