Geologer i felten:

Usædvanligt meget is i Nordøstgrønland er smeltet det seneste år

25-04-2024

I Zackenbergdalen i Nordøstgrønland er et hold GEUS-forskere netop nu på ekspedition. Dermed er feltsæsonen 2024 i gang, og både nye og tilbagevendende opgaver venter, når GEUS’ medarbejdere tager af sted til Grønland. Her kan du få et overblik over, hvad forskningen fokuserer på i år.

Zackenberg Forskningsstation i Nordøstgrønland er basecamp for det feltarbejde, som blandt andre Signe Hillerup Larsen er i gang med i forbindelse med projektet GlacioBasis. Foto: Signe Hillerup Larsen

Den ene dag er temperaturen minus 15, og månen står højt og klart over Zackenberg Forskningsstation. Et par dage senere har graderne sneget sig opad til lige omkring frysepunktet, vinden er let, og solen kan anes bag en diset, grå himmel. Det er i den grad vejret, der sætter dagsordenen i Nordøstgrønland, hvor forsker og geofysiker Signe Hillerup Larsen fra Afdeling for Glaciologi og Klima ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) sammen med tre kollegaer netop nu er i gang med at tilse de vejrstationer, som er placeret på forskellige lokaliteter på en af områdets iskapper.

Afsmeltning på tre meter

Forskerne er det første hold, som GEUS har sendt af sted nordpå for at lave feltarbejde i sæsonen 2024. Deres opgave i Zackenberg er at indsamle data om blandt andet vejrforhold og temperaturer og observere, hvor meget is der er forsvundet fra iskappen. Det er viden, som kan gøre os klogere på årsagerne til og effekterne af klimaforandringerne. Visse ændringer er meget synlige bare med det blotte øje: 

Nogle steder er mere end tre meter af isen forsvundet på få måneder. Det kan vi se, fordi vi i vinteren 2023 borede lange stager ned i isen. Dengang stak de en halv meter op, og i år stikker de langt op over overfladen. Det fortæller os, at der har været usædvanligt meget afsmeltning det seneste år,” fortæller Signe Hillerup Larsen.

Hvert år borer forskerne stager ned i isen på A. P. Olsen-iskappen ved Zackenberg. På den måde bliver det tydeligt, hvor meget is der forsvinder fra år til år. I år er afsmeltningen mere end tre meter nogle steder. Signe Hillerup Larsen og hendes kollega Synne Svendsen, som også er fra GEUS, kører selv snescooteren de cirka 40 kilometer op til iskappen. Foto: Signe Hillerup Larsen, april 2024

Tilbagevendende besøg

Iskerneboringer viser også, at der er store mængder is i den flerårige sne, som kaldes firn. Isen stammer fra smeltevand, som er løbet ned i firnen og efterfølgende er frosset igen. Det er ifølge Signe Hillerup Larsen endnu et bevis på afsmeltningen.

Forskerne laver boringer for at få viden om, hvordan klima og miljø har påvirket sneen på iskappen. Iskernerne her består af den type sne, som hedder firn, og stammer fra boringer på A. P. Olsen-iskappen ved Zackenberg. Kernerne indeholder meget is, hvilket er et tegn på, at afsmeltningen af iskappen det seneste år har været høj. Foto: Signe Hillerup Larsen

Feltarbejdet i Zackenbergdalen er en del af projektet GlacioBasis, der hører under Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) – et forskningsprojekt, der over lang tid monitorerer økosystemer og effekterne af klimaforandringer i Arktis. Det er bare et af mange projekter, som GEUS er en del af, hvor forskerne løbende vender tilbage til udvalgte lokaliteter rundtomkring i Grønland for at indsamle data. Det samme gælder projektet PROMICE/GC-Net, som står for at drive en lang række vejrstationer på Indlandsisen.

Vejrstationerne overvåger Indlandsisen og sender løbende informationer hjem om blandt andet vindforhold og luftens og isens temperatur. Hver sommer får et udvalg af stationerne besøg af GEUS’ teknikere og geologer, og i år skal de blandt andet forbi andre som blandt andet giver dem et servicetjek og sørger for, at det hele fungerer, som det skal.

Ilulissat-området skal kortlægges

På Grønlands vestvendte kyst skal et andet, større hold af geologer se nærmere på undergrunden ved landets tredjestørste by, Ilulissat. Byen er et af de eneste større beboede områder på vestkysten, som endnu ikke er kortlagt i skalaen 1:100 000.

Formålet med feltarbejdet er derfor at indsamle data om bjergarterne i oplandet, så GEUS kan udarbejde og publicere et kortblad. Det skal supplere serien af geologiske kort over Grønland – et stort arbejde, som først Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) og siden GEUS har arbejdet på i flere årtier. 

Få overblik over årets forskellige ekspeditioner og mere information om hvert enkelt projekt på det klikbare kort herunder (opdateres løbende).