Blodstenen

Foto Henrik J. Granat
Foto: Henrik J. Granat

Stor, flad og firkantet ligger Blodstenen med en revne tværs gennem og ligner en dobbeltseng med to madrasser. Et hjørne er flækket af og gør sig som tilhørende natbord.

På den flade overside ses flere skåltegn end på nogen anden af ​​de danske kæmpesten. 52 gruber med plads til en bordtennisbold i hver, skulle der være. Skålgruberne har medvirket til at give stenen sit uhyggelige navn, da historien går sådan, at blod fra ofringer løb ned i de mange kuglerunde huller. Det er let at forestille sig, at den hullede kæmpesten har været centrum for religiøs aktivitet i en fjern fortid.

Geologi

Det kan være svært at iagttage Blodstenens mineraler og bestemme bjergarten, for stenen er temmelig overgroet med laver. Men tæt ved jordoverfladen, og hvis du graver lidt fri og skyller med vand, dukker friske overflader frem. 

Blodstenen består af en mellemkornet lys bjergart med to feldspatter: kvarts samt det mørke glimmermineral biotit. Stenen er magnetisk og må derfor også indeholde magnetit. De aflange (tabulære) feldspatkorn måler typisk 2x10 mm og orienterer sig i samme retning som biotit. Det giver stenen foliation, som kommer til udtryk i et stribet udseende. Foliationen skyldes nærmere bevægelse i den størknende magma end egentlig deformationen under tryk, så stenen er ikke en gnejs.

På østsiden ses en frisk overflade, hvor tydelige glasklare plagioklaskorn er omvokset af røde alkalifeldspatrande. Mængden af plagioklas og alkalifeldspat er omtrent lige. Kvarts udgør mindre end 20 %. De mørke mineraler udgøres af biotit og anslås til 20 %.

  • Kalifeldspat, rød, 35%
  • Plagioklas, glasklar, 35%
  • Biotit, sort, 20%
  • Kvarts, lys grå, 10%

Bjergarten klassificeres derved som en biotit kvarts-monzonit.

På østsiden ses desuden mørke bånd helt domineret af det sorte glimmermineral biotit.

På kæmpestenens vestside lyser en pegmatitisk åre op med rød kalifeldspat og lys grå kvarts. Krystallerne er centimeterstore med skarptskårne spalteflader og træder tydeligt frem, fordi lav og mos ikke har kunnet finde rodfæste. Tæt ved ses desuden en sen åre af ren kvarts.

Landskabet omkring kæmpestenen består af fladtoppede bakker med Snarebanke mod nord som den højeste. Terrænformerne kaldes samlet et dødislandskab og overskues nemmest på kort med højdekurver. Bakkerne opstod inde på indlandsisen, hvor lavninger i isen blev fyldt op med sediment – ler, silt og sand. Da isen smeltede ned, stod bakkerne tilbage på samme måde, som når du fjerner springformen rundt om en sandkage.

Skåltegn

Blodstenen er en af vores flotteste sten med skåltegn. Mindst 52 styks, fremgår det af fredningsteksten på hjemmesiden 'Fund og Fortidsminder'. Ifølge bogen 'Danske sten fra sagn og tro' skulle der være 131 sikre skålgruber på den flade overside.

Skåltegn findes på flere af Danmarks største sten og på klippeflader på Bornholm, ofte sammen med helleristninger. Offerstenen i Østjylland har omkring 40 skåltegn. Brededysse i Vestsjælland har skåltegn og dertil to helleristninger af skibe.

Generelt set er skåltegn flade fordybninger ofte 3-5 cm i diameter. De menes at være brugt i forbindelse med frugtbarhedsdyrkelse, og de menes at stamme fra yngre stenalder og bronzealder.

Close up Blodstenen

Henrik J. Granat, GEUS og Thomas Kokfelt, begge GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 29. 

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 29.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 27.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 76

Close Up blodstenen

Lys monzonit med til feldspatter og biotit.
Foto: Thomas Kokfelt

Udforsk stenen

Læs mere om Blodstenen

Omkredsen langs jordoverfladen er målt til 17,5 m. Største længe måler 6,5 m, og bredden målt vinkelret på er 4,5 m. Overfladearealet ligger omkring 25 m2. Højden på den flade overside ligger omkring 1,0 m over terræn. Blodstenen udvider sig hele vejen rundt undtagen vestsiden, der står lodret. Det er umuligt at gætte på, hvor meget der gemmer sig under overfladen. Vægten af det, vi kan se, anslås til 40 tons.

Navnet Blodstenen har den uhyggelige forklaring på egnen, at blod fra ofringer løb ned i de mange fordybninger.

Blodstenens overside overgroes helt af laver i grå og gule farver. På siderne ses grøn mos.

Fund og fortidsminder

 

Besøg stenen

  Byskilt viser 1 km til Hjorthøj

Blodstenen ligger i Vestsjælland mellem Ruds Vedby og sydenden af Tissø. Vejen Vestermarken zigzagger mellem markerne, og hvor vejen forløber nord–syd, ligger kæmpestenen mod øst lavt i terrænet med fire vindmøller i baggrunden.

Blodstenen ligger på privat dyrket mark uden offentlig adgang. Du skal spørge ejer om lov til at besøge den flade kæmpe med de mange skåltegn.

Blodstenen og marken ved siden af

Fotos: Henrik J. Granat

Fotos: Henrik J. Granat

Fotos: Henrik J. Granat