Grønlands geologiske udvikling – fra urtid til nutid

Grønlands fjelde afspejler Jordens geologiske udviklingshistorie gennem 3800 millioner år. Bogen 'Grønlands geologiske udvikling – fra urtid til nutid' tager os med hele vejen – tilbage i tiden og rundt langs denne verdens største ø. Det er den fascinerende historie om bjergkæder, der skød op og blev slidt ned, om buldrende vulkaner og tropiske koralrev. Fra Grønlands imponerende nøgne fjelde kan man aflæse historien om, hvad der skete. Hele denne udvikling er beskrevet, og bogen slutter med en omtale af mineralske råstoffer samt mulighederne for olie- og gasforekomster.

Forfatter: Niels Henriksen

Grønlands landområder på i alt 2.166.086 km2 er domineret af Indlandsisen, men langs randen af denne findes en isfri zone på i alt ca. 410.000 km2. I denne zone finder man et arktisk fjeldlandskab næsten uden bevoksning og med klipper og stejlsider, der ofte er renskurede og afslebne af Indlandsisen og lokale gletsjere. Dette landskab er ideelt for geologiske studier, fordi bjergarterne, strukturerne og lagserierne ligger frit tilgængelige og tillader, at den geologiske historie kan læses som i en åben bog.

Den geologiske udviklingshistorie spænder over ca. 3800 mio. år. Landets geologiske fundament består af et sammensat grundfjeld med foldede gnejser, der er opstået for mere end 1600 mio. år siden, hvor det blev dannet under en række tidlige bjergkædefoldninger. I randen af dette grundfjeldsskjold blev der aflejret store lagserier med sedimenter, og for ca. 430-350 mio. år siden opstod to yngre bjergkæder parallelt med kysten i Nord- og Østgrønland. For 60-55 mio. år siden buldrede vulkanerne i Grønland og dannede en mægtig vulkanprovins, og udviklingen sluttede med istidens påvirkninger gennem de seneste par millioner år, hvor landet var dækket af is.

Bogen sammenfatter på en populærvidenskabelig måde resultaterne af mere end 60 års geologiske undersøgelser i både landområder og på kontinentalsoklen ud for kysten. Beskrivelsen forklarer de geologiske processer, og belyser hvilke økonomiske ressourcer, der forekommer i Grønlands undergrund.

Bogen henvender sig til dem, der er interesserede i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden, og der vil være inspiration at hente for dem, der underviser i geologi og geografi.

Bogens 270 sider er rigt illustreret med billeder og grafik med fyldige figurtekster, og geologiske begreber og processer er løbende forklaret i faktabokse. Man kan således både læse brødteksten og græsse i figurer og faktabokse. Bogen indledes med en ultrakort grafisk beskrivelse af Grønlands geologiske udvikling, og hvert afsnit indledes med korte oplysende manchetter og kodeord, der fortæller læseren, hvad hun nu skal læse om. Den geologiske tidsskala, der angiver, hvor man tidsmæssigt befinder sig, er et gennemgående grafisk element i bogen sammen med verdenskort, der viser, hvordan verden så ud, og hvor Grønland rent geografisk befandt sig på forskellige tidspunkter.

850 billeder, kort og grafiske elementer beskriver og forklarer geologien, mens 60 faktabokse beskriver og forklarer geologiske begreber og processer

Bogen afsluttes med en 17 siders ordliste, der fungerer som et lille geologisk leksikon. Listen forklarer faglige betegnelser, begreber og geologiske fænomener. Listen er udarbejdet for at forklare de geologiske udtryk, som det har været nødvendigt at anvende ved beskrivelserne af de geologiske forhold.

Indhold

Stednavnekort og forord

3800 millioner års geologisk historie.

Studiet af landets geologiske opbygning og undersøgelser af dets råstofmuligheder. Grønland gennem millioner af år.

Isens afhøvling af fjeldet afdækker ældre geologiske formationer. Istidens erosion ses overalt.

Bjergarter dannet under prækambriske bjergkædefoldninger. Grønlands geologiske fundament.

  • Den arkæiske del af grundfjeldet
    Arkæikum – den geologiske urtid.
  • Den yngre del af grundfjeldet
    Grundfjeldets udbygning og stabilisering.
  • Nassugtiderne i det sydlige Vestgrønland
    Kollision mellem opbrudte arkæiske kontinenter.
  • Foldebjergene i det centrale og nordlige Vestgrønland
    Yngre sedimenter og ældre gnejser sammenfoldes under en ny bjergkædedannelse.
  • Den Ketilidiske bjergkæde i Sydgrønland
    1800 mio. år gammel pladetektonik.

En 1350-1125 mio. år gammel sprækkedal med aflejrede sedimenter, basalter og indtrængende magma. Revner i jordskorpen.

Sedimentære bassiner – her aflejres ler, kalk, sand og grus.

  • Ældre kontinentale bassiner i Nord- og Nordvestgrønland
    Meget gamle aflejringer der er bevaret, som var de dannet for nylig.
  • Ældre marine bassiner i Nordøstgrønland
    Grønlands mægtigste lagserie inden for et bassin er ca. 20 km tyk.
  • Ældre marine bassiner i Nordgrønland
    Blandt disse findes Grønlands største sedimentbassiner.

Bjergkædernes dannelse og deres strukturer. Sammenstød mellem kontinenter.

  • De kaledoniske foldebjerge i Nordøstgrønland
    Dannet ved kollision mellem Grønland og Skandinavien for ca. 420 mio. år siden.

En bjergkæde hvor kun jordskorpens øvre dele er blottet.

Bassinerne indeholder fladtliggende uomdannede lagserier. Stort indhold af fossiler.

  • Devonbassinet med kontinentale sandstensaflejringer i Nordøstgrønland
    Flodsletter med søer i midten af bjergkæden.
  • Wandel Hav Bassinet i Nordgrønland
    Opbrud langs Grønlands pladegrænse mod nordøst.
  • Riftbassiner i Østgrønland
    Først var Grønland og Norge landfast, men senere blev de adskilt af et mellemliggende hav.
  • Nuussuaq Bassinet i Vestgrønland
    Fra skovomkransede deltaområder til havbundsaflejringer på dybt vand.
  • Kangerlussuaq Bassinet i Sydøstgrønland
    Først hav, så land – inden lavastrømme flød ud over hele bassinet.

Da Grønland og Nordeuropa gled fra hinanden opstod en udbredt vulkanisme i den nordatlantiske region. Lava i kilometertykke serier.

  • Plateaubasalter i Nuussuaq Bassinet
    Fladtliggende lavastrømme, der løb ud i en dyb sø, blev til sedimentlignende vulkanske aflejringer med skrålejringer som i fronten af et delta.
  • Østgrønlandske vulkanprovins
    Sammenlignelige serier af plateaubasalter på begge sider af Nordatlanten viser, at Grønland og Færøerne var sammenhængende landområder, da lagserien blev dannet.

Undersøgelser med geofysiske metoder og boringer. Geologi under havet.

  • Havområdernes geologi i Nord- og Østgrønland
    Undergrunden under havbunden består af sedimenter og basaltiske lagserier.
  • Havområdernes geologi ud for Vestgrønland
    Grønland var landfast med Canada indtil for ca. 130 mio. år siden.

Det glaciale landskab med erosionsformer og aflejringer overpræger alle de ældre geologiske dannelser.

Undergrundens råstoffer er vanskelige at finde – men de er der! Find nålen i høstakken.

  • Tidligere minedrift i Grønland
    Minedrift i Grønland begyndte allerede i 1780.
  • Mineraliseringer i Grønland
    De mange kendte mineraliseringer i Grønland viser, at der eksisterer et bredt potentiale for mineralforekomster i landet.

Kulstof og brint fra fortidens dyr og planter danner fossile brændstoffer. Forekommer kun i sedimenter.

  • Muligheder for olie- og gasforekomster i Nord- og Østgrønland
    Shelfområderne ud for Nordøstgrønland er geologisk opbygget på samme måde som de olie- og gasførende aflejringer ud for Nordnorge og på Barents Platformen.
  • Muligheder for olie og gasforekomster i Vestgrønland
    Siden 1969 er der indhentet seismiske data fra ca. 50.000 linjekilometer og gennemført seks dybe boringer. Oliepotentialet eksisterer, men er fortsat uafklaret.

Det skrev pressen om bogen

"Grønland har både ligget syd for Ækvator og ganske tæt op ad Norge. Ny pragtbog om, hvad Grønlands grundfjeld afdækker. Bogen er skrevet for en læserkreds af ikke-fagfolk, og den er med sine forklaringer og sine mange fine kort, fotos og andre illustrationer populærvidenskab i bedste forstand."
Citater fra boganmeldelse: Levende fjeld af Frede Vestergaard. Weekendavisen 28. oktober – 3. november 2005

"Hvordan er verdens største ø blevet skabt, hvad består den af, hvilke kræfter har formet dens fjelde, klipper og højland? Enestående nyt værk om Grønlands geologi giver svar på det hele. Dette må være den ultimative grønlandsbog, 270 sublimt illustrerede sider i stort format om skabelsen af verdens største ø."
Citater fra boganmeldelse: Pragtværk om landet under isen af Lars Henrik Aagaard. Berlingske Tidende 13. november 2005.

Praktfullt og imponerende! Jeg står inne for begge superlativene. Boken fra GEUS - forfattet af grønlandsveteranen Niels Henriksen - "Grønlands geologiske udvikling fra urtid til nutid" gir en usædvanlig god oversikt over Grønlands geologi gjennem 3,8 milliarder år.
Citater fra boganmeldelse: Alt om Grønlands geologi af Halfdan Carstens. GEO Magasin for Geomiljøet 8. årgang nr. 7 2005.

Med "Grønlands geologiske udvikling - fra urtid til nutid" af Niels Henriksen står vi her ikke blot over for en bog i sædvanlig forstand, men over for et mesterværk i formidling af geologisk viden. Grønlands geologiske udvikling bør findes i ethvert geografilokale på landets seminarier, gymnasier og HF-kurser, på alle skolebiblioteker og folkebiblioteker, hos alle lærere, der underviser i faget geografi hvor geologi er indeholdt - uanset uddannelelsestrin.
Citater fra boganmeldelse: Grønlands geologiske udvikling - fra urtid til nutid af Lektor Grethe Heer. Geologisk Tidsskrift 2005/2
Læs anmeldelsen på her.

Hør radioprogrammerne om bogen i 'Grønlands tilblivelse I og II' på DR Natursyn.

 

Eksempel på faktaboks, der viser råstoffernes naturlige form.

Køb bogen

Du kan købe bogen på vores webshop.

Pris: 120 kr. (eks. moms og forsendelse)

Andre oplysninger

Omslag, layout og grafik: Carsten E. Thuesen

Fotos og repro: Jakob Lautrup, Benny M. Schark og Peter K. Warna-Moors

Tegninger og 3D-illustrationer: Annabeth Andersen, Margareta Christoffersen, Lis Duegaard Jette Halskov, Eva Melskens, Henrik Klinge Pedersen, Stefan Sølberg, Carsten E. Thuesen og Helle Zetterwall.

Redaktionssekretær: Birgit Eriksen

Omfang: 270 sider

Størrelse: 25 x 29,7 cm

Udgivet: oktober 2005

ISBN: 87-7871-163-0

Eksempel fra den indledende korte beskrivelse af Grønlands geologiske udvikling.

Eksempel på opslag der indleder et hovedafsnit.

Eksempel på indledning af afsnit.

Eksempel på brug af 3D-grafik til beskrivelse af geologiske miljøer.

Eksempel på illustration af geofysiske metoder, der anvendes til at kortlægge geologien under havbunden.