Nye 2D seismiske datasæt omkring Bornholm frigivet

11-11-2025

Datasæt omkring Bornholm er nu tilgængelige på dataportalen ’Danske undergrundsdata’ som led i GEUS’ arbejde med tilgængeliggørelse af ældre arkivdata.

Udtræk af de nye datasæt omkring Bornholm, som nu er frit tilgængelige for download via GEUS Undergrundsportal (Billede: GEUS)

GEUS er national databank for dybe seismiske data og har modtaget og arkiveret data fra seismiske undersøgelser siden 1948. I tillæg til allerede tilgængeliggjorte 3D-data, frigivne boringer og GEUS’ nyere indsamlede data, har GEUS gennem en årrække arbejdet på at frigive og tilgængeliggøre ældre 2D-datasæt fra arkivet.

En del af de tidlige digitale seismiske 2D data, GEUS har modtaget, mangler positions-informationer, og kan derfor ikke umiddelbart bruges i moderne data-tolknings programmer. GEUS har derfor i løbet af de sidste år fået indlejret disse informationer i forskellige ældre datasæt, så de nu har fået betydeligt større anvendelighed.

Nu er turen kommet til data fra Bornholm. Det gælder specifikt den danske del af farvandet omkring Bornholm, og disse datasæt (processeringer) er nu blevet frigivet via GEUS’ undergrundsportal ’Danske undergrundsdata’. Detaljer om de tilgængelige processeringer kan findes her ved direkte link til de otte nye, tilgængeliggjorte datasæt:

I Undergrundsportalen kan man finde alle frigive datasæt og boringer frit tilgængeligt for download. (Billede: GEUS)

Frie data

De frigivne datasæt er tilgængelige som forskellige processerings-typer i SEGY-format, forskellige navigationsdatasæt samt indsamlings- og processeringsrapporter.

Via Danske undergrundsdata-portalen er der gratis adgang til download af frigivne processerede data fra dybere 2D-undersøgelser fra stort set alle arkiverede landbaserede undersøgelser, fra kystnære undersøgelser i Nordsøen, fra indre danske farvande og nu også fra farvandet omkring Bornholm.

Vi arbejder fortsat på at tilgængeliggøre flere ældre data fra arkivet.

Har du spørgsmål til specifikke data, så kontakt info-data@geus.dk

Danske undergrundsdata

Tilgå portalen Danske undergrundsdata

Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon91333954