Nye teknologier og metoder har i de seneste år ført til kvantespring i studiet af vores fælles natur- og kulturarv. Men internationalt samarbejde er nødvendigt for fortsat at højne forskningens kvalitet og maksimere effekten af forskningsfaciliteterne.
Derfor blev European Research Infrastructure for Heritage Science (E-RIHS) etableret i 2016 for at skabe samarbejde mellem forskere, museer og konservatorer på tværs af Europa.
Indtil nu har Danmark ikke været en del af den europæiske forskningsinfrastruktur. Men nu bliver en dansk gren af E-RIHS etableret, så Danmark kan tilslutte sig og få del i de mange fælles kompetencer og faciliteter. Indtil videre er tre forskningsinstitutioner med: GEUS, Københavns Universitet og Det Kongelige Akademi.
”Vi er meget glade for, at vores danske institutioner nu bliver en del af E-RIHS. Det giver os en stor mulighed for at skabe bedre samarbejde med vores europæiske forskerkolleger og rekruttere dygtige natur- og kulturarvsforskere til Danmark,” siger Matthew Collins, professor på GLOBE Institute ved Københavns Universitet, som har stået for oprettelsen af den danske gren.
Nyt fagfelt skal opdyrkes
Hos GEUS er det chefkonsulent Jørgen Bojesen-Koefoed fra Afdeling for Reservoirgeologi, der har været med til at trække i trådene, og han kalder det ”en sag med et betydeligt potentiale”.
”Det er et fremtidigt samarbejde, hvor vi bevæger os ind i et nyt felt, som vi kan udvikle og definere sammen med især Globe Institute fra KU,” siger han. Det kommer hovedsageligt til at ske inden for den kemiske side af arkæologien (Heritage Science), tilføjer han.
”På Globe er de meget stærke på DNA og proteiner, og tanken er, at vi sammen med dem skal analysere lipider (fedtstoffer). Det indebærer en videreudvikling af GEUS’ organisk geokemiske laboratorium, hvor vi i mange år har arbejdet med geologisk forekommende lipider. Det nye er, at vi i højere grad også skal til at se på stoffer, der ligger tættere på de biologisk forekommende lipider, som ofte er mere relevante indenfor arkæologien. Dette er en yderst velkommen og naturlig udvikling og spiller smukt sammen med andre udviklingsplaner i laboratoriet, for eksempel vedrørende palæoklima,” siger Jørgen Bojesen-Koefoed.
Han forklarer, at det fra 2025 bliver muligt at opnå EU-forskningsmidler til at drive og udbygge den danske gren af E-RIHS, så indtil da ligger arbejdet mest i at afholde kurser og seminarer, udvikling af metoder og generelt ”at gøde jorden for fremtidige projekter”.
Denne opstart af E-RIHS-hubben har fået en bevilling på omkring en million fra Forsknings- og Undervisningsministeriet, og hos GEUS er arbejdet sat til at starte 1. april 2021.