Pandekagestenen

Pandekagestenen

Pandekagestenen ligger med en lille udgravning omkring under unge bøge i skoven Bredevang. Terrænet skråner ned mod en bæk, som udspringer fra Skt. Sørens Kilde. Kæmpestenen er ellipseformet og afrundet og minder lidt om ryggen på en hval, der netop er på vej til at dykke.
Stenen består af stribet gnistrende gnejs i rød, hvid og sort. En lokal historie går sådan, at stenen skulle være kastet af en trold fra Reerslev mod Holmstrup Kirke. Og så vender den sig, når der bliver bagt pandekager på kroen ved møllen. Pandekager kan den nemlig godt lide.

 

Geologi

Pandekagestenen består af granitisk gnejs med et gnistrende sukkeragtigt udseende. Stenen er mellem- til grovkornet med alkalifeldspat, plagioklas, kvarts og biotit som de altdominerende mineraler. Magnetit er også til stede bedømt ud fra udslaget af en håndmagnet. Rødlig alkalifeldspat smyger sig i flamme-agtige bånd mellem mere plagioklas-biotite rige bånd, og ind imellem brydes disse op, så enkelte alkalifeldspatkorn udgør enkeltstående ”øjne”. Gnejsen er derved en blanding mellem en båndet gnejs og en øjegnejs. Enkelte feldspat-øjne når størrelser op til 3 x 1 cm.

På stenens sydside (venstre side set fra skovvejen) findes en 20 x 40 cm stor aflang xenolith af finkornet lamineret amfibolit med skarp afgrænsning til den omgivende gnejs. I kontaktzonen mellem gnejs og amfibolit findes en 2 til 3 cm zone som er mere hvidlig og mindre finkornet end ellers. Amfibolitten, som også er folieret, må være ældre end gnejsen. Stumper af amfibolit har ligget i granit som rosiner i bolledej, da granitten kom under tryk dybt i jordskorpen og blev omdannet til gnejs. To deformationsbegivenheder skal der derfor til, for at forklare de to bjergarters udseende: Først amfibolittens, siden gnejsens.

Bjergarterne i Pandekagestenen og Firetønderstenen ligner hinanden så meget, at det er nærliggende at tro, at de stammer fra samme sted i det Skandinaviske grundfjeldsområde. Mest sandsynligt fra Sverige, da yngste isfremstød over Sjælland kom fra de egne.

Den sure trold

Pandekagestenen skal ifølge et sagn være kastet fra Tissø mod kirken. Ifølge et andet sagn skal den være kastet af en trold i Reerslev mod kirken. Trolden var sur over klokkeklangen og brugte et læderforklæde som slynge, men det brast, og stenen faldt.

En længere forklaring findes gengivet i Holbæk Amts Venstreblad fra 6. juli 1955:

Trolden havde hjemme i Reerslev. En dag blev han irriteret over, at beboerne i Holmstrup var begyndt at bygge kirke, og han kastede stenen for at knuse bygningen. Enten forregnede han sig eller også havde han ikke kræfter nok til at kaste stenen til målet. Men dog nok til at kaste den de 6-7 kilometer fra Reerslev.

Pandekagestenen vinter
Foto: Henrik J. Granat

 

Kulturspor

Pandekagestenens sydøstlige hjørne er brudt af og adskilt fra resten af stenen ved en dyb lodret sprække på 5-10 cm. Der er muligvis tale om en stenhuggers forsøg på kløvning.

Fredning

På hjemmesiden Fund og Fortidsminder, kan du læse mere om Pandekagestenen, som blev fredet i 1937 eller senere.

Thomas F. Kokfelt ved siden af Pandekagestenen

Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 19.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 19.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 28.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 82-83.

Holbæk Amts Venstreblad (1955): Lang udi skov ligger … 1955, 6. juli, side 4. Gengivet på hjemmesiden jyderuprealskole.dk under overskriften Bromølle Kro.

Closeup af pandekagesten

Foto: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Pandekagestenen

Pandekagestenen har sit navn, fordi den kan lide pandekager og derfor vender sig, når der bages pandekager på kroen ved Bro Mølle.

Den kaldes også blot 'Den store Sten'.

Pandekagestenen er afrundet og oval. Den måler 6,6 m i længden og 4,0 m i bredden. Den når 1,5 op over bunden af den lille sænkning, der findes udgravet rundt om den.

Anvendes formlen for en omdrejningsellipsoide med målene af det, vi kan se af Pandekagestenen, får den en vægt på 62 tons.

Buemålene på kryds og tværs er 8,0 x 5,5 m. Beregnes vægten helt firkantet, og fordeler du buemålene på en kasse, der er 1,5 m høj, bliver kassen 5,0 m lang og 2,5 m bred. Kassen får en volumen på knap 19 kubikmeter, som vejer 50 tons, idet vægtfylden for gnejs er 2,7 tons per kubikmeter.

Toppen af Pandekagestenen er jævn og hælder mod øst. Siderne i vest og syd temmelig stejle. Stenen synes at udvide sig hele vejen rundt, hvor den møder skovbunden. Hvis der gemmer sig lige så meget under terræn, som vi kan se over, når vægten op over 100 tons.

Besøg stenen

Skilt ved stien til Pandekagestenen

Foto: Henrik J. Granat

Pandekagestenen ligger i skoven Bredevang vest for Slagelsevej (rute 225) mellem Jyderup og Reerslev. En bred skovvej med adgang for gående og cyklende drejer fra Slagelsevej mod nordvest midt på Bromølle bakken. Det er cirka hundrede meter nord for Bromølle Kro. Skovvejen følges 500 meter i nordvestlig retning, hvorefter du skal finde gennem skovbunden til venstre mod sydvest og ned ad bakke i retning mod bækken. Pandekagestenen skimtes fra skovvejen tres meter inde i skoven under unge bøgetræer. Da den er nem for øjet at finde, er stenen også et klassisk besøg for skoleelever i området.

Der findes parkeringsmulighed, hvor Holmstrupvej møder Slagelsevej lige overfor Bromølle Kro.

Skoven Bredevang hører under Dønnerup Skovdistrikt og Dønnerup Gods A/S. Skoven er privat. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Læs om adgang til private skove.

closeup 2 af pandekagesten

Foto: Henrik J. Granat