De to GEUS-forskere Anja Rutishauser og Heike Zimmermann har netop modtaget knap 3 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskningsprojekter, der skal gøre os klogere på klimaforandringernes påvirkning i Arktis.
De er to ud af i alt 28 forskere fra forskellige forskningsfelter, der har modtaget midler fra forskertalentprogrammet Inge Lehmann, hvis formål er "at styrke talentudviklingen i dansk forskning og fremme en mere ligelig kønsbalance af forskningsmiljøerne i Danmark med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind," som det hedder i DFF's pressemeddelelse.
Anja Rutishauser har fået midler til et forskningsprojekt, der har fokus på det porøse snelag kaldet ’firn’, som ligger oven på den grønlandske indlandsis, og dets evne til at optage og holde på smeltevand. Det bliver nemlig i dag beregnet ved hjælp af firnmodeller, der har store usikkerheder pga. meget få direkte observationer.
”Jeg ønsker at etablere et innovativt observationsnetværk og på den baggrund udvikle en model, der kan beregne, hvor meget smeltevand der bliver optaget af firnen i hele Grønland. Resultaterne fra projektet vil kunne bruges direkte til at forbedre forudsigelser af havniveaustigninger,” fortæller Anja Rutishauser.
Tidligere på året var hun afsted på feltarbejde på Indlandsisen i tre uger, hvor hun bl.a. indsamlede firnprøver og data til et af GEUS' eksisterende overvågningsprogrammer af Indlandsisen, GC-Net. Et netværk, som det nye firn-observationsnetværk også skal spille ind i.
Fossilt DNA fortæller om klimaforandringer
Heike Zimmermann har fået midler til et forskningsprojekt, der har til formål at bruge fossilt DNA til at undersøge, hvordan økosystemerne ved den grønlandske vestkyst har reageret på klimaforandringer siden den sidste istid og op til i dag.
”Med DNA-sekventering er vi for første gang nu i stand til at studere, hvordan hele grupper af organismer har reageret på forandringer, endda arter som ikke efterlader sig nogen mikro- eller makroskopiske spor. I dette projekt vil vi bruge en teknik, der hedder hybrid-capture, til at kortlægge et dna-spor af arktiske nøglearter igennem tiden, og især også spor som knytter sig til giftige algeforekomster. Det er nemlig et fænomen, som forventes at forekomme oftere i fremtiden,” fortæller Heike Zimmermann.
Vi forstår endnu ikke, hvordan oceanernes primærproducenter vil reagere på de klimaforandringer, som er i gang, især fordi at lange tidsserier er få, eller først startede i en tid hvor klimaet var i forandring. Her kan fossilt DNA gemt i havbunden være nøglen til at give indsigt i, hvordan økosystemer har forandret sig over tid, fortæller Heike Zimmermann.
Begge forskere er fra GEUS' Afdeling for Glaciologi og Klima, som laver bred forskning indenfor Indlandsisen, gletsjer- og klimadynamikker og nutidige og fortidige økosystemer.
I 2022 har 211 forskere ansøgt om midler under Inge Lehmann-programmet ved Danmarks Frie Forskningsfond, og 28 har fået bevilling. Bevillingsmodtagere er i år alle sammen kvinder, som nu kan få lov til at bedrive fri forskning for pengene. Succesraten er på 13 procent målt på antal ansøgninger og 14 procent målt på beløb.