Mårsletstenen

Mårsletstenen

Mårsletstenen ligner en væltet bautasten, som Obelix ville være stolt af at bære på ryggen. Kæmpestenen begyndte sit nye liv i Mårsletparken stående på højkant med den spidse ende stolt i vejret. Men byens beboere og en rådmand blev nervøse, og derfor blev den høje kæmpe lagt ned, før væltede af sig selv.
Stenen består af grovkornet gnejs med store røde kalifeldspatkrystaller. Bjergarten kaldes øjegnejs.

Mårsletstenen består af granitisk gnejs, da den er folieret (stribet), og fordi den består af granittens mineraler: Feldspat og kvarts. På afstand dominerer de rødbrune kalifeldspatkorn, der ses aflange og centimeter store. Tættere på vil du opdage aflange gulliggrå slirer af plagioklas. Og lysegrå kvartskorn der oftest er mere runde end aflange. Kvarts og plagioklas er sjældent mere end 5 mm store i denne kæmpesten. Mørke mineraler ses som tynde streger, der medvirker til at fremhæve det stribede udtryk. De største korn kan minde om øjne, og bjergarten kaldes derfor også en øjegnejs.

Gnejs opstår dybt i jordskorpen, når bjergkæder foldes op. Så bliver tryk og temperatur meget høj. Mårsletstenen kan meget vel have været en grovkornet granit, før den blev omdannet til den gnejs, vi ser i dag. Feldspatkornene er blevet most flade, og de sorte mineraler har orienteret sig vinkelret på trykretningen, hvorved det stribede udseende – foliationen - fremkommer.

På stenens stumpe ende ses hvide årer. Det kaldes populært ”svedeslirer”, og de dannes, hvis bjergarten netop når en temperatur eller et tryk, hvor dele af bjergarten smelter. Herefter samler den smeltede stenmasse sig i årer og genkrystalliserer, hvor temperatur og tryk er lavere. De lyse årer består af hvid feldspat og klar kvarts. Det sorte mineral er der foreløbig ikke navn på.


På Mårsletstenens stumpe ender ses hvide årer
Mårsletstenens hvide årer kaldes ”svedeslirer”, og de dannes, hvis bjergarten netop når en temperatur eller et tryk, hvor dele af bjergarten smelter. Herefter samler den smeltede stenmasse sig i årer og genkrystalliserer, hvor temperatur og tryk er lavere. De lyse årer består af hvid feldspat og klar kvarts.

Når bjergarter omdannes under indvirkning af højt tryk og temperatur kaldes det metamorfose, der er det græske ord for forvandling eller omdannelse. Mårsletstenen hører derfor til de metamorfe bjergarter.

Mårsletstenen måler 11,7 m i omkreds.

Foto: Henrik J. Granat

Stenens størrelse

Mårsletstenen er omtrent sekskantet og måler 11,7 m i omkreds. Den er 4,3 m lang og 3,3 m bred. Højeste højde måler 1,6 m faldende til 1,0 m. Sætter du de tal i formlen for en omdrejningsellipsoide, anslås kæmpestenens volumen til 12 kubikmeter og vægten til 32 tons, idet gnejs og granit vejer 2,7 tons/m3.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Tekst: Henrik J. Granat og Bente F. Nedergaard, begge GEUS

Feltbeskrivelse og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Mårslet Lokalarkiv: https://maarsletarkiv.dk/

Mårslet Fællesråd (2000): Stor flyttedag. Mårslet på Nettet, September måneds nyt, 1/9/2000 

Jensen, E.S. (2005): Sten i farver, Politikens naturguider. Politikens Forlag A/S, 6. udgave, 1. oplag, 221 sider. Side 186-187.

Mårsletstenen består af såkaldt øjegnejs

Mårsletstenen består af øjegnejs med rødbrune kalifeldspatøjne samt plagioklas og kvarts trukket lange. Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Mårsletstenen

Mårsletstenen er opkaldt efter byen, hvor den er fundet og ligger. En anden stor sten, som står opstillet i en rundkørsel i nordenden af byen, kaldes også ind i mellem Mårsletstenen, blandt andet blandt klatrere.

Du ser en tydelig fordybning i jorden ved stenens stumpe ende fra dengang, den stod rejst på højkant.

Stenen lå ca. 100 m længere mod øst end, hvor den ligger nu. Den blev fundet og udgravet omkring 1976, da Mårslet bypark blev anlagt, og man syntes, den skulle trækkes op på det højeste sted. Det klarede Per Aarsleff ved at skubbe en plade ind under stenen og bruge et par dage på at trække den op på højen. I første omgang stillede man stenen på højkant. Men man blev nervøs for, at jorden skulle arbejde og stenen vælte, hvis der kom et kraftigt regnskyl. Rådmanden på Rådhuset i Aarhus – på den tid var det Bjarne Ørum – ville i hvert fald ikke tage ansvar for, hvis stenen skulle vælte ned over et barn, så derfor blev den lagt ned.

Mårslet er en stenrig by! Der er brugt imponerende mange marksten til stengærdet hele vejen rundt om Mårslet Kirke.

Og så kan du se endnu en stor sten i Mårslet. Den står opstillet i en rundkørsel nord i byen på Hørretvej. Knap så stor som kæmpen i Mårslet Park, men alligevel imponerende for den har fået lov at stå på højkant. Stenen stammer fra Mårslet. Den blev fundet, da den store fjernvarmeledning nord for Præstegårdsvej-udstykningen blev gravet ned. I første omgang blev den opstillet 200 meter fra rundkørslen ved De Kommunale Værkers hus på Hørretvej. Stenen vejer 35 tons og blev flyttet til rundkørslen den 7. september 2000. Foruden den store kran bestod flytteholdet af to store lastbiler med kontravægte til kranen, diverse støtteudstyr og en mindre kran. Begivenheden tiltrak et større publikum af børn såvel som voksne.

Stenen i rundkørslen egner sig fortrinligt til klatring – også kaldet bouldering, når det foregår på en boulder! Se video om bouldering

Stenen i rundkørslen egner sig til klatring

Besøg Mårsletstenen

Adgang
Der er fri og offentlig adgang til Mårslet Bypark og dens kæmpesten. Hunde skal dog holdes i snor, og der må ikke køres på motordrevne køretøjer. Du må gene grille i parken, og der står en grill opstillet ved stenen.

Find vej
Mårslet ligger i Østjylland 13 km syd for Aarhus C. Tandervej finder fra syd ind til Mårslet Kirke i centrum af byen. En vej ind i til Mårsletstenen kan gå via parkeringspladsen på Tandervej 31-53. Fra P-pladsens sydhjørne findes hul til asfalteret cykelsti mod syd. Den følge du 20 m men fortsætter lige ud, når cykelstien svinger til venstre, og videre sydpå op ad bakke cirka 100 ad grussti og jordsti mellem bøgetræer. Mårsletstenen ligger på en bakketop med grillplads og udsigt og lille lævold i kanten af en bøgelund.