I 1600-tallet beregnede den anglikanske ærkebiskop Ussher, at Jorden blev skabt den 23. oktober 4004 år før Kristi fødsel på slaget 12.00 Greenwich Mean Time. Baggrunden for denne epokegørende opdagelse var meget nøje bibelstudier efter tidens nye videnskabelige metoder. Med udgangspunkt i det nyetablerede Royal Society i London udviklede disse nye metoder sig til 1700- og 1800-tallets newtonisme og i 1900-tallet til positivismen. Først i nyere tid er man blevet opmærksom på, at naturvidenskabelige metoder er uegnede til bibelsk tekstfortolkning. Kun en enkelt af Usshers samtidige videnskabmænd, vor landsmand Niels Stensen (Steno), troede ikke på Usshers beregning, men turde ikke sige det direkte. I stedet skriver han til ære for censuren om Jordens alder i slutningen af De Solido (afhandlingen hvori han grundlægger geologien som videnskabsdisciplin): "Men om Jordens alder er naturen tavs. Kun Skriften taler." Først i 1903, da Rutherford havde opdaget radioaktiviteten i Jordens indre og dermed havde banet vejen for at måle bjergarters aldre, forstod man, at Jorden var umådeligt gammel, og at dens alder skulle måles i milliarder af år. Indtil da var geologer, palæontologer og biologer, der troede på Darwins idéer om arternes udvikling, blevet fordømt på det skarpeste af Royal Society's formand gennem 1800-tallets sidste fire årtier, lord Kelvin, der ud fra sine egne målinger af varmeledning og Jordens temperatur, havde beregnet, at Jorden allerhøjst kunne være 20 millioner år gammel.
I torsdags, den 23. oktober 2008 er det 20 år siden, at Steno blev saligkåret af paven i Rom
Efter årtiers nøje granskning af Niels Stensens værk som anatom, geolog, teolog, præst og biskop besluttede den nye polskfødte pave Johannes Paul at saligkåre Steno. Begivenheden fandt sted i Peterskirken i Rom den 23. oktober 1988. Videnskabelige iagttagere mener i denne kanonisering at kunne spore en vilje hos paven til - efter mere end 400 års konflikter - at finde en vej til forlig med naturvidenskaben. Disse konflikter var bl.a. kommet til udtryk i henrettelsen af Giodano Bruno i 1600 og i Inkvisitionens processer i begyndelsen af 1600-tallet mod Galilei og hans tro på polakken Kopernikus' nye heliocentriske verdensbillede. Men efterhånden havde pavedømmet fuldstændig mistet videnskabelig autoritet og havde brug for et forlig uden direkte at indrømme fejltagelser. Steno var derfor et godt eksempel på, at der ikke er konflikt mellem religion og videnskab. Tværtimod havde Steno som den første konsekvent holdt religion og videnskab adskilt - et princip som alle anerkendte forskere hylder i dag. Derimod er et af Stenos andre religiøse principper mindre accepteret af kirkerne, nemlig at 'sand naturvidenskabelig erkendelse er den højeste lovprisning af Gud'.
Yderligere oplysninger
Jens Morten Hansen,
statsgeolog, adj. professor, lic. scient.,
GEUS
Øster Voldgade 10,
DK-1350 København K
Kontor: 3814 2793
Mobil: 2165 2153
E-mail: jmh@geus.dk