Bjerge, dale, klippesten og flodlejer har i flere millioner år ligget begravet dybt under Grønlands Indlandsis. Når gletsjere smelter, bliver næringsstoffer, mineraler og andre efterladenskaber fra de forhistoriske landskaber skyllet ud i fjorde og derfra videre ud i havene via en undersøisk strøm af smeltevand.
Det er endnu uvist, hvordan det påvirker havmiljøet at få tilført stigende mængder sedimenter fra de såkaldt marinterminerende gletsjere, i takt med at klimaet bliver varmere. Men ny forskning fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) kan blive en vigtig brik i forståelsen.
GEUS-forskerne har lavet en formel for, hvor stort et sedimentaftryk en enkelt gletsjer sætter på den fjord, den smelter ud i. Formlen, som netop er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, bygger på flere års indsamling af sedimentkerner.
”Vi samlede oprindeligt sedimentkerner for at rekonstruere ændringer gennem de seneste årtusinder i de gletsjere omkring Grønland, der løber ud i havene. Efterhånden havde vi så meget data, at vi kunne lave en solid sammenligning mellem de forskellige gletsjere og deres sedimentproduktion gennem de seneste årtier,” fortæller Camilla Snowman Andresen, der er seniorforsker hos GEUS.
Sediment og afsmeltning følges ad
Forskernes analyser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem mængden af smeltevand fra en gletsjer og mængden af sediment, den efterlader i den fjord, den løber ud i.
Dermed kan de beregne, hvor meget sediment der udledes, og hvordan det fordeler sig i en given fjord, ud fra hvor meget smeltevand der kommer fra en nærtliggende gletsjer.
’Sammenhængen er ikke overraskende – det giver jo god mening, at sedimenttilførsel og afsmeltning fra gletsjere følges ad. Det interessante er, at vi har samlet nok observationer til, at vi faktisk kan begynde at sætte tal på tingene,’’ siger Camilla Snowman Andresen og fortsætter:
”Sedimentet fordeler sig ikke ligeligt. Der er langt mere sediment afsat nær gletsjeren end 80 kilometer fra gletsjeren. Denne fordeling nedstrøms tager vores formel også højde for.”
Tallene er basis for mere viden
Tallene er vigtige af flere årsager:
Viden om, hvor meget sediment fra gletsjere, der ender i havene, er nødvendig, såfremt det marine liv omkring Grønland og i Nordatlanten har gavn af det. Det kan være gavnligt, hvis sedimentet indeholder næring i en form, som organismerne i havene kan optage.
En anden mulighed er, at livet i havet tager skade. Det kan for eksempel ske, hvis sedimenter, der strømmer ud fra de grønlandske fjorde, blokerer sollyset og dermed forhindrer fotosyntesen under havoverfladen.
”Viden om sediment spiller også en rolle for forståelsen af Indlandsisens dynamik. Nogle forskere mener, at de sedimenter, der ligger under isen, sammen med vand, får isen til at strømme hurtigere mod kysterne. Andre forskere foreslår, at det sediment, der afsættes lige ved foden af gletsjerkanten, kan danne høje sediment-bakker, som rent faktisk beskytter isen mod varmt havvand og dermed yderligere afsmeltning,” forklarer Camilla Snowman Andresen, som har lavet studiet i samarbejde med flere kolleger, heriblandt Nanna B. Karlsson fra GEUS.
Mere forskning og fremtiden må vise, om stigende mængder sediment i havene er godt, skidt eller begge dele. Men ifølge Camilla Snowman Andresen er de nye observationer en vigtig brik i bestræbelserne på at være et skridt foran og tilpasse sig forandringerne.