Rokkesten Almindingen

Rokkesten Almindingen

Nu rokker den; nu rokker den ikke; men NU rokker Almindingens rokkesten igen, kunne en sergent fra Beredskabsstyrelsen fortælle den 1. juli 2019 efter, at han og 15 værnepligtige havde bakset med turistattraktionen i 4,5 timer.
At rokke med en tonstung sten er en forunderlig oplevelse, som alle bør prøve. Rokkestenen i Almindingen ligger på en afmærket rundtur i smuk statsskov midt på Bornholm.
De bornholmske rokkesten rokker, fordi de ligger på en stor diamant, troede man engang. I dag ved vi, at Almindingens rokkesten består af Almindinggranit, magen til det grundfjeld, den ligger på. Indlandsisen har flyttet med den, men den er ikke flyttet langt. Det faktum kan der vist ikke rokkes ved!

Rokkesten i Almindingen består af Almindinggranit. Farven er rødlig, hvilket skyldes kalifeldspat, og stenen har et ubetydeligt indhold af det sorte mineral biotit. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er almindeligvis omtrent 40/20/30% til hver af de tre hovedmineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts hhv. Almindinggranit minder meget om Hammergranit, og de hører begge til de yngre bjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,4 milliarder år.

Almindingen ligger på en enklave af Almindinggranit i det bornholmske gnejsområde, så Rokkestenen er en lokal ledeblok. Stenen har isskurede og afrundede sider, men også skarpe kanter. Kæmpestenen blev ikke flyttet langt, da indlandsisen regerede.

Stenens størrelse

Almindingens rokkesten måler 3,8 x 1,6 m og er 1,6 m høj. Den er temmelig rektangulær og kasseformet med to lodrette sider og vandret under- og overside. Den mindste kasse, stenen kan være i rummer 10 m3. Skønsmæssigt fratrækkes 1,5 m3 fra den hældende nordside, 2 m3 fra den spidse sydside og 0,5 m3 fra den afrundede østside. 6 m3 granit vejer 16 tons, fordi vægtfylden for granit er 2,7 tons/m3.

I kæmpestenssammenhæng er Almindingens rokkesten en af de mindste. Med dens fredning i 1821 starter imidlertid en bølge af fredninger af sagnsten, så den lille var med til at redde de største. Dammestenen blev fredet 1946.

Sagn

Ifølge overleveringen findes der fire rokkesten i Djævledalen i Almindingen. De tre skulle danne hjørner i en næsten ligebenet trekant med den fjerde Munken i midten. Munken står ved Munkedalen NNØ for Rytterknægten.

De fire rokkesten skulle alle have mistet evnen til at rokke efter 1870.

Navnet Djævledalen tyder på, ”at her slog mørkets magter sig for alvor løs” og ”meget skidteri siges at holde til” ifølge Christian Stub-Jørgensen i Jul paa Bornholm fra 1959. En Richard Kauffmann fortæller i Illustreret Tidende fra 1867, at ”Sagnet siger, at der hviler Skatte under Rokkestenen, og det fortælles endvidere, hvorledes de Underjordiske om Natten holde Bal omkring den. Spillemanden sidder da ovenpaa den og Stenen dandser i Tact efter hans Spil”.

De bornholmske rokkesten rokker, fordi de ligger på en stor og uslidelig diamant, troede man engang. Og den folketro har givetvis ført til mangen en rokkestens endeligt, for hvor fristende har det ikke været at vippe stenen til side i håbet om at finde en ædelsten. Og det førte til, at flere rokkende rokkesten blev fredet i begyndelsen af 1800-tallet. Helt konkret kendes den historie fra 1821, hvor daværende skovrider (holtzførster) i Almindingen Rømer havde besøg af biskop Münter. Münter havde allerede opmålt og tegnet flere Bornholmske rokkesten i 1816. De to herrer tager på tur til Almindingen for at besigtige djævledalenes rokkesten. På vejen møder de sandflugtskommissær Jespersen, der for nylig er blevet ansat til at bekæmpe sandflugt mellem Rønne og Hasle, hvor Rosmannegårdstenen som bekendt ligger. Jespersen har arbejdsvognen fuld af redskaber, og adspurgt indrømmer han, at han agter at vælte rokkesten for at finde ædelsten. Rømer bliver harm, og skriver til Thomsen, der er sekretær for Oldsagskommisionen. Ved skrivelse af 24. november 1821 fra Danske Kancelli bliver rokkestenene i Almindingen fredet tillige med Gamleborg og Lilleborg, der også ligger i Almindingen. Med rokkestenenes fredning begynder en stribe fredninger af sagnsten: Heriblandt Tirslundstenen i 1832 og Dammestenen i 1846 for at nævne nogle få.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Bornholms Tidende (2019): Den rokker igen. Nyhed 1. juli 2019 kl. 20.03 af redaktionen.

Olsen, S. (2015): Kampen om Danmarks natur, Fra fredskovsforordningen til genskabelsen af Filsø. Gads Forlag, 328 sider. Side 67-69.

Hansen, F. (2010): www.367ture.dk, 367 ture i Bornholms natur: Rokkestenene

Groth, L. (2013): Store sten i Danmark. Forlaget Meloni, 1. udgave, 1. oplag. 32 sider. Side 31.

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 29-31 og 64.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 13-17 og 70-71.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 118.

Stub-Jørgensen, C. (1959): Vandreblokke på Bornholm. Jul på Bornholm, Colbergs Eft. Bogtrykkeri, Rønne. Side 4-9.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen. Danmarks folkeminder nr. 39, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 172.

Rokkesten Almindingen består af Almindinggranit

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Rokkesten Almindingen

På Naturstyrelsens vandretursfolder og på alle vejviserskilte i skoven kaldes Almindingens rokkesten for Rokkestenen. Men på de fleste Danmarkskort kaldes rokkestenene i Almindingen og i Rutsker Højlyng blot Rokkesten, sikkert fordi de har været en blandt flere rokkesten i begge de pågældende to skove. På denne hjemmeside, har vi valgt bruge det ubestemte rokkesten Almindingen. Så undgår man også at forveksle med storebror: Rokkestenen i Paradisbakkerne.

På trods af sin lidenhed blandt kæmper holder Almindingens rokkesten alligevel en rekord: Den ligger højere en nogen anden sten fundet værdig at vise på denne hjemmesides Kæmpestenskort. 138 meter over havniveau ligger den, og den slår dermed nummer to Svantestenen på toppen af Møns Klint med lige knap 10 meter.

Besøg Rokkesten Almindingen

Rokkesten Almindingen kan findes i Almindingen, Vestermarie Sogn, Bornholm

Almindingen ligger midt på Bornholm. Nemmeste udgangspunkt for en gå- eller cykeltur til Almindingens Rokkesten er P-pladsen ved Segenvej øst for Lilleborg og Borgesø. Segenvej forbinder Vestermarievej i vest med Østermarie. Fra P-pladsen krydser du Segenvej og følger en skovvej mod nord op ad bakke. Skilte til Rokkestenen viser vej. Du kan ikke gå forkert!

Det er nemt at finde vej til alle Almindingens seværdigheder med vandretursfolder Almindingen i hånden.

Almindingen er statsskov og hører under Naturstyrelsen Bornholm. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier.

Adgang offentlige skove