Bredkildestenen

Storarden Kirke har ikke noget tårn, og i Mariager blev bygget et kloster i 1446. Begge dele skulle ifølge historien om ”Trolden og stenen” være beviser for, at Bredkildestenen blev kastet til Bredkilde af en trold fra Rold.
Geologerne mener dog, at kæmpestenen blev efterladt i Løvdal Skov af indlandsis, der kom flydende fra Norge og Sverige under sidste istid.
Stenen selv består af granitisk gnejs. Gnejsen blev dannet, da granit dybt i jordskorpen kom under et tryk, der folder bjergkæder op.

Mange af Danmarks kæmpesten blev slidt og afrundet under rejsen med indlandsisen. Bredkildestenen har kun skarpe kanter. Den er femkantet i omrids eller rhombeformet med parvis parallelle lodrette sider, hvor spidsen af rhombeformen er skåret af på bagsiden ind mod skoven. Det skarpkantede udtryk går igen på forsidens trappetrin.

Metamorf bjergart

Stenen består af granitisk gnejs, idet den har granittens mineraler: Feldspat og kvarts. Kornene ligner øjne, og bjergarten kaldes derfor også en øjegnejs. Gnejs opstår dybt i jordskorpen, når tryk og temperatur bliver meget højt. Bredkildestenen kan meget vel have været en grovkornet granit, før den blev omdannet til den gnejs, vi ser i dag. Feldspatkornene er blevet most flade, og de sorte mineraler har orienteret sig vinkelret på trykretningen, hvorved det stribede udseende – foliationen - fremkommer. Processen kaldes metamorfose, der er det græske ord for forvandling eller omdannelse, og Bredkildestenen kaldes derfor en metamorf bjergart.

Trolden og stenen

”Stenen for uanfægtet videre, over Rostrup, vest om Oue, men tabte så fart og højde, da store træer bremsede den. Den faldt til jorden, rullede et stykke og lagde sig til rette ved Bredkildebækkens udspring nord for Kielstrup Sø.” Sådan slutter historien om ”Trolden og stenen” i Paul Chr. Arnbæks bog ”Sagn og sandheder” fra 2019. Og sådan er historien sluttet for sognets konfirmander og spejdere, der har fået den fortalt ved stenen af præsten selv.

Stenens navn

Stenen kaldes Bredkildestenen efter kildevældet, den ligger meget tæt på.

Men den bliver også kaldt Troldestenen af lokale i området, fordi den i historien om ”Trolden og stenen” bliver kastet af en trold fra Rold mod Mariager, da nonners sang under byggeriet af et kloster generede hans morgensøvn i det Herrens år 1446.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Arnbæk, P.C. (2019): Sagn og sandheder, Fjordnære fortællinger fortalt af Paul Chr. Arnbæk, Forlaget Kahrius, 110 sider.

Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø (2017): Mariager Fjordruten, Folder, 4. oplag sommer 2017.

Jensen, E.S. (2005): Sten i farver, Politikens naturguider. Politikens Forlag A/S, 6. udgave, 1. oplag, 221 sider. Side 174-184 og 186-187.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Bredkildestenen

Kæmpestenen er femkantet og omtrent rhombeformet. Den er 5 m lang, 3,5 m bred og 1,4 m høj. Volumen anslås til 13 m3 og vægten til 35 tons.

Stenen er overgroet med grøn mos.

Stenen er ikke fredet.

Besøg Bredkildestenen

Bredkildestenen ligger i Løvdal Skov, Oue Sogn, Mariagerfjord Kommune. Løvdal Skov med Bredkildestenen ligger på nordsiden af Mariager Fjord midt mellem Hobro og Hadsund. Fra Houtvedvej køres mod syd ad Løvdalsvej mod Høllet. Efter knap 1 kilometer kommer du til et kryds. Følg hjulsporet mod vest. Det er stabiliseret med grus og sten og snor sig gennem skov og åbne græsarealer. Efter godt 500 m svinger sporet mod vest ved to brune bygninger og derefter mod sydvest ned i en slugt. Efter cirka 100 m ligger kæmpestenen under et egetræ lige oven for kildevældet, hvor Bredkildebækken udspringer.

Løvdal Skov og Bredkilde er kun en kort afstikker fra Mariager Fjordruten, der fører dig rundt om Mariager Fjord mellem Hobro og Hadsund ad cykelegnede stier og småveje. Blå cykelskilte med nr. 32 og Mariager Fjord Ruten viser vej. Ruten beskrives i folderen ”Mariager Fjordruten” udgivet af Mariagerfjord Kommune.

Kæmpestenen ligger i Løvdal Skov, der er privatejet. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet. Læs mere om adgang til private skove.