Mange interesserede besøgte GEUS til kulturnat i Nuuk

Publiceret 20-01-2019
Nyhed

19. januar blev der afholdt kulturnat i Grønland, og GEUS inviterede store og små indenfor i Nuuk.

Arrangementet foregik ved GEUS’ kontor i Nuuk, der ligger hos Grønlands Naturinstitut, hvor næsten 900 interesserede kiggede forbi i løbet af aftenen.

De besøgende kunne blive klogere på Indlandsisens betydning for havniveaustigninger gennem forsøg med isklumper og global opvarmning. Ligesom de kunne høre om GEUS’ arbejde med at overvåge Indlandsisens afsmeltning og at alle kan følge data fra klimastationerne på isen på www.promice.dk og læse mere om is på www.polarportal.dk.