Ny teknisk anvisning for prøvetagning af grundvand

15-10-2012

GEUS har for Naturstyrelsen udarbejdet en ny teknisk anvisning for prøvetagning af grundvand.

Den tekniske anvisning er rettet mod det nationale overvågningsprogram for grundvand (NOVANA), men kan anvendes i alle sammenhænge, hvor der er behov for at kende grundvandets kemiske sammensætning, og udtage vandprøver af grundvandet.

Der gives anvisninger på, hvorledes man sikrer en repræsentativ prøve gennem forpumpning og korrekt prøveudtagning, samt på hvorledes man udfører en række feltanalyser for bl.a. pH, ilt og ledningsevne.

Den tekniske anvisning er den anden i en række tekniske anvisninger, udarbejdet til NOVANA, for at sikre ensartede faglige standarder for såvel feltarbejde som dataarbejdet. Tidligere udkom i april teknisk anvisning for pejling af grundvandsstanden. Tekniske anvisninger for, etablering af overvågningsboringer samt tekniske anvisninger for datahåndteringen, kvalitetssikring og brug af JUPITER er under udarbejdelse.

De tekniske anvisninger kan findes her: http://www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/grundvandsovervaagning.htm#teknik