Mårsletstenen består af granitisk gnejs, da den er folieret (stribet), og fordi den består af granittens mineraler: feldspat og kvarts. På afstand dominerer de rødbrune kalifeldspatkorn, der ses aflange og centimeterstore. Tættere på vil du opdage aflange gulliggrå slirer af plagioklas. Og lysegrå kvartskorn, der oftest er mere runde end aflange. Kvarts og plagioklas er sjældent mere end 5 mm store i denne kæmpesten. Mørke mineraler ses som tynde streger, der medvirker til at fremhæve det stribede udtryk. De største korn kan minde om øjne, og bjergarten kaldes derfor også en øjegnejs.
Gnejs opstår dybt i jordskorpen, når bjergkæder foldes op. Så bliver tryk og temperatur meget høj. Mårsletstenen kan meget vel have været en grovkornet granit, før den blev omdannet til den gnejs, vi ser i dag. Feldspatkornene er blevet most flade, og de sorte mineraler har orienteret sig vinkelret på trykretningen, hvorved det stribede udseende – foliationen – fremkommer.
På stenens stumpe ende ses hvide årer. Det kaldes populært 'svedeslirer', og de dannes, hvis bjergarten netop når en temperatur eller et tryk, hvor dele af bjergarten smelter. Herefter samler den smeltede stenmasse sig i årer og genkrystalliserer, hvor temperatur og tryk er lavere. De lyse årer består af hvid feldspat og klar kvarts. Det sorte mineral er der foreløbig ikke navn på.
Mårsletstenens hvide årer kaldes 'svedeslirer', og de dannes, hvis bjergarten netop når en temperatur eller et tryk, hvor dele af bjergarten smelter. Herefter samler den smeltede stenmasse sig i årer og genkrystalliserer, hvor temperatur og tryk er lavere. De lyse årer består af hvid feldspat og klar kvarts.
Når bjergarter omdannes under indvirkning af højt tryk og temperatur, kaldes det metamorfose, hvilket er det græske ord for forvandling eller omdannelse. Mårsletstenen hører derfor til de metamorfe bjergarter.