Den Grå Ko

Den Grå Ko

Den grå Ko i Stenum stod førhen som et markant vartegn og pejlemærke på Skrolleshede. Den var mødested for egnens hyrder, sandtørvsgravere og unge elskende. Men sten er et råstof og kæmpestenen på heden blev sprængt til landevejsfyld og jernbaneskærver og blev til sidst dækket til. Men den blev aldrig glemt, og i 1983 blev den gravet frem og hentet til Stenum.
Den sprængte bagside er et excellent sted at se og studere den fascinerende Larvikits nøddestore og blanke krystaller. De serveres lige i øjenhøjde!

Bjergarten, Den grå Ko består af, studeres nemt i øjenhøjde for både store og små på den sprængte bagside af stenen. Den grå Ko i Stenum består hovedsagelig af grå feldspat. Feldspatkornene er 1 til 2 cm store og ofte aflange. Stenen betegnes dermed som grovkornet. Mellem feldspatkornene sidder sorte mineralhobe, der er 2 til 5 mm store. De består af biotit eller hornblende. Kvarts ser du intet af. Bjergarten kaldes Larvikit, fordi den findes som fast fjeld ved Larvik syd for Oslo. Larvikit klassificeres i den nyeste litteratur som bjergarten monzonit i den overordnede klassifikation af magmatiske bjergarter.

Dynen i Frederikshavn, Nøvlingstenen syd for Aalborg og Hundborgstenen i Thy består alle af Larvikit.

Stenens rejse til Stenum

Stenums kæmpesten kom med Nordøstisen, der flød henover Osloområdet og Larvik på sin vej til Vendsyssel og Himmerland. Larvikit og den velkendte rhombeporfyr er en slags bjergarternes bror og søster, da de er født af samme vulkan. Larvikitten størknede langsomt i dybet, medens rhomporfyren strømmede ud på overfladen som lava og størknede hurtigt. Vulkanerne omkring Larvik var aktive i den geologiske tidsperiode Perm, der varede fra 290 til 250 millioner år siden. Nordøstisen bragte sten – heriblandt sten af Larvikit og Rhombeporfyr - fra Oslo-området til Danmark for 23.000 til 20.000 år siden i slutningen af Weichsel Istiden.

Stenums kæmper og kæmpesten

Om stenen i Stenum findes to kastesagn: Den skulle være kastet af en kæmpe fra Thise Bakke. I stenen er mærker af kæmpens hånd og fingre. Eller den skulle være kastet af en trold fra Gjøt efter Thise Kirke.

Oprindelig lå stenen ved et tre-sogneskel i Skrolleshede nord for Stenum sydøst for Børglum. Den skulle have været 6 alen høj dengang, hvilket svarer til knap 4 meter. En alen kommer som bekendt fra underarm og svarede til afstanden fra lillefingerspids til albue.

Store sten var et råstof, så som med så mange andre kæmpesten i landskabet, blev der også hugget af den grå kæmpe i Skrolleshede: Først til hovedvejen, siden til jernbanen, og derefter blev de sørgelige rester dækket til. Men den levede alligevel videre i omegnens fælles bevidsthed. Så stor en sten har givetvis været pejlepunkt i landskabet lige siden de første mennesker indtog landet efter indlandsisen bortsmelten.

Som der står på Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder, der citerer Vendsysselske Årbøger 1933: ”Gamle vejspor søgte mod den, her holdt man rast, her legede og støjede hyrderne, her samledes sandtørvsgraverne og fortalte historie, og her mødtes unge elskende og dyrkede kærlighedens glæder”.

I 1983 gravede man resterne op og anbragte den ved nordenden af Stenum Skole. Der står også en meterstor stump i centrum af rundkørsel syd for skolen. Bjergarten er den samme, og det er nærliggende at mene, at den også stammer fra kæmpestenen på Skrolleshede.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.:  www.skan-kristalin.de -Norwegen – Gesteinsliste - Larvikit

Børresen, A.K. og Heldal, T. (2009): Larvikitt, Unik, vakker og eksklusiv, Norges nasjonalstein. Geopublishing AS, Norsk Geologisk Forening. 152 sider. Side 20-39.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 161, 163 og 164.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 225.

Den Grå Ko består af larvikit. Mellem grå aflange feldspatkorn, der er 1 til 2 cm lange, sidder mindre sorte mineralhobe

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Den grå Ko

Stenen i Stenum kaldes også Den store Gråko.Den Grå Ko i Stenum har en mindre navnebror i Dronninglund Storskov ikke så langt fra, hvor Troldstenen ligger. Ligesom der i Hirtshals ligger en Den grå Ko. Den er dog mindre end Stenums sten og er mere rødlig end grå.

Stenums Grå Ko måler 4,8 x 1,8 m og den er 2,7 m høj. Sættes de tal i formlen for en omdrejningsellipsoide, får du en volumen på 12 m3 og en vægt på 33 tons, idet Larvikit vejer 2,7 tons/m3.

Man må forestille sig, at det, der i dag er den Den grå Ko’s glatslebne forside, vendte ned i jorden, da stenen lå i Skrolleshede. Hvis den var 6 alen høj, før sprængningerne begyndte, bliver stenens ydre mål længde gange bredde 4,8 x 2,7 m og en højde på mindst 3,8 m (6 alen). En sådan sten har en anslået volumen på 25 m3 og en vægt på 70 tons.

Besøg Den Grå Ko

Den grå Ko befinder sig i Stenum Sogn, Brønderslev Kommune. Stenum ligger i Vendsyssel ved vejen mellem Brønderslev og Løkke. Og byens kæmpesten står rejst ved Tolstrup-Stenum Friskole, hvor Tømmerbyvej og Bogfinkevej munder ud i Løkkenvej. Mulighed for at parkere en bil findes bag skolen med indkørsel fra Tømmerbyvej.

Der er offentlig adgang til Den Grå Ko i Stenum. Den står rejst i hjørnet af et lille offentligt græsareal ved skolen med et par træer samt blomster og buske plantet foran stenen.