Jættabujl

jættabujl top billede

Jættabujl cliffhanger øverst på kanten kun et smølfespark fra at trimle ned i den smalle Svartingedal. Siddende på stenen en sommerdag har du en udsigt, der leder tanken hen på tropisk urskov.
Et sagn fortæller, at den er kastet af en jætte fra Skåne. Den historie er go’, men svær at tro, for stenen består af Bornholmsk Gnejs magen til den underliggende klippe. Indlandsisen har nok alligevel haft sidste fod på jættens bold og lagt den, hvor den ligger.

jættabujl nedefra

Geologi

Jættabujl består af Bornholmsk Gnejs. Farven er rødlig, hvilket skyldes kalifeldspat, og sortstribet med mørke mineraler af biotit og hornblende. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er omtrent en tredjedel til hvert af de tre hovedmineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts men med overvægt af kalifeldspat. Stribningen, eller foliationen, som geologerne kalder det, er det kendetegn, som adskiller gnejs fra de mere homogene granitter. Den bornholmske gnejs hører til de ældre bjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,7 milliarder år.

På stenen nordside mod Åhalsegård findes en uregelmæssig pegmatitgang med valnøddestore kvartskorn i lys grå. Pegmatitgange er ikke ualmindelige i den Bornholmske Gnejs. En nydelig og regelmæssig en af slagsen ses i klippen under Jættabujl overhæng. Et par centimeter bred og med korn i rødbrun, hvid og lys grå en halv til en hel cm store.

Den lokale vandreblok

Den faste klippeskråning, Jættabujl hænger på, består også af Bornholmsk Gnejs. Jættabujl er godt nok flyttet af indlandsisen, men ikke ret langt. Den er, hvad geologerne kalder en lokal vandreblok.

Svartingedal som sprækkedal

Svartingedal hører til en af de cirka 70 sprækkedale, der på Bornholm skærer sig gennem grundfjeldet i retningen nord-syd og nordøst-sydvest. Sprækkedalene opstod i slutningen af tidsalderen Prækambrium, hvor grundfjeldet forskød sig langs brudzoner. I brudzonerne knustes granit og gnejs, som derefter var let at skubbe og spule ud af is og smeltevand i Istiden.

Foto af Henrik J. Granat

Svartingedalen kort

Svartingedalen

Svartingedalen er en af de naturrigeste og flotteste sprækkedale på Bornholm. I dalens træer, hvor flere er 300 år gamle, ruger fugle som stor flagspætte, rødstjert og den sjældne huldue. I april og maj kan du finde både hvide, gule og blå anemoner i skovbunden. Vedbend og vild kaprifolie kravler om kap på de gamle stammer.

Tre fortællinger om en trold og to jætter

Jættabujl er ifølge sagnet kastet af en trold fra Sverige efter Ruts Kirke. Eller af en jætte i Skåne efter Klemens Kirke. Nok så dramatisk fortæller et tredje sagn, at Jættabujl blev kastet af en Skånsk jætte, der ville slå Bornholm væk.

 


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Illustration, Jætten fra Skåne: Søren J. Granat, Niels Bohr Instituttet, KU

Wilske, H.: Beskrivelser af Bornholm-Gneis

Fugleværnsfonden: Svartingedals egen hjemmeside

Fugleværnsfonden (2018): Velkommen til Naturreservatet Svartingedal, Bornholm. Folder

Hansen, F. (2012): På 367 ture i Bornholms natur. NaturBornholms Forlag, 2. oplag 2012, 336 sider. Tur 32, Svartingedalen, side 48.

Hansen, F. (2010): 367 ture i Bornholms natur: Svartingedalen- Jættabujl - fredninger - fuglereservat.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 273 sider + kort. Side 119.

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 29-31 og 53.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 11-12, 13-14 og 62-63.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 172.

jættabujl closeup

Foto af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Jættebujl

Stenens bornholmske navn Jættabujl er valgt i denne sammenhæng. Andre steder skrives Jættebold eller Jættebujl. Det betyder noget i retning af Jættens bold.

Det lykkedes at få et målebånd hele vejen rundt om stenen på tre leder.Den vandrette omkreds måler 11 m. Omkredsen målt lodret og vinkelret på Svartingedal og parallelt med dalen er 9 m i begge tilfælde. På luftfotos – såkaldte orthofotos – blev den vandrette længde og bredde målt til hhv. 3,4 og 2,5 m. Højden måler 2,0 m. Omregnes de mål efter formlen for en omdrejningsellipsoide, fås en vægt og volumen på hhv. 24 tons og 9 m3, idet gnejs og granit vejer 2,7 tons per kubikmeter.

På Fund og Fortidsminder kan du læse mere om stenens fredning fra 1937 (eller senere), mens du på Det fredelige Danmarkskort kan læse om hele dalens fredning.

Besøg stenen

vej til jættebujl

Foto af Henrik J. Granat

Der findes to veje indtil Svartingedal. Den Nordlig adgangsvej ligger ved Åhalsegård på Kirkedalsvej 25 i Rutsker. Du skal holde højre om gården og kan parkere ved maskinlængen tæt ved skovkanten. Et skilt viser ned i dalen ad en trappe. Fra syd og vest findes adgang fra P-plads ved Hasle Vandværk på Simblegårdsvej 24. De to adgangsveje er forbundne fra nord til syd (eller omvendt) med det anlagt stinet. Stien er kuperet, og gåturen er omkring 4 kilometer.

Der er ingen begrænsninger i adgangen til naturreservatet. Gummistøvler kan være en god ide. Hunde er velkomne, hvis de holdes i snor.

Jættabujl fra siden

Foto af Henrik J. Granat