Minerals in Greenland er titlen på det seneste nummer af det engelsksprogede temamagasin "Geology and Ore", der fortæller historien om de mange fantastiske mineraler, der har sat Grønland på det geologiske verdenskort. Læs om den tidlige udforskning i begyndelsen af 1800, hvor den tyske mineralog Karl Ludwig Giesecke besøgte landet og fandt og beskrev mange værdifulde mineraler, og læs om betydningen af Grønlands mineraler. Find en kort oversigt over de mest berømte mineralforekomster og læs om kryolitten - Grønlands hvide guld, som i over 100 år blev brudt i minen ved Ivittuut i Sydgrønland og anvendt til fremstilling af aluminium. Hæftet er rigt illustreret med farvebilleder af de fantastiske mineraler.
Læs og download temamagasinetMinerals in Greenland, Geology and Ore no.12, 2008 www.geus.dk/minex/go12-dk.htm
Meget mere om Grønlands mineraler Har du fået blod på tanden og er blevet interesseret i at vide mere om de spændene og smukke mineraler i det store land mod nord, så kan du finde en komplet beskrivelse i bogen: En verden af mineraler i Grønland. Den giver en komplet oversigt over alle grønlandske mineraler og fortæller letlæselige historier om 32 udvalgte af slagsen. Mineralernes mageløse farver og former er i bogen illustreret igennem næsten 200 illustrationer.
Læs mere om "En verden af mineraler i Grønland". Du kan også bestille den:www.geus.dk/publications/boeger/mineraler_groenland-dk.htm