Mød geologerne på Kulturnatten i Nuuk - nu på lørdag den 24/1

20-01-2015

Hør, se, rør, gæt og vind præmier. Lørdag den 24. januar 2015 åbner geologerne fra GEUS atter dørene for Kulturnattens gæster i Nuuk.

Mød geologerne fra GEUS på Kulturnatten og få en masse spændende viden om mineraler, klima og is. Du finder os på Grønlands Naturinstitut fra kl. 19-22.

I år vil geologerne igen besvare spørgsmål om geologiske naturressourcer i Grønland, og hvis du har en speciel eller en smuk sten derhjemme, som du gerne vil vide, hvad er, så kan du få geologerne til at kigge på den og fortælle dig, hvordan den er blevet dannet.

Gæsternes egen viden vil også komme i spil i en quiz, hvor bogen "Grønlands geologiske udvikling" og en bog om GEUS' lange historie "Vi, de jordbundne" er præmierne.

Se GEUS' Kulturnat program 2015
kulturnat_2015_dk.pdf

Takuuk GEUS-ip programmia 2015 Unnuk Kulturisiorfimmi
kulturnat_2015_gl.pdf

Kontakt:
Kontorleder Kisser Thorsøe, GEUS
Tlf.: +299 36 12 62
E-mail: kit@geus.dk

Logo for kulturnatten i Nuuk

Lørdag den 24. januar 2015 åbner geologerne fra GEUS dørene for Kulturnattens gæster i Nuuk.