Rosmannegårdstenen

Rosmannegårdstenen ligger smukt i det hvideste sand mellem skov og hav nord for Rønne. Derimod er det sværere at afgøre, hvilken bjergart stenen består af: Granitisk gnejs eller gnejsificeret granit?
Kæmpestenen var (og er måske stadig) sommerens mødested for Rønnes ungdom. Så snart man var gammel nok til at cykle turen uden far eller mor, var det bare afsted, afsted til stranden, når skolen ringede ud. Og mon ikke den store sten i strandkanten har været mål for et stævnemøde eller to i tidens løb.

Kæmpestenen i det hvide sand består af blegrøde kalifeldspatkorn, hvor de største er knap en centimeter store. De røde feldspatkorn ligger i en finere matrix af hvid feldspat og kvarts, hvori mørke mineraler ses som hobe eller streger 5 mm store eller lange. De mørke mineraler er hovedsagelig biotit, der får guldskær ved forvitring.
Bjergarten udviser svag foliation (stribning), idet de største af de røde feldspatkorn ser ud til at ligge på række som kæder henover stenens overflade, og fordi de mørke mineraler ind imellem danner striber.
Mineralindholdet klassificerer bjergarten som en granit. Den antydede foliation tyder på, at granitten har været udsat for et tryk netop stærkt nok til at give nogle af mineralerne en fælles orientering. Bjergarten kan kaldes en svagt gnejsificeret granit eller en granitisk gnejs.

Bornholmsk Gnejs

Den Bornholmske gnejs varierer temmelig meget fra mørk grå til blegt rød. Og udvise tydelig foliation til foliation, der er svær at erkende. Bornholmsk Gnejs dækker størstedelen af Bornholms grundfjeldsareal og ligger desuden nordvest og vest for Blykobbe Plantage præcis der, hvor indlandsisen kom fra. Rosmannegårdstenen består mest sandsynligt af Bornholmsk Gnejs ligesom Elverhøj/Troldstenen, Munken og Stenrøret.

Set fra syd ligner Rosmannegårdstenen vel mest et formbrød, hvorfra der er skåret et par skiver. Nordfra flader den mere ud. Den afrundede form skyldes exfoliation. Stenen skaller af i tynde lag, og det er med til afrunde stenen. Exfoliation skyldes solvarme, der får granitten til at udvide sig en smule i overfladen.