Støtte fra VILLUM FONDEN til Marek Stibal fra GEUS

14-01-2013

Postdoc Marek Stibal fra GEUS har modtaget 4 millioner kroner fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme.

Postdoc Marek Stibal fra GEUS har modtaget 4 millioner kroner fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme til undersøgelse af mikroorganismer på Indlandsisen i Grønland.

Marek Stibal har fået pengene til at undersøge mikrobielle samfund på Indlandsisen i Grønland. Overfladen af den Grønlandske indlandsis koloniseres af mikroorganismer som er involveret i processer, der kan ændre isens fysiske egenskaber.

Marek Stibal vil sammen med kolleger undersøge, hvordan de mikrobielle populationer på den Grønlandske indlandsis påvirkes af den stigende afsmeltning af isens overflade, og hvorvidt de mikrobielle populationers udvikling bidrager til isens faldende albedo.

Bevillingen på 4 millioner kroner vil udover ansøgerens løn dække en junior postdoc og en laborant.

Formålet med VILLUM FONDENs Young Investigator Programme er at støtte særligt talentfulde yngre forskere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning og give dem mulighed for at skabe egne, selvstændige karriereprofiler.

Læs mere om VILLUM FONDENs Young Investigator Programme

Kontakt:
Forsker Marek Stibal, GEUS
Tlf.: 38 14 20 00
Email: msti@geus.dk

*Marek Stibal

Forsker Marek Stibal fra GEUS har modtaget 4 millioner kroner fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme.
Forstør foto