Kæmpesten Knudshoved Odde

Kæmpesten Knudshoved Odde

Knudshoved Oddes største sten skuer ud over Smålandsfarvandet som i dag er hav med småøer, men som mod slutningen af sidste istid rummede Bælthav Isstrømmen, der skød op gennem Storebælt fra sydøst. Knudshoved Oddes højland blev skabt på flanken af dette isfremstød. Med sig bragte isen ler, sand, grus og sten fra Østersøegnene, samt en enkelt rund kæmpe på 26 tons. Den store sten består af Vanggranit og fortæller dermed, at isen bevægede sig over Bornholm på sin vej til Storebælt.
En gåtur til spidsen af Knudshoved Odde byder på store naturoplevelser af både geologisk og biologisk art. Den store Bornholmersten er blot en af dem.

Knudshoved Oddes største stenbestår af Vanggranit, der findes som fast grundfjeld på Bornholm. Farven er rødlig med et gråligt skær. Den dybrøde farve skyldes kalifeldspat, der dominerer bjergarten. Karakteristisk for Vanggranit er, at de sorte mineraler findes samlet i hobe op til 1 cm store. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er almindeligvis omtrent lige fordelt mellem de tre hovedmineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts, dog med en lille overvægt af kalifeldspat. Vanggranit hører til de yngre grundfjeldsbjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,4 milliarder år.

Stenen er slidt rund under rejsen med indlandsisen og er helt uden kanter. Vi kalder den en ledeblok, fordi den leder os på sporet af, hvordan indlandsisen har bevæget sig. Isen må have bevæget sig hen over Bornholm, hvor stenen blev plukket op og til Storebælt, hvor stenen smelte fri. Bælthav Isstrømmen stod i Storebælt for 18.000 til 17.000 år siden, og den passerer netop henover Bornholm på sin vej. Det er mest sandsynligt, at den store sten flyttede fra Bornholm til Knudshoved Odde med denne isstrøm.

Stenen ligger helt oven på overfladen. Det er muligt, den på et tidspunkt er skubbet ud i kanten af marken med maskinkraft.

Æggehønen på Bornholm består også af Vanggranit. Og du kan finde Nexøsandsten blandt strandstenene på Draget – den smalle tange længere ude på Knudshoved Odde.

Stenens størrelse

Set fra havsiden er stenen 3,0 m bred 2,5 dyb og 2,5 høj. Den er altså knap en kæmpesten. Omkredsen er målt til 9,5 m. Sættes tallene i en formel for en omdrejningsellipsoide, får du en volumen på knap 10 m3 og en vægt på 26 tons, da granit vejer 2,7 tons/m3.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de Bornholm – Gesteinsliste – Vang-Granit

Waneck, J.: Knudshoved Odde, Ture til geologiske naturperler. Folder fra GEUS.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 95.

Gravesen, P. (2017): Geologisk Set, Sjælland og Øerne, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse, 333 sider. Lokalitet 174 Knudshoved Odde, Beskrivelse Johannes Kryger, side 177-181.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, side 1–13.

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 29-31.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 13-14.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 112.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 160-161.

Kæmpesten Knudshoved Oddes består af Vanggranit

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Kæmpesten Knudshoved Odde

Der findes en beskrivelse af en sagnsten i Schmidts bog fra 1932 om Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen. Den kaldes blot ”Sten” og ligger i Hammer Herred, Kastrup Sogn på ”Rosenfelds Mark”. Den beskrives som værende så høj, ”at en Rytter på sin Hest helst må rejse sig i Stigbøjlerne for med Hånden at nå det øverste af dens Kant”. Da der ikke kendes andre så store sten på egnen, må det være stenen på Knudshoved Odde, der skrives om. Om stenen fortælles, at den er kastet efter Kjøng Kirke (Køng på den anden side af Avnø Fjord) af en trold på Fanø ?? Mon ikke det er Femø i Smålandsfarvandet, beretteren mener.

En række forskellige laver gror på stenen. Blandt andet den gule æggeblommelav.

I bogen Geologisk Set, Sjælland og Øerne fortælles, hvordan Knudshoved Odde opstod som en randmoræne langs indlandsisens nordflanke. Denne randmoræne druknede i Stenalderen og blev til en halv snes øer på række. Ørækken blev siden svejset sammen af kystprocesser til det landskab, vi ser i dag.

Besøg Kæmpesten Knudshoved Odde

Kæmpesten Knudshoved Odde kan findes i Knudshoved Odde, Vordingborg Sogn, Vordingborg Kommune. Knudshoved Odde stikker ud i Smålandsfarvandet nordvest for Vordingborg på Sydsjælland. Næstvedvej med nr. 22 løber mellem Vordingborg og Næstved. Kommer du sydfra fra Vordingborg ad Næstvedvej, skal du svinge til venstre ad Rosenfeldt Alle mod Oreby 5 km. Kommer du nordfra fra Næstved ad Næstvedvej, skal du svinge til højre ad Stubyvej mod Næs 2 km og Stuby. I begge tilfælde når du til Knudsskovvej, som følges mod nordvest til Knudsskovs P-plads.

Fra P-pladsen, hvor der både er en langdysse og en jættestue, kan du gå eller cykle ad grusvejen lige gennem skoven og derefter mellem marker forbi Knudsskovgård i alt ca. 2,5 km, før du drejer til venstre ad et hjulspor langs et levende hegn. Efter 300 m og fra toppen af bakken ser du sagnstenen mod sydøst i kanten af en strandeng mellem hav og mark.

Du kan også gå ad skovstier i Knudsskov og langs stranden cirka 2,7 km, til du når strandengen med den store sten, som ligger 100 m fra strandkanten.

National cykelrute 8 - Østersøruten – svinger forbi Oreby Skov ved roden af Knudshoved Odde.

Rosenfeldt Gods ejer Knudshoved Odde. Kort inden du kommer til Knudsskov, møder du et rødt skur, hvor du, hvis du er i bil, må du lægge 15 kr. kontant i en kuvert som parkeringsafgift, før du kan fortsætte 300 m til en stor P-plads Pengene går ubeskåret til områdets pleje. MobilePay er også muligt.

Knudsskov og Oreby Skov er privatejet og adgang sker i henhold til Naturfredningsloven. Det betyder blandt andet, at du kun må færdes på veje og stier til fods eller på cykel mellem solopgang og solnedgang. At al adgang sker på eget ansvar, og at rygning og brug af åben ild ikke er tilladt mellem 1. juli og 31. august.

Adgangsregler for privat skov