Forskere har undersøgt Indlandsisen siden 1950’erne med forskellige formål – f.eks. militær infrastruktur, meteorologi, fortolkning af satellitdata osv. Disse forskningsteams har indsamlet dyrebar data om den sne, som dækker Indlandsisen.
På det seneste har det tykke snetæppe kaldet firn, som dækker Indlandsisen, været genstand for øget opmærksomhed på grund af dets evne til at dæmme op for Indlandsisens bidrag til stigninger i havniveauet. I et nyt studie har Baptiste Vandecrux, ph.d.-studerende ved GEUS og DTU, samlet historiske og nutidige målinger af snetæppet for at give et enestående indblik i dets tilstand på den største iskappe på den nordlige halvkugle.
Sneens luftindhold er afgørende
Ved hjælp af 360 observationer fra 1953 til 2017 har Baptiste Vandecrux og et hold forskere fra Danmark, USA, Schweiz, Tyskland og England været i stand til at beskrive sneens porøsitet – eller luftindhold – på tværs af Indlandsisen. Sneens porøsitet er interessant, fordi den styrer snetæppets evne til at fastholde den øgede mængde smeltevand fra Indlandsisens overflade, som er et resultat af klimaforandringer i Grønland. Snetæppets luftindhold er også brugbart i fortolkningen af satellitobservationer fra iskappen.
”Studiet viser, at sneen på den nedre del af Indlandsisens vestlige hældning indeholdt 23 % mindre luft i nye målinger sammenlignet med målinger foretaget i 90’erne og begyndelsen af 00’erne. Nedgangen i porøsiteten peger på, at sneen kan fastholde 23 % mindre smeltevand i sine porer,” siger Baptiste Vandecrux og fortsætter:
”Årsagen er en øget mængde smeltevand fra overfladen og smeltevand, som genfryser i sneen. Det betyder, at der potentielt set er mere af det smeltevand, der bliver dannet i disse områder, som vil ende i havet og bidrage til havniveaustigninger i stedet for at blive fastholdt i sneen.”
Det nye open access-studie er publiceret i The Cryosphere.