Solvarme produceres primært i sommerhalvåret, mens vindmøllestrøm populært sagt produceres, som vinden blæser. Derfor er en af de store udfordringer ved omstillingen til vedvarende energi at kunne lagre overskydende energi, indtil der er brug for den, typisk om vinteren.
Her er lagring i form af varme i undergrunden en oplagt metode, og en række danske forskere og aktører inden for varmeforsyning har netop udviklet et værktøj til at vurdere mulighederne lokalt ved det enkelte fjernvarmeværk.
”Via vores nye interaktive kort kan man nemt og hurtigt gå ind og screene mulighederne for varmelagring i et givent område. Det gør det meget nemmere for de enkelte fjernvarmeværker og deres energirådgivere at komme i gang med målrettede forundersøgelser og projektering,” forklarer projektleder fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), seniorrådgiver Claus Ditlefsen.
Han pointerer, at værktøjet også kan benyttes af myndighederne, når de skal vurdere og give tilladelse til et konkret projekt, samt alle der måtte have interesse for den terrænnære undergrund f.eks. i forbindelse med skoleundervisning.
Manglende viden var en flaskehals
I dag er energilagring allerede indbygget i de fleste varmeforsyninger, dog med relativt små lagre, såkaldte buffer- eller akkumuleringstanke med varmt vand. Teknologien kan dog udnyttes endnu bedre, vurderer Claus Ditlefsen.
”Hvis det virkelig skal batte noget, er der imidlertid brug for store lagre til sæsonlagring af betydelige mængder energi. Her er varmelagring i undergrunden en oplagt mulighed, hvor der allerede er gjort gode erfaringer,” siger han.
Indtil nu har der dog manglet en måde at udpege de mest oplagte steder at placere lagrene på. Det nye interaktive kort kobler eksisterende geologisk viden om undergrunden med oplysninger om fjernvarmeværkernes beliggenhed og andre relevante arealinteresser som drikkevandsboringer mm.
Derudover er det muligt at skelne mellem forskellige måder at lagre varmen på alt efter, hvilken metode man vil satse på. På den måde kan man hurtigt identificere de bedste områder at bygge varmelagre på, men også steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt.
Varmelagring har stort potentiale
De to fremherskende metoder til varmelagring er Aquifer Thermal Energy Storage (ATES) og Borehole Thermal Energy Storage (BTES), og hvilket der benyttes afhænger blandt andet af geologien på stedet.
Ved ATES skal man bruge et sammenhængende grundvandsmagasin med kendte strømningsforhold til at lagre det varme vand, mens man ved BTES benytter slanger i lukkede borehuller til at varmeveksle med undergrunden i områder, hvor der ikke er grundvandsstrømning. Derfor er man i begge tilfælde afhængig af præcis viden om undergrundens geologi og hydrauliske egenskaber, fortæller Claus Ditlefsen.
Der er ikke konkrete tal på, hvor meget energi, der vil kunne lagres i undergrunden i Danmark, men som det nye kort viser, er der muligheder mange steder.
”Der er ingen tvivl om, at det tekniske potentiale er stort, og at det nok er økonomiske og administrative forhold, der udgør den største barriere for varmelagring i Danmark,” siger Claus Ditlefsen.
Projektet er udført med støtte fra statens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og i samarbejde med fire andre partnere fra både universiteter og private firmaer.