Faaborgstenen

Fåborgstenen med kirketårnet i baggrunden

En blokvogn, en Leopard bjærgningsvogn, en kaptajn og en håndfuld soldater skulle der til, for at få Faaborgstenen flyttet fra en baghave til Faaborg Havn. Faaborgs kæmpesten står i dag smukt opstillet og frit tilgængelig med udsyn til fjorden og det gule klokketårn i den bagved liggende by.
Bjergarten er granit, der fremstår ren og uforvitret, så det er nemt at iagttage granittens karakteristiske mineraler og strukturer. Faaborgstenen stammer sandsynligvis fra grundfjeldet i Sydsverige. Den blev flyttet til Fyn af indlandsisen og siden på militær blokvogn, før den blev stillet til skue på havnen i 2001.

Faaborgstenen består af mellemkornet granit, der på afstand ser lys ud, men ved nærmere øjesyn, og specielt hvis du kommer lidt vand på, har en rødgrå farve. De dominerende mineraler er rødlig kalifeldspat, hvidgul plagioklas og grå kvarts. Bjergarten indeholder en del mørke mineraler, der ses i gruber, fordi de forvitrer nemmere.

To forskellige strukturer tiltrækker sig opmærksomhed i den ellers homogene granit.

Mest iøjnefaldende er de røde bånd, der strækker sig over stenen på kryds og tværs som motorveje med midterrabat. De er fem til femten centimeter brede og i midten ses en sprække. Rødfarvningen langs sprækkerne skyldes, at meget varmt vand er strømmet gennem og har forårsaget omdannelser og iltning af jern. Sprækkerne opstod på et tidspunkt, da granitten i grundfjeldet kommer tættere på overfladen og trykaflastedes i takt med, at overliggende fjeld forvitrer væk over millioner af år.

Fåborgstenen har markante røde bånd
Rødfarvningen langs sprækkerne skyldes, at meget varmt vand er strømmet gennem og har forårsaget omdannelser og iltning af jern. Sprækkerne opstod på et tidspunkt, da granitten i grundfjeldet kommer tættere på overfladen og trykaflastedes i takt med, at overliggende fjeld forvitrer væk over millioner af år.

Udover striber har stenen også prikker. Rundt omkring ses indeslutninger af en mørkere bjergart i størrelsesordenen bordtennisbolde og tennisbolde. De optræder som rosiner i en bolledej. Da granitten var flydende og fyldte et magmakammer, smeltede granitlegemet sig op gennem jordskorpen. På sin vej tog det stumper med sig af det omkringliggende grundfjeld. Hvis de medrevne stumper ikke nåede at smelte, før granitten kølede af og størknede, kom stumperne til at indgå som små fremmedlegemer af ældre bjergart. Sådanne ældre indeslutninger kaldes xenolither.

To isfremstød dækkede Fyn i slutningen af sidste istid. Indlandsisen kom dels fra nordøst fra Sydsverige og senere fra sydøst gennem Østersølavningen. Det er derfor mest sandsynligt, at Faaborgstenen stammer fra det sydsvenske grundfjeld.

Faaborgs kæmpesten minder på flere måder om Galgebakkestenen i Albertslund ved København. Både hvad angår geologisk historie, men også dens nutidige historie, hvor vejen til berømmelse begynder da den ligger i vejen for et byggeri.

Stenens størrelse

Faaborgstenen er tæt på rektangulær kasseformet med 4 lodrette sider. Længde gange bredde: 4,5 x 3,0 m, og den er 1,8 m høj. Med de mål rummer den cirka 25 m3 granit og vejer godt 60 ton, da granit vejer 2,7 tons per kubikmeter. Omkredsen målt i brysthøjde er 12 m.

 


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Feltbeskrivelse, tekst, og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 31.

Fog-Nielsen, E. (2015): Klokketårnet i Faaborg, Faaborgs vartegn. 

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 31.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Højland, N. (2001): Gravede haven – fandt sten på 60 tons. Jyllands-Posten, 02.11.2001 kl. 01:00

Warncke, B. & Søderberg, P. (2001): Endelig lykkedes det – kæmpestenen kom på plads. Fyens Stiftstidende, 01.11.2001 kl. 01:00

Warncke, B. (2001): Og de baksede og baksede … Fyens Stiftstidende, 31.10.2001 kl. 01:00

Warncke, B. (2001): Kæmpesten flyttes af hæren. Fyens Stiftstidende, 17.10.2001 kl. 01:00

 

Faaborgstenen består af mellemkornet granit

Faaborgstenen består af mellemkornet granit med rødlig kalifeldspat, hvidgul plagioklas og grå kvarts. Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Faaborgstenen

På en lille tavle, der er skruet fast i stenen, står der:

I tusinder af år jeg slumrede så stille og så tyst

I den fede muld, tæt ved den sydfynske kyst!

Nu står jeg så her, med alle mine drømme

Om svundne tider, da stolte skibe med sejl kunne strømme

til købmandsgårde i Faaborg, med livsgoder til folk og fæ

eller måske søgte, for storm og bølger, et hyggeligt læ?

Hvad véd jeg? Jeg er jo kun en sten af de større,

som glæder sig over at have sit på det tørre!

H. Kraght

En tavle er skruet ind i Fåborgstenen

 

Faaborgstenens nyeste historie begynder med et klonk. En spade ramte den i år 2000, da der skulle laves fundament til et skur i en baghave lidt uden for Faaborg. Den blev herefter foræret til Faaborg Kommune – vel at mærke hvis kommunen selv ville hente den! Kommunen søgte hjælp hos Hærens Kampskole i Oksbøl, der i oktober 2001 sendte en blokvogn, en Leopard bjærgningsvogn, samt en kaptajn og en håndfuld soldater. De baksede nogle døgn, før stenen gav sig og lod sig fragte til Faaborg. Nu har stenen fra baghaven fået navn – Faaborgstenen! Den pryder og imponerer på Faaborg Havn med eget digt til glæde for Faaborgs borgere og tilrejsende turister og lystsejlere.

Klokketårnet klædt i gult ses fra kæmpestenen våge over byen. Selvom Faaborgstenen er stor, er Klokketårnet stadig Faaborgs vartegn. Tårnet blev bygget som kirketårn til Skt. Nikolaj Kirke i begyndelsen af 1200-tallet. Kirken blev revet ned i 1550, men klokketårnet fik lov at blive stående. Kirkens klokke hænger stadig i tårnet. I 1960 fik byen nyt klokkespil, så der lyder klokkespil fra tårnet fire gange i døgnet. Klokketårnet er åbent for besøgende i sommerperioden, Påsken og efterårsferien. 108 trin op til udsigt over Faaborg Fjord, Svanninge Bakker og Faaborgstenen, som nok ikke tager sig helt så imponerende ud fra Tårnets top.

Besøg Faaborgstenen

Adgang
Der er fri adgang til Faaborgstenen på offentlig plads ved Faaborg Havn.

Find vej
Faaborg ligger på Fyn. Faaborgstenen står rejst på højkant tæt ved havnefronten til Faaborg Havn, hvor færgerne sætter ud mod Bjørnø, Avernakø, Ærø og Lyø i Det Sydfynske Øhav. Byens største indfaldsveje fra sydøst og nordvest mødes ved havnen, hvor stenen står. Kommer du fra Svendborgsiden, ser du stenen på venstre hånd kort efter, du har passeret den gamle røde stationsbygning med Øhavsmuseet. Kommer du fra nordvest, ser du stenen på højre hånd, når du har passeret Jyske Bank. Mellem kæmpesten og vej ligger en stor parkeringsplads, så parkering er ikke et problem, hvis du er i bil.