Analyse fra pilotstudiet
Et geokemisk fingeraftryk betyder, at en prøve (her fra en fedtstensforekomst) har særlige geokemiske værdier, som er anderledes end andre forekomster. Prøvernes kemiske sammensætning blev analyseret for, hvilke grundstoffer prøven bestod af (og disse deles op i hoved- og sporelementer), og samtidig blev der analyseret rubidium plus strontium og samarium plus neodym (Rb-Sr- og Sm-Nd)-isotoper.
Isotoper bliver bl.a. brugt i geologi til datering af bjergarter eller til karakterisering af deres oprindelsesområde. Hvilke isotoper der er bedst egnede afhænger af stenens alder, og hvilke isotoper bjergarten indeholder, samt hvilken temperatur den har været udsat for. (Se figur nederst på siden.)
Særlig grundstofsammensætning i Nuuk-området
Som pilotstudie analyserede vi 12 prøver taget fra forskellige fedtstensforekomster i Nuuk-området (ni prøver) og andre dele af Grønland (tre prøver).
Nuuk-områdets gode kvalitet af fedtsten har forhøjet indhold af grundstofferne krom (Cr), magnesium (Mg) og titanium (Ti) i forhold til andre kappebjergarter. Til gengæld er deres indhold af jern (Fe), kalium (K), calcium (Ca) og vanadium (V) lavere end i tilsvarende bjergarter fra andre lokaliteter i Nuuk-området, fra andre dele af Grønland. Den særlige grundstofsammensætning i fedtstenene i Nuuks gamle bjergarter skyldes deres høje alder. Da kappebjergarterne blev dannet i Jordens kappe i Arkæikum, havde kappen en højere temperatur end i dag. Den højere temperatur medførte, at der smeltede mere af kappen i forhold til senere geologiske perioder, hvilket betød, at grundstofferne Mg, Cr og Ti, som er immobile ved lavere temperaturer og derfor normalt bliver tilbage i kappen, smeltede og kom med ud i magmaet.
Denne magma dannede de arkæiske kappebjergarter, og en del af dem blev senere til Nuuks fedtsten. Noget af Sr-indholdet er blevet udvasket af fedtstenen, hvilket gør Rb-Sr-isotoperne lidt mindre pålidelige end Sm-Nd-isotoperne, som er ret robuste over for omdannelse. Dog viser begge isotop-par, at alle kappebjergarter fra Nuuk-området er blevet udsat for høje temperaturer for ca. tre milliarder år siden, og det betyder, at fedtstenen kan have været ældre end tre milliarder år, men isotopernes ’ur’ er blevet forstyrret. Men fedtstenene fra Nuuk med høj kvalitet har et unikt fingeraftryk, hvilket gør, at fedtstensgenstande, der f.eks. er blevet handlet og endt andre steder i verden, kan genkendes og spores tilbage til Nuuk, hvis de analyseres.
Nogle af fedtstensforekomsterne er egnede til småskala-minedrift, og nogle af de historiske fedtstensbrud er egnede til destinationer for geoturisme og som historiske attraktioner.