Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2008 er nu tilgængelig på nettet. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted siden 1989, i alt næsten 20 år.
Nitrat
Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at det nu ser ud til at nitratindholdet er signifikant faldende i betydelige dele af det yngste iltede grundvand. Overordnet går det således den rigtige vej med grundvandets nitratindhold, men store dele af grundvandet indeholder fortsat nitrat over grænseværdien for drikkevand, ligesom der nogle steder fortsat er stigende nitrat i det øvre grundvand.
Dette dækker over betydelige variationer som følge af arealanvendelse, jordtyper mv. Resultaterne fra GRUMO viser, at omkring 62% af det yngste (0-15 år) iltede grundvand oplever en signifikant faldende tendens i nitratindholdet. mens kun omkring 22% af det ældre (25-50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signifikant faldende tendens. Samlet set viser resultaterne fra GRUMO, at i alt 41% af de iltede indtag har signifikant faldende tendens i nitratindholdet, 41% har stigende tendens og i 18% påvises ikke nogen form for udvikling i nitratindholdet.
Fosfor
Målinger i landovervågningsoplandene sandsynliggør, at der i det øverste grundvand under landbrugsarealer er et indhold af opløseligt organisk fosfor, der formentlig stammer fra udvaskning fra landbruget, og via det øvre grundvand kan transporteres mod overfladevand.
Pesticider
Der findes stadig en stigende udbredelse af pesticider i grundvandet på landsplan, og i 2008 blev der fundet pesticider i næsten 40% af de undersøgte overvågningsindtag, mens grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l var overskredet i ca. 11% af indtagene. En af årsagerne til flere fund i GRUMO siden 2004 er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med grundvand dannet efter 1940. Stoffet metribuzin (ukrudtsmiddel brugt i kartoffelmarker, forbudt siden 2003) og dets nedbrydningsprodukter findes hyppigt og stofferne har indgået i analyseprogrammet for GRUMO siden 2004, mens de normalt ikke indgår i vandværkernes borings- eller drikkevandskontrol.
Et stigende antal boringer fra både grundvandsovervågningen og fra vandværkernes boringskontrol indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte pesticid. På vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i råvandet nu vendt, og der blev i 2008 fundet pesticider i 25% af de undersøgte aktive vandværksboringer, mens grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 5%. Det er dog muligt, at GEUS ikke har modtaget alle relevante data endnu, og at stigningen er overestimeret. Da vandværkerne endnu ikke er startet på at analysere for en række stoffer, der er fundet i grundvandsovervågningen, må det dog antages, at udviklingen med en stigende påvirkningsgrad af drikkevandet vil fortsætte. Da de større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes eller bindes til jordlagene under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upåvirket grundvand.
En analyse af pesticidbelastningen i forhold til arealanvendelsen viser, at der findes lige så mange pesticider i byområder som i landområder. Dette skal ses i sammenhæng med, at arealbelastningen (anvendelse i kg/ha) er langt større i landområder end i byområder. Dette viser, at der er behov for en bedre forståelse af pesticidsårbarheden af befæstede områder.
Det Nationale pejlenet
Der er etableret et nationalt pejlenet med 125 pejleboringer. Grundvandsspejlet er mange steder stigende over de sidste 15 år, formentlig som følge af faldende indvinding som følge af stigende vandpriser og øget vinternedbør.
Den nationale vandressource model (DK-model)
Opdatering og videreudvikling af DK-modellen skrider planmæssigt frem. Et centralt element i opdateringen har været en opdatering baseret på den detaljerede geologiske viden, der var opnået i amterne frem til deres nedlukning som led i den nationale grundvandskortlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser. Hjemmesiden for den nationale vandressource model www.vandmodel.dk har undergået en omfattende revision, og her kan findes status og resultater af den igangværende opdatering samt eksempler på anvendelse af modellen.
Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2008:
www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2008.htm
Kontakt:
Lærke Thorling, GEUS
Tlf: 38 14 20 82
E-mail: lts@geus.dk