Motorvejsprojekt i Silkeborg endte med udvikling af ny geologisk metodik til grundvandsstigninger

19-02-2020

I 2016 åbnede Silkeborgmotorvejen med royalt snoreklip, teater, musik og cirkus. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har været med i projektet fra starten i 2010 og har netop sat sidste punktum i arbejdet med det store, midtjyske vejprojekt. Ud af projektet er der kommet en ny geologisk metodik til at forbedre fremtidens vandsikring både nationalt og internationalt.

Foto: Vejdirektoratet

Da Vejdirektoratet i 2010 besluttede, at der skulle bygges en ny motorvej i Silkeborg Kommune, blev det vurderet, at grundvandsforholdene kunne være kritiske for anlæg af vejen. Derfor indledte Vejdirektoratet og GEUS et samarbejde med formålet om at tilvejebringe ny viden om grundvandsforholdene i Silkeborg og deres betydning for anlæg og drift af motorvejen. Det blev starten på udviklingen af en ny metodik til kvantificering af klimapåvirkning.

Ny geologisk metodik til vurdering af grundvandsstigninger
Ved projektets start for omkring 10 år siden var der på forhånd udarbejdet simuleringer, der viste grundvandsstigninger som følge af fremtidige klima, men ikke nogen forproducerede ’hyldevarer’, der kunne bruges til at kvantificere det potentielle problem. Desuden eksisterede heller ingen forskningsbaseret viden om klimaændringers påvirkning på grundvandsforhold.  

Udover at være et anlægsprojekt blev Silkeborgmotorvejen derfor også et forskningsprojekt mellem Vejdirektoratet og GEUS, hvor specialkonsulent i hydrologi ved GEUS, Lars Troldborg, sammen med sine kollegaer endte med at udvikle en ny metodik til vurdering af grundvandsstigninger.

"I projektet har vi udviklet en metodik til kvantificering af klimapåvirkning såvel som ændringer i 100 års hændelser og usikkerheder i den forbindelse. Metodikken bæres af to ben: Det første ben handler om at kunne bearbejde data til grundvandsmodellering, mens den anden del handler om, hvordan man kan bruge vores resultater til fremtidigt anlægsarbejde. Vores metodik handler derfor om at komme fra klimafremskrivninger til at kunne bruge data direkte i et anlægsarbejde," siger Lars Troldborg og tilføjer:

"Metoden kan bruges til at vurdere grundvandsstigninger for et specifikt område – ikke kun i Danmark, men over hele verden, som også mærker klimapåvirkningen i form af eksempelvis øget nedbør og grundvandsdannelse."

Forskningsprojektet mellem Vejdirektoratet og GEUS har kørt som et faseopdelt projekt i perioden 2010-2020, hvor det sidste styregruppemøde netop er afholdt i januar 2020. Desuden har projektet været en del af forskningsprojektet Hydrocast, finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

Klimatilpasning til fremtidens behov kunne være endt med oversvømmelser
Undervejs i projektet var flere mulige løsninger til klimatilpasning oppe at vende. Blandt andet blev det foreslået, at man kunne bruge lokal afledning af regnvand (LAR) og infiltrationsbassiner, hvor regnvand ledes til en kunstig lavning for herefter at sive ned i jorden. Da GEUS i den forbindelse lavede beregninger af, hvordan disse løsninger ville påvirke grundvandsforholdene omkring motorvejen, kom forskerne frem til et overraskende resultat:

"Vores beregninger viste, at klimatilpasningstiltaget med LAR ville få grundvandsspejlet omkring den nye motorvej til at stige fem til ti gange mere, end klimaændringerne selv ville have gjort i fremtiden. Området er nemlig så tæt bebygget, at det har stor betydning, om man infiltrerer vand eller afleder det med almindeligt spildevandssystem. I Silkeborg ville LAR og infiltrationsbassiner betyde, at grundvandsdannelsen ville øges kraftigt, og byen kunne ende med oversvømmelser på både motorvej og i kældre. Samtidigt viser det også vigtigheden af at regne på både grundvand og overfladevand, når man laver strategier for klimatilpasning," siger Lars Troldborg.

Samarbejdet mellem Vejdirektoratet og GEUS sikrede, at Silkeborgmotorvejen er dimensioneret til at tage hensyn til klimaændringernes effekt på grundvandsforhold. Og det er noget, der vækker glæde hos Vejdirektoratet:

"I Vejdirektoratet havde vi virkelig en udfordring, da vi skulle lave konstruktionerne for motorvejsanlægget gennem Silkeborg by. Vi kunne godt se, at der her kunne blive udfordringer med grundvandet, måske ikke lige netop nu, men hvordan ville det udvikle sig over en mangeårig periode, når vi nu ved, at der sker klimaændringer? Sagt på en anden måde: Hvad skulle være vores dimensioneringsforudsætninger for vores konstruktioner?" siger Mike Boesen, projektleder hos Vejdirektoratet, og fortsætter:

"Her har det været en uvurderlig hjælp, vi fik fra GEUS. Af natur er GEUS og Vejdirektoratet to meget forskellige virksomheder – den første er en forskningsvirksomhed og den anden en produktionsvirksomhed. Men begge parter kunne se, at den opgave, der lå foran os, ville kunne tilføre os begge værdi, og det har vist sig at holde stik gennem vores lange samarbejde."

Derfor kan de omkring 30.000 bilister, der dagligt kører på Silkeborgmotorvejen, med ro i sindet nyde turen på den fremtidssikrede vej, mens panoramabilledet af alt det bedste fra Silkeborg-området med skov, dybe dale, åløb og byliv stille suser forbi. 

Lars Troldborg
Specialkonsulent
Hydrologi
Silkeborg ligger i Midtjylland

Om projektet

  • Silkeborgmotorvejen er en cirka 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning.
  • Strækningen mellem Hårup og Låsby åbnede 1. december 2014, mens strækningen mellem Funder og Hårup åbnede 11. september 2016.
  • Projektet havde et samlet anlægsbudget på 6,2 mia. kroner.

Kilde: Vejdirektoratet