Lereltestenen

Lereltestenen ligger smukt under bøgetræer i statsskoven Tokkekøb Hegn. Den er næsten frigravet og er et af de bedste steder at se granit med store og let genkendelige krystaller af kalifeldspat, plagioklas og kvarts. Nyd synet af de store mineralkrystaller sammen med en medbragt madpakke siddende på stenen med benene daskende ud over kanten.

Tre centimeterstore feldspatkorn på stribe todelte som karlsbad-tvillinger. Et ær-frø som målestok. Foto af Henrik J. Granat.

Geologi

Lereltestenen består af grovkornet granit, hvor kalifeldspatten springer i øjnene som centimeterstore blegt røde korn. De store kalifeldspatkrystaller optræder med hvide striber. Dette kaldes perthitstribning, og den hvide farve skyldes mineralet albit. Kalifeldspatkrystallerne er ofte aflange og er ligesom todelte langs en næsten ret linje. Fænomenet kaldes karlsbadtvillinger og skyldes, at krystallen er vokset symmetrisk ud fra et spejlplan. De store kalifeldspatkrystaller hviler i en matrix af hvid plagioklas, kvartskorn og sorte mineraler, der oftest er sort, blød glimmer kaldet biotit.

  • 45% kalifeldspatkorn op til 5 cm store
  • 25% 2-3 mm hvide plagioklas
  • 20% 2-3 mm hvide kvartskorn
  • 10% mørke mineraler

Megakryster af perthitisk kalifeldspat i en grovkornet granitisk matrix er karakteristisk for bjergarterne i et granitkompleks i Blekinge i Sydsverige. Indlandsisens flydelinjer under yngste isfremstød over Nordsjælland passerer netop Blekinge på sin vej til Nordsjælland. Isfremstødet kaldes Bælthavfremstødet og skete for 18.000 til 17.000 år siden. Første bud på Lereltestenen som ledeblok var derfor Karlshamn-granit, som der bliver talt for i nedenstående lille film om prøvetagning og analyse af Lereltestenens bjergart. Karlshamn ligger i Blekinge nord for Bornholm.

Den udborede stenprop blev imidlertid dateret efter filmens offentliggørelse. Dateringen viste en alder på 1,815 milliarder år. Blekinges – og i øvrigt også Bornholms granitter - er ”kun” 1,5-1,4 milliarder år gamle. Så Karlshamn-granit er det ikke. Derimod har granitterne fra Småland en alder omkring 1,8 milliarder år, så det er muligt, at Lereltestenen består af granit fra Småland. Stævnstenen ved Gudenåen, Høvængestenen på Lolland og Musestenen i Sydsjælland menes også at bestå af Smålandsgranit. De har alle blålige eller gråblålige kvartskorn, hvilket du med lidt god vilje også kan ane hos Lereltestenens kvartskorn.

Prøveboring til undersøgelse af stenens mineraler

Folkemuseet besigtigede den frigravede sten i 1996. I den omkransende lervæg sås et sodfarvet lag med trækul. Trækul tyder på, at bål har været tændt langs stenens sider. Varme fra ild og vand til hurtig afkøling er en metode til at sprænge granit i stykker. Der blev da også fundet afsprængte stumper lagt op på kanten af udgravningen.

I september 2017 drog to geologer fra GEUS og to fotografer fra Underground Channel til Tokkekøb Hegn. Målet var at bore en prøve ud til analyse af Lereltestenens mineraler og dokumentere arbejdet i skoven i en lille film. Forud var der ansøgt om tilladelse til prøvetagningen. Da Lereltestenen ikke er fredet, blev der ansøgt hos Naturstyrelsen Hovedstaden, der forvalter Tokkekøb Hegn og dermed Lereltestenen. Tilladelse blev givet. Et felt blev gravet fri og et diamantbelagt og vandkølet hulbor blev brugt til at bore en prøve ud på størrelse med en vinprop. Derefter blev hullet fyldt op med beton, den flyttede jord lagt på plads og vegetationen retableret. Hele arbejdsgangen blev filmet og afrapporteret til Naturstyrelsen. 

Stenens navn

Lerelte var navnet på en landsby, der i middelalderen bestod af 4-5 gårde. Bebyggelse ses indtegnet på det såkaldte Rytterdistriktskort fra cirka 1720. Endelsen ”elt” stammer fra tidlig middelalder og betyder skov. Forstavelsen ”Ler” hentyder efter al sandsynlighed til, at skoven står på leret bund. Eller også til gravning af teglværksler, som søerne ved Dæmpegård skylder deres eksistens. Skovgården Lereltegård lå 20-30 meter ØSØ for Lereltestenen, og stedet skulle stadig afsløre sig som en lille brændenældebevokset højning. Lereltegård eller Leerholt nedlægges engang efter år 1780, hvor den sidste gang ses på kort.

Stenens størrelse

Lereltestenen måler er 5,3 gange 4,9 m målt vandret over ryggen, og den er 2,2 meter høj. Omkredsen målt i brysthøjde er lige knap 16 m. Beregnet som ellipsoide giver det en volumen på 26,2 m2. Granits vægtfylde ligger mest almindeligt mellem 2,6 og 2,7 g/cm3. Lereltestenen vejer derfor omtrent 80 tons.

Skitse fra opmåling den 8. maj 1985. Skitsen viser sonderingernes positioner angivet med de afstande, der var fra den frigravede flade og ud til, hvor stenen blev ramt i 70 centimeters dybde.

Noget stort i skovbunden

Rygterne må have løbet antagelig en gang først i 1980’erne om, at noget stort gemte sig i skovbunden i Tokkekøb Hegn. Da var en del af stenens overflade sandsynligvis allerede blotlagt som issen på en halvskaldet mand. Rygterne kom Kurt Christensen for øre. Han var dengang formand for Hørsholm Arkæologiske Forening. Foreningen ville finde ud af, hvor stor stenen var. Den 8. maj 1985 drog de i skoven og lavede sonderinger med et jordbor og fandt, at stenen var cirka 5,75 x 5,10 meter lang og bred. En skitse, der viser den på det tidspunkt frilagte flade samt sonderingernes positioner, blev tegnet på dagen. Af skitsen fremgår, at stenen allerede da havde fået navnet Lereltestenen.

Flere små papkasser med uglaserede orangegule skår fundet ved Lereltestenen opbevares hos Museum Nordsjælland i Hillerød. På billedet ses bund-side skår. Andre skår viser, at potterne var ornamenterede. Tak til Museum Nordsjælland for kig og kaffe. Foto Henrik J. Granat

Potteskår til Folkemuseet i Hillerød

De amatørarkæologiske foreningsfolk gravede ned langs kanterne, og der fandt de en masse potteskår og små trekantede ildbukke, som antydede, at der var produceret lerpotter på stedet eller i nærheden. Formandens teori var, at de måske havde benyttet den store stenflade til tørring af potterne før brændingen. Flere skotøjsæsker fulde af uglaserede orangegule skår blev opbevaret i foreningslokaler i Hørsholm, indtil de i 2001 overgik til Folkemuseet i Hillerød. Museet fandt skårene meget ensartede i brændingen, og de menes at stamme fra et keramikværksted fra 1700-tallet. Når potteskårene stammer fra 1700-tallet, må stenens flade top have været et kendt sted allerede da.

Daværende skovfoged i Tokkekøb Hegn Tage Lauritzen interesserede sig for fortidsminder. Han havde set toppen af stenen og havde luret, at her gemte sig noget, der var større end sædvanligt. En regnvejrsdag i 1986 eller 1987 gik skovløberne Jens Trier Madsen, Erik Bekker og Vagn B. Andersen fra Københavns Statsskovdistrikt i gang med at frigrave med håndkraft. Senere fik de dog hjælp af en gravemaskine. Den store sten blev blotlagt på tre sider, og stedet fik sin nuværende form med adgangsrampe fra Stumpedyssevej.

Tæt ved Lereltestenen ligger en mindesten for to frihedskæmpere, der blev skudt af tysk politi under 2. Verdenskrig
Foto af Henrik J. Granat

Mindesten og Dæmpegårdsdyssen

Tokkekøb Hegn er fuld af sten. Tæt ved ligger en mindesten for to frihedskæmpere, der blev skudt af tysk politi under 2. Verdenskrig. Stenen står på det sted, hvor ligene af de to unge mænd blev fundet.

Lidt længere væk finder du Dæmpegårdsdyssen, der består af en aflang stenkreds, der er 38 meter lang og 9 meter bred. Kong Frederik den 7. og hans kone Grevinde Danners initialer findes på hver sin af de mange sten, den imponerende dysse er opbygget af. Hvis du husker Julekalenderen 'Jul i Valhal', så er det faktisk Dæmpegårdsdyssen, der 'spiller' Lokes Høj. Find vej med vandretursfolder nr. 9 – Tokkekøb Hegn.


 


 

Feltbeskrivelse: Thomas Find Kokfelt, GEUS

Tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til Kurt Christensen, tidligere formand for Hørsholm Arkæologiske Forening, for historien om Lereltestenen begyndende frigravning.

Og tak til Jens Trier Madsen, skovløber Naturstyrelsen Hovedstaden, for historien om Lereltestenens afsluttende frigravning

Og ikke mindst: Tak til Steen Andersen, geolog og aktiv Dæmpegårds Ven, for faglig hjælp og kontakt til folk med viden

www.skan-kristallin.de - Karlshamn-Granit

Naturstyrelsen (2012): Tokkekøb Hegn, den digitale guide.

Folkemuseet i Hillerød (2009): Museumssag, Gammel Lerelte, Tokkekøb Hegn. Sagstype: Undersøgelsessag. Journalnummer: A0351. Oprettet den: 30-01-2009. Museernes Samlinger, Kulturarvsstyrelsen.

Naturstyrelsen (2008): Tokkekøb Hegn, Vandretursfolder nr. 9

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Lereltestenenen.

Besøg Lereltestenen

Du kan finde Lereltestenen i Tokkekøb Hegn, Blovstrød Sogn i Allerød Kommune. Tokkekøb Hegn er statsskov og hører under Naturstyrelsen Hovedstaden. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier. Læs mere om adgangsregler i offentlige skove her.

Lereltestenen ligger i statsskoven Tokkekøb Hegn i Nordsjælland tæt ved Allerød. Stenen ligger ved og syd for Stumpedyssevej, der løber gennem Tokkekøb Hegn. P-plads findes 200 m vest for stenen ved indkørsel til Egemosevej og omkring 1000 m østfor ved Valdemars Sti. Stenen findes let med vandretursfolder nr. 9 – Tokkekøb Hegn i hånden.