I 1990’erne blev der i det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) registreret en bekymrende stigning i antallet af fund af pesticider i grundvandet. På den baggrund igangsatte Folketinget i 1998 etableringen af det danske Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), og det har nu været i drift i 20 år.
VAP består af en række marker, der dyrkes konventionelt og sprøjtes med udvalgte godkendte pesticider i maksimalt tilladte doseringer. Herefter undersøges det, om pesticiderne og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvand, drænvand eller jordvand under markerne. De seks testmarker i VAP repræsenterer forskellige typer af klima, geologi og jordbund i Danmark – herunder både sandede marker og opsprækkede lermarker.
”Resultaterne fra VAP leverer unik viden om transporten af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til grundvandet under virkelige markforhold. Denne viden hjælper i arbejdet med at beskytte grundvandet, og en sådan viden kan ikke opnås alene via laboratorieforsøg og de modeller, der anvendes i EU-reguleringen af pesticider. I VAP fokuserer vi på at undersøge risikoen for udvaskning ved godkendt anvendelse af pesticider i landbruget,” fortæller projektleder og seniorforsker ved GEUS Annette E. Rosenbom.
Hvad har vi lært gennem 20 år?
I VAP har vi de seneste 20 år testet udvaskningen af 124 stoffer, hvoraf 74 er nedbrydningsprodukter stammende fra 39 pesticider. Heriblandt har der været en del øjenåbnere ift. reguleringen af pesticider, som ikke kun er anvendt i den danske regulering af pesticider, men også i visse tilfælde i den europæiske regulering.
Følgende er eksempler på viden genereret fra VAP:
Flere pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter er påvist i grundvandet under de opsprækkede lermarker end under de sandede marker.
Dette ser ud til at være forårsaget af, at:
Nedbøren på de opsprækkede lerede marker bliver ofte kanaliseret hurtigt ned i ormehuller og videre ned i sprækker. Herved kan pulse af stoffer bevæge sig fra markens overflade til grundvandet relativt hurtigt, uden at jordbakterier eller binding til jordpartikler kan nå at reducere koncentrationen af stofferne i vandet.
Nedbøren på de sandede marker siver mere jævnt ned i jorden og ikke i samme grad i kanaler, hvorved stofferne kommer i kontakt med mange flere jordpartikeloverflader, hvor de kan bindes eller omsættes af bakterier.
Langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter på sandjord med kartoffeldyrkning.
Når kartofler hyppes formes jorden i kamme, hvori kartoflerne er placeret. Nedbør og eventuelle pesticider transporteres let ned ad kartoffelkammenes sider og siver ned i jorden mellem kammene.
Her kan nogle pesticider bindes hårdt til jorden, men frigives langsomt over flere år og nedbrydes. Denne binding af pesticider i jorden og deres langsomme frigivelse og nedbrydning er ikke mulig at eftergøre i laboratoriet og i de udvaskningsmodeller, der anvendes i reguleringen.
Kraftigt bindende pesticider kan udvaskes igennem de opsprækkede lermarker.
Om efteråret, hvor det regner relativt meget, kan nogle af de pesticider, som bindes meget hårdt til jorden, udvaskes på de opsprækkede lermarker. Dette kan skyldes, at nedbøren på disse jorde og denne årstid primært transporteres hurtigt via ormehullerne og sprækkerne ned i jorden og til grundvandet, hvorved pesticiderne ikke når at binde sig til jorden, eller allerede bundet pesticid løsrives.
Kvalitetssikring af analysemetoder i forhold til vandtype er afgørende for nogle stoffer.
I VAP har der altid været fokus på kvalitetssikring af analysemetoderne baseret på referencestandarder fra producenterne. Kvalitetssikringen tydeliggjorde i 2010, at laboratoriet havde problemer med at genfinde afmålte mængder af glyphosat tilsat vandprøver fra nogle af markerne.
Problemerne skyldtes, at vandet fra netop disse marker havde et højt indhold af kationer, som glyphosat bandt sig hårdt til. Med udgangspunkt i denne kvalitetssikring af analysemetoder i VAP blev den i Danmark anvendte analysemetode for glyphosat forbedret gældende fra juli 2010, og genfindingen af glyphosat i vandprøver fra markerne er nu optimeret.
Bejdsemidler kan måske også være kilde til udvaskning.
I 2014 vurderede Miljøstyrelsen på baggrund af nye data fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra en gruppe af pesticider kaldet azoler kunne udgøre en større risiko for forurening af grundvandet end hidtil antaget. Af denne grund blev det i VAP samme år besluttet at undersøge udvaskningen af 1,2,4-triazol efter sprøjtning med azol-midler.
Det viste sig, at 1,2,4-triazol udvaskes fra VAP-markerne i et omfang, der varierer fra mark til mark. 1,2,4-triazol blev fundet både i vandprøver udtaget fra VAP-markerne før sprøjtning med tebuconazol i 2014 og i boringer opstrøms markerne. Dette tyder på, at såvel tidligere anvendelser af azol-midlerne (før 2014) på VAP-markerne, som andre kilder end pesticider udsprøjtet på VAP-markerne i 2014, bidrog til forekomsterne.
En dialog med producenterne samt et detaljeret litteraturstudium viste, at azoler har været anvendt i landbruget siden 1958 i form af enten sprøjtemidler eller bejdsemidler (stoffer påført udsæden) og som nitrifikationshæmmere i handels- og husdyrgødning. Kilderne blev vurderet i forhold til VAP, og fra 2017 blev det besluttet at registrere alle bejdsemidler, der anvendes i VAP.
Resultaterne fra den seneste VAP-rapport viser et muligt sammenfald i anvendelsen af azol-bejdsemidler og fund af 1,2,4-triazol i grundvandet. Udvaskning af 1,2,4-triazol til grundvand – herunder fra azol-bejdset udsæd – undersøges p.t. nærmere i et forskningsprojekt finansieret af Miljøstyrelsen.
Ny rapport med fokus på perioden 2016-2018
I den nye VAP-rapport er fokus på perioden fra juli 2016 til juni 2018, hvor 18 pesticider blev udsprøjtet for at teste udvaskningen af et eller flere nedbrydningsprodukter. For seks af pesticiderne blev tillige selve pesticidets udvaskning undersøgt. I alt blev undersøgt 6 pesticider og 25 nedbrydningsprodukter. I perioden blev 1 pesticid og 18 nedbrydningsprodukter hverken fundet i grundvand eller vand fra dræn og sugeceller i en meters dybde.
Et pesticid og to nedbrydningsprodukter blev alene fundet i vand fra en meters dybde. 22 af stofferne blev slet ikke fundet i grundvandet efter sprøjtning, mens ni stoffer blev detekteret i grundvandet, hvoraf ét overskred kravværdien. Dette stof var nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra azoler, der blev fundet i variabel grad i grundvandet under markerne. På fire af de seks marker blev kravværdien overskredet i nogle af målingerne.
Resultaterne fra en af de opsprækkede lermarker viste, at 1,2,4-triazol udvasker igennem jorden og ned til grundvandet som en puls kortvarigt overskridende 0,1 µg/L efter azol-anvendelser på marken. Azoler var her tilført både med bejdset såsæd og ved sprøjtning. Her var det ikke muligt at vurdere, hvilken tilførsel der afstedkom udvaskningen af 1,2,4-triazol.
Efter såning af azol-bejdset såsæd på en anden opsprækket lermark viste de første analyseresultater en stigning i 1,2,4-triazol-koncentrationen i grundvandet. Resultaterne fra de to opsprækkede lermarker viste for første gang en mulig sammenhæng mellem anvendelse af azoler på marken og fund af 1,2,4-triazol i grundvandet.
Siden moniteringen af 1,2,4-triazol startede i 2014, har det ikke været muligt tidligere at relatere fund i grundvandet med specifik, nutidig anvendelse af azoler på markerne. Dette skyldes, at 1,2,4-triazol blev fundet i relativt høje koncentrationer i jordvandet under to af markerne såvel som i grundvand udtaget opstrøms marken inden testen af en specifik azol-anvendelse på selve marken.
Dette høje koncentrationsniveau kan skyldes, at azol-midler har været anvendt gentagne gange på alle VAP-markerne siden VAP startede i 1999 og højst sandsynligt også på nabomarkerne. Resultaterne tyder på, at der findes en pulje af azoler bundet i pløjelaget, som langsomt frigives og nedbrydes til 1,2,4-triazol. Dette undersøges ligeledes i føromtalte forskningsprojekt finansieret af Miljøstyrelsen.