Galgebakkestenen

Galgebakkestenen

Aplit, diorit, granit! Den store sten på Galgebakken er en spraglet en af slagsen og en af de bedste sten at se, hvor grundfjeld består af flere forskellige bjergarter. Galgebakkestenen består hovedsagelig af granit, men i granitten ses både ældre bjergarter indlejret som rosiner i en bolledej, og yngre bjergarter. De danner forskellige slags årer, som udfyldte sprækker, mens granitten efter sin fødsel langsomt blev afkølet.
Kæmpestenen lå i vejen for byggeriet af boligkvarteret Galgebakken. Men i stedet for at blive sprængt, blev den flyttet i 1972 og står nu som vartegn for det lille boligområde for enden af supercykelsti nummer 99 fra Vesterbro til Albertslund.

Det meste af Galgebakkestenen består af mellemkornet til grovkornet granit. I granitten findes indeslutninger af ældre bjergarter og årer af yngre bjergarter, ligesom granitten skæres af tynde bevægelseszoner og små forsætninger. Til de ældre indeslutninger hører bjergarten gabbro. Sådanne indeslutninger kaldes også inklusioner eller xenolither. Gabbro er nærmest sort, og du kan se et knytnæve stort eksempel på stenens stejle østside. Der ses flere mindre stumper rundt omkring. Det meterstore grå felt på stenens sydside er også en indeslutning. Den består af den finkornede bjergart diorit. Både granit og diorit gennemskæres af centimeter-brede årer af en rødbrun, meget finkornet bjergart. Mineralsammensætningen er granitisk og årerne kaldes aplit.

En smeltet stenmasse

Granitten størknede fra smeltet stenmasse (magma) i et magmakammer dybt i maven på en bjergkæde under dannelse. Det flydende magma trængte op gennem jordskorpen og tog undervejs stumper med af det omkringliggende grundfjeld. På den måde kom gabbro og diorit til at ligge i granitten som rosiner i en bolledej. Da granitten næsten var størknet opstod sprækker, hvori den finkornede aplit trængte ind. Aplit repræsenterede de sidste rester af den smeltede stenmasse i magmakammeret.

Granitlegemet har indgået i en nydannet bjergkæde. Man kan gætte på, at bjergkæden er mellem halvanden og to milliarder år gammel og lå i Sydsverige, på samme måde som Andesbjergene danner rygrad i Sydamerika i dag.

Foto fra stenens sydside, hvor diorit gennemskæres af centimeter-brede årer af aplit.

Grå diorit gennemskæres af centimeter-brede årer af rødbrun aplit. Foto fra stenens sydside. Foto: Henrik J. Granat.

Selv de højeste bjergkæder smuldrer med tiden! Granitlegemet kom tættere og tættere på overfladen. Aflastningen af overliggende fjeld betød, at der opstod sprækker med små forsætninger og forskydninger. Aplit-årerne ses enkelte steder overskårne og forskudte. I andre sprækker ses rødfarvning, som skyldes, at meget varmt vand strømmede gennem og forårsagede omdannelser, iltning af jern og rødfarvning. I enkelte sprækkezoner ses det grønne mineral epidot, der ligeledes dannes, hvor varmt vand cirkulerer. I den geologiske feltrapport, der blev udarbejdet ved Galgebakkestenen i oktober 2018, findes flere detaljer og præcise markeringer på fotos af Galgebakkestenens forskellige geologiske fænomener.

Østsjælland ligger ikke langt fra Sydsverige. Det er derfor mest sandsynligt, at Galgebakkestenen stammer fra grundfjeldet der. Kæmpestenen fik sin butkantede form under rejsen med indlandsisen. Skurestriber ses nederst på stenens sydside under den grå diorit.

Galgebakkens varetegn

Kæmpestenen blev fundet, da boligkvarteret Galgebakken skulle bygges i 1972. Den lå, hvor en tunnel under Kærmosevej skulle graves ud meget tæt på Gammel Landevej. Stenen lå i vejen og skulle derfor enten sprænges i mindre stykker og køres væk, eller slæbes væk i ét stykke og blive til et vartegn for kvarteret. Den sidste løsning var dyrest men sjovest, men byggesagens økonomi kunne ikke bære den slags ekstraudgifter. Derfor blev kommunalbestyrelsen i Albertslund bedt om hjælp, og teknisk udvalg bevilgede 25.000 kr. til at dække merudgifterne. Stenen blev slæbt over byggepladsen på jernplader af en stor gravko og fik sin nuværende placering på grønningen efter havearkitektens forslag.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Feltbeskrivelse: Adam Garde, GEUS med bidrag fra Niels Hald, Steen Andersen, Lise Holm, Erik Nygaard og Per Smed.

Tekst: Henrik J. Granat og Adam Garde, GEUS.

Garde, A. (2018): En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund, 3. Oktober 2018, GEUS.

Nielsen, G. (2012): Sådan landede den store sten på grønningen. Galgebakkeposten, 40 års jubilæum, Galgebakken d 23. 24. 25. aug.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein nr. 58.

Galgebakkestenen består mest af mellemkornet til grovkornet granit

Foto, venstre: Emil Harritz
Foto, højre: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Galgebakkestenen.

Galgebakkestenen har en længde på 5,0 m og en bredde 4,5m. Højeste højde 2,4 m faldende til 1,2 m i den lave ende. Stenen er omtrent rektangulær i sin omkreds. Til beregning af stenens volumen opdeles den derfor med et vandret snit i en rektangulær kasse, hvorpå der ligger en diagonalt skåret kasse: 5,0 x 4,5 x 1,2 m plus ½ x 5,0 x 4,5 x 1,2 m. Herved fås en volumen omkring 40 m2 og en anslået vægt omkring 100 ton, da tallene skal nedjusteres lidt fordi stenen er butkantet. Granits vægtfylde er cirka 2,7 tons / m2.

Bolte i topfladen.

Bolte i topfladen af Galgebakkestenen

Stenen benævnes Herstedvesterstenen i en tysk gennemgang af Danmarks største sten. Galgebakkens beboere kalder den Galgebakkestenen.

Galgebakkestenen er ikke fredet.

Besøg Galgebakkestenen

Du finder Galgebakkestenen i Herstedvester Sogn, Albertslund Kommune. Stenen står frit og offentligt tilgængelig i boligkvarteret Galgebakken i Albertslund. Flere parkeringspladser findes i boligområdet Galgebakken. Stenens nærmeste P-plads ligger centralt i området ved købmandsbutikken for enden af indgang C fra Kærmosevej.

Supercykelsti 99 Albertslundruten bringer dig fra Vesterbro i København C og lige forbi stenen kort før, hvor stien ender i Albertslund og Motorring 4. Cykelturen er omkring 16 km fra Vesterbro, og på vejen passerer du tæt forbi Hvissingestenen.

Regional cykelrute 58 fra Damhussøen passerer også kæmpstenen.