Den levende jord

Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens overflade. Varm stenmasse kryber langsomt opad fra flere tusinde kilometers dybde og skubber til de plader, der udgør jordens ydre skal. De steder, hvor pladerne er tunge og kolde, synker de ned i jordens dyb. Teorien som beskriver hvordan pladerne flytter sig, kaldes pladetektonik.

Når pladerne bevæger sig udløses der jordskælv, især langs pladernes kanter. Jordskælv forårsager mange ulykker, men bevægelserne i jorden er helt nødvendige for vores overlevelse. Pladernes bevægelser holder bl.a. bjergkæderne ved lige.

Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens overflade.

Kilde: Niels Henriksen, Grønlands Geologiske udvikling, GEUS. E. Schou Jensen, Geologisk Museum. Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS.

Bevægelserne sørger for at bjergene bliver skubbet et lille stykke opad, når vinden har slebet toppen af. Hvis pladetektonikken går i stå, vil vinden slibe alle bjergene ned, så jorden til sidst er glat som en strandsten. Uden skarpe niveauforskelle vil der ikke være noget til at holde oceanernes vand tilbage, og hele jorden vil blive dækket af cirka 2,5 km vand overalt.

I dette temahæfte fortæller vi om, hvordan jorden arbejder, og hvordan vi kan holde øje med jordens aktivitet. Vi kan ikke kontrollere de voldsomme naturkræfter, der er på spil, men ved at forstå hvordan jorden fungerer, vil vi kunne begrænse naturkatastrofernes omfang.

Mange steder i hæftet vil vi bruge det store Sumatra-jordskælv som eksempel. Jordskælvet som fandt sted d. 26. december 2004 målte 9.3 på Richterskalaen og udløste mere energi end 30.000 atombomber. Det var langt det største jordskælv i mere end 40 år. Jordskælvet satte den allernyeste forskning og teknologi på prøve, og inspirerede forskere til at anvende de seneste årtiers teknologiske landvindinger på helt nye måder. Sidst verden oplevede et så stort jordskælv var GPS-systemet f.eks. slet ikke opfundet!

Undersøg den dynamiske jord nærmere:

Jordens ydre struktur

Sumatra-jordskælvet kan lære os meget nyt om, hvordan jorden fungerer, så vi i fremtiden bliver bedre til at begrænse tab af menneskeliv i forbindelse med lignende naturkatastrofer.

Jordskælv forårsager mange ødelæggelser på natur, mennesker og bygninger, og skaderne løber hvert år op i milliarder.

""

Jordskælv forårsager mange ødelæggelser på natur, mennesker og bygninger, og skaderne løber hvert år op i milliarder. Kilde: POLFOTO/Sabit Cekin, AFP