E n ishylde er en stor masse af is, der flyder på havet, men stadig sidder fast på gletsjeren, og ved hjælp af optiske satellitbilleder måles hvert år de forandringer, der sker på Arktis’ største ishylde i Nordøstgrønland i forbindelse med slutningen på smeltesæsonen. De nyeste billeder viser, at de tabte områder de seneste to år (2018-2019 og 2019/2020) begge år oversteg 50 km2 . I alt et område, der er næsten dobbelt så stort som Manhattan i New York. I undersøgelsesperioden siden 1999 har ishylden mistet 160 km2 .
“Vi bør være meget bekymrede for det, der ser ud til at være en tiltagende nedbrydning af Arktis’ sidste tilbageværende ishylde, for ned mod den flyder den store Nordøstgrønlandske Isstrøm – den står for 16 procent af udledningen af indlandsisreservoiret,” siger professor Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Den Nordøstgrønlandske Isstrøm strækker sig 600 km ind i Indlandsisen og dræner hovedsageligt sin is via de to udløbsgletsjere Nioghalvfjerdsbræ og Zachariæ Gletsjer. Da Zachariæ mellem 2002 og 2015 mistede sin ishylde, var der en stor øgning i dens tab af is fra kælvning. Nu har Nioghalvfjerdsbræen i to på hinanden følgende år fået reduceret sin ishylde med samme hastighed.
Billedet viser nedbrydningen ved Nioghalvfjerdsbræens Spaltegletsjer med mindre nedbrydning andre steder. Kilde: EU Copernicus Sentinel-2B billede S2B_MSIL1C_20200827T152809 redigeret af GEUS
Ikke overraskende
Niels J. Korsgaard, forsker ved GEUS, forklarer, at når en ishylde reduceres eller helt kollapser, så reduceres barrieren mod isstrømme til havet også, hvilket gør, at gletsjerne accelererer og bliver tyndere.
“Når man observerer store dele af en ishylde, der knækker af, hæver man lige øjenbrynene, men med den udvikling, der er i øjeblikket i Arktis, så er der også den erkendelse, at det er det, man må forvente,” siger Niels J. Korsgaard og fortsætter:
“Temperaturer i Arktis stiger hurtigere end det globale gennemsnit. Der er mere varme i havene og luften til at smelte bunden og overfladen af ishylderne, og de stadigt tyndere ishylder har lettere ved at brække af. Vi så det med Zachariæ, i sommer med Milne Ishylden i Canada, og nu mister Nioghalvfjerdsbræen også dele af sin ishylde.”
Kilde: Copernicus Sentinel data redigeret af GEUS.
Nioghalvfjerdsbræen accelererer Gletsjernes bevægelseshastigheder, der kan ses fra en række satellitter, viser en betydelig acceleration af Nioghalvfjerdsbræ det seneste årti, fortæller Anne Solgaard, der er forsker ved GEUS.
“Ved at bruge over 30 års satellitdata kan vi se en forøgelse af gletsjerens hastighed det seneste årti. Og ikke bare tæt på det område, hvor den nuværende opbrydning sker: Vi måler en acceleration 80 km oppe ad bræen, der hvor isen begynder at flyde på vandet , hvilket indikerer en forandring på den helt store skala af denne enorme gletsjer,” siger Anne Solgaard.
Klimaforbindelsen Dr. Jenny Turton, forsker ved FAU i Tyskland, som undersøger klimaforandringernes indvirkning på gletsjeren, siger:
“De seneste år har været utrolig varme i det nordøstlige Grønland. Vi så en meget tidlig start på smeltesæsonen i 2019, hvilket direkte kan forbindes med hedebølgen i hele Europa og i Grønland.”
Observationer fra lokale PROMICE.DK -vejrstationer viser lufttemperaturer, der konsekvent er over gennemsnittet, hvilket er årsagen til den øgede afsmeltning de seneste to år.
Tal fra automatiske vejrstationer opsat af PROMICE-projektet i 2008 indikerer, at lufttemperaturerne i 2019 og 2020 har ligget over temperaturgennemsnittet de seneste ti år. Kilde: PROMICE.dk og GEUS
“Atmosfæren i dette område er blevet cirka 3°C varmere siden 1980, og der er observeret rekordhøje temperaturer i 2019 og 2020,” fortæller Jenny Turton.
Hun forklarer, at de varmere somre betyder endnu mere afsmeltning af gletsjerne og Indlandsisen.
“Hver sommer udledes vand fra Indlandsisen til tungen af gletsjeren, så der formes floder og søer på overfladen. Når vandet så fryser igen om vinteren, skabes der yderligere pres på den flydende tunge, hvilket kan føre til kælvning.”
Det varmere vejr betyder også, at havisen langs den grønlandske østkyst brydes op og smelter. Havis kan skabe en barriere, der holder gletsjerisen tilbage, så i år med mindre havis kan der ske flere kælvninger.
EU Copernicus Sentinel 2B-satellitbillede fra 31. juli 2019, der viser de flydende søer og floder (mørkeblå) på overfladen af Nioghalvfjerdsbræen.