Brededysse

Brededysse til top billede

Af Brededysse står kun to stenkamre tilbage på en lille høj. Det øverste af dyssens jordlag er vasket væk, siden bronzealderen sluttede for 2500 år siden. Begge kamre består af fem bæresten, en lav tærskelsten og en dæksten. Dækstenen på det sydlige kammer måler 4,1 m på længste led og anslås at veje mere end 15 tons. Hvordan bronzealderfolket har bakset den kæmpesten på plads, kan man kun gisne om. I den store dæksten findes helleristninger af to skibe og mere end 90 skåltegn. Og hvad bedre er: Bjergarten er smækfyldt med det dybrøde højtryksmineral granat.

Geologi

Brededysses søndre dæksten består af gnejs, der er usædvanligt rig på granat. De vinrøde krystaller af højtryksmineralet granat findes i størrelser af 1 til 3 cm. Nogle steder ses granathobe trykket ud til 5 centimeters længde.

Stenen er temmelig overgroet med lav, hvilket gør det svært at skelne mineraler og strukturer. Men undersiden er uden begroning. Hvis du tør kravle ind i det snævre gravkammer og har en lommelygte med, kan du se gnejsens stribede fremtoning – foliationen – træde tydeligt frem. I lommelygtens skær ser du en migmatitisk gnejs, hvor højt tryk og temperatur har ført til delvis opsmeltning af bjergarten og dannet lyse bånd af feldspat og kvarts og mørke bånd domineret af det sorte glimmermineral biotit. Dybt i jordskorpen blev tryk og temperatur på et tidspunkt akkurat så høj, at kvarts og feldspat smeltede og krystalliserede igen i centimeterbrede årer. Under samme proces forarmedes de mørke bånd for samme mineraler. 'Migmatitisk' betyder blandingsbjergart.

De vinrøde granater ses overalt på Brededysses store dæksten, nogle steder enkeltvis og andre steder samlet i centimeterstore hobe. Granat dannes ved omkrystallisation og vokser atom for atom, når mineralerne tilpasser sig trykforhold, der kun opstår dybt i jordskorpen. Den store dækstens granater er sandsynligvis af typen almandin, der netop er mørkt røde og desuden er den mest almindelige type.

Granatførende migmatitisk gnejs ser du også hos Statoilstenen ved Kalundborg, Lommestenen i Isefjord og Lundestenen på Lolland.

Sagn

Ifølge den lokale overlevering skulle en konge være begravet i den store dysse og en dronning i den lille.

Brededysse har også været genstand for ofringer så sent som i begyndelsen af 1800-tallet. Knud Larsen, kaldet 'Gamle Knud', kendes fra den tid. Han stod efter sigende i pagt med overnaturlige magter, som han fik fra Brededysse. Hver juleaftens eftermiddag red han ud på en bestemt grå hest til Brededysse med en kurv stoppet med flæsk, pølser, kager og sågar penge. Tre gange skulle han ride rundt om dyssen, før han efterlod offeret på en flad sten, som var tom næste morgen.

Brededysse
Foto: Henrik J. Granat

Kulturspor

Efter museal berejsning i 1893 skriver Nationalmuseet, Danske Afdeling, Danmarks Oldtid blandt andet: ”Paa dens Overflade er indslebet talrige (mindst 90-100) skaalformede Fordybninger, hvoraf den største er 1 1/2" dyb, 3 1/2" bred; mange af dem ere ved Forvitring næsten helt udviskede.” En tomme (") svarer til 2,54 cm, så det største af skåltegnene på dækstenen til Breddysses sydlige kammer er 4,8 cm dybt og 8,9 cm i diameter.

Efter museal berejsning i 1937 skriver Nationalmuseets Danske Afdeling: Ved Dækstenens søndre Kant findes et smukt Skibsbillede. [På SV-kammeret]

Først i 1940 ser det ud til, at Nationalmuseet får det hele med, for da skriver de: "Brededysse", Højrest med 2 Dyssekamre, begge med 5 Bæresten, lav Tærskelsten og Dæksten, paa den sydligste 2 Skibsbilleder og skaalformede Fordybninger.

Selvom lav og forvitring slører kunstværkerne fra Bronzealderen, skulle det være muligt at finde to helleristninger af skibe langs søndre dækstens sydvendte rand Og dertil henved 100 skåltegn. Det store skib er omtrent 1 meter langt.

Skåltegn findes i flere danske kæmpesten, blandt andet Offerstenen i Østjylland og Myrestenen i Nordsjælland. Men Brededysses store dæksten er ene kæmpesten om at vise helleristninger af skibe.

Helleristning i Brededysse

Helleristningen 'det lille skib' på Brededysse, Slagelse Kommune. Foto B1753 fundet på Arkiv.dk. Fotograf muligvis Peter Stubtoft. Billedet er venligst udlånt af Slagelse Arkiverne.

Brededysse tæt på
Foto: Henrik J. Granat

Laver og mosser

Brededysses søndre dæksten er overgroet med gul og grå lav. Den gule er lav er formentlig af arten Almindelig æggeblommelav Candelariella vitellina.

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 74.

Museum Vestsjælland (2017): Helleristninger trodser tidens tand. Nyhed fra Museum Vestsjælland 22. Maj 2017. 

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 74.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 29.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 98.

Nissen, E.B., Rønne, K., Jensen, J.A. (1972): Slagelseegnen: Egnenshistoriske minder fra fortid til nutid. Udgivet af Slagelseegnens Kulturkreds. I kommission hos Stenbæks Boghandel, 76 sider, illustreret. Side 12.

Udforsk stenen

Læs mere om Brededysse

Dyssen ved Ølandsgård kaldes 'Brededysse' i rapporterne fra Nationalmuseets museale besigtigelser helt frem til 1940. Brededysse bruges også som overskrift til beskrivelsen på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder. Men på danmarkskort fra midten af 1800-tallet (Høje og Lave Målebordsblade) og frem kaldes dyssen kort og godt Breddysse. Den lange stavemåde anvendes her, da Brededysse synes at være det mest originale navn.

Den store af Brededysses dæksten måler 4,1 m i længden og 2,7 m i bredden. Stenen er 1,0 m høj. Vægten anslås at ligge mellem 15 og 20 tons.

Brededysse blev fredet ifølge Antiquitets-Commissionens skrivelse til det Kongelige Danske Cancellie i 1810. Læs mere her.

Besøg stenen

Brededysse stenen

Brededysse findes på Vestsjælland nordvest for Slagelse få kilometer fra Stillinge Strand ved Musholm Bugt. Nemmeste vej afhænger af, om du kommer fra øst, vest eller nord. Fra Slagelse følges Stillingevej til Kirke Stillinge. Fra Vestmotorvejens afkørsel 41 Tjæreby knap 10 kilometer øst for betalingsanlægget til Storebæltsbroen følges Bildsøvej rute 277 mod nord til Kirke Stillinge. Og fra nord fra Gørlev følges samme rute 277 mod syd til Kirke Stillinge.

Fra Kirke Stillinge følges Støvlebækvej nogle få hundrede meter mod sydvest til Ølandsgård på Støvlebækvej 8. Brededysse ligger umiddelbart syd for bygninger til gården. En grusvej fører det sidste lille stykke.

Der er fri og offentlig adgang til Bronzealderhøjen Brededysse med de to gravkamre, hvoraf den sydligst liggende har en dæksten med kæmpestensstørrelse.

En infotavle fortæller om dyssen og dens skibshelleristninger.